powered by goodbeer.dk
229 Ølanmeldelser
Side 1 af 23 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af reneac
2009 smagt i 2023

meget vinøsduft, smager som en mellem ting mellem portvin og sherry, virkelig lækker med en efter smag af svesker

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys brown
Anmeldt af reneac
meget lækker noget kraftiger end normal brown ale, der er tryk på smagen men den er lækker
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk
Anmeldt af reneac
En meget potent øl, der er virkelig smæk på, der er meget alkohol og humle og sødme
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Maghogny
Anmeldt af Teejay
Meget velduftende Barley Wine der trækker tykke blonder på glassets inderside. Den har ganske enkelt alt det der skal være tilstede i den perfekte Barley Wine. Duften er våd skovbund, bourbon, blomme, figen og tørrede frugter. På trods af dens 13% alkohol er den ikke stikkende eller anmasende i sin smag, men udfolder sine smagsnoter i små elegante doser så man får hele sprektret serveret. Jeg smager figner, blomme/svesker, udefinerbare tørrede frugter, mørk chokolade, noter af kaffe, mørk karamel og fornemmer både skovbund og egetræ i smagen. Den skal endelig ikke serveres for kold for så tror jeg mange af de små diskrete smagsnoter falder bort. Ud over hvad min smag kan opfange kan den sikkert meget mere hos andre. Jeg synes dog at have fået rigelige indtryk til at kaste en topkarakter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2023: Stærk og varmende Barley Wine der med sin vinøse fylde åbner op for et hav af smagsnoter. Den har smag af mørke søde karameller, blommer, mørk sirup, mørk chokolade med stort indhold af kakao. Endvidere har den lidt portvinstendenser og smagen af egetræ, selvom den måske ikke engang har været lagret på fad. Mod slutningen har den lidt honning og appelsin og jeg tror faktisk man kunne blive ved med at finde nye smage i denne formidable Barley.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Meget svagt skummende, men med en fantastisk aroma af mørke tørrede frugter, farin og mørkt brød. Smagen er meget nuanceret og byder på mørk karamel, mørkt rugbrød, figner, dadler, rosiner, svesker og meget mere. Det er sådan en slags øl hvor de første små slurke lige skal gives tid til at sætte sig og tilvænne smagsløgene. Smager man rigtig godt efter finder man også mørk chokolade, egetræ og vanilje sammen med førnævnte smagsnuancer. Fadlagringen fornemmes tydeligt i form af en dejlig, men noget tung smag af bourbon. På trods af dens 13% alkohol er den ikke så sprittet i smagen som man kunne forvente, men alkoholen fornemmes alligevel. Den giver anledning til lang tids nydelse og bør nok ikke nydes direkte fra køleskabet som jeg gjorde. Den vinder meget terrræn efterhånden som den tempereres. Det blev således min milepæl nr. 2000 og ærligt talt havde jeg nok forventet noget mere til denne særlige anmeldelse, som jeg godt ville have rundet af med en topkarakter. Der mangler bare et eller andet særpræg før jeg bliver helt begejstret. Næste store milepæl kommer nok fra min medanmelder Paulaner, så jeg håber virkelig han har større held med at vælge sin øl til det store øjeblik!

Teejay's ølanmeldelse nr. 2000
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Tænd pejsen og smæk fødderne op - som der står på foretiketten. Her er en juleøl, der ikke er så julet, at det gør noget. Lysebrunt svagt skum og tung sød duft af svesker og portvin. Sveskerne og lidt figennoter gør igen sammen med kaffe, ristet malt og brun karamel. Den sødligt til søde smag rundes af med egetræ og nuancer af portvin og kaffe. Det hele hænger ret så godt sammen og peger hen på en stille stund fra juletravlheden og lidt eftertænksomhed, mens kalenderlyset af mangel på opmærksomhed sniger sig til at brænde et par ekstra datoer ned. Med hensyn til styrken er Jultorvet en sympatisk lille snyder, der skjuler styrken (9.7 %) forbilledligt. Det bliver uden tøven til hele 9 glas og glædelig jul fra mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunlig
Anmeldt af reneac
dufter lidt af karamel og smagen er sød men afrundet og dejlig potent, uden det bliver for meget en drikke venlig barley wine
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Et fint dansk skud i den engelske Barley Wine type. Svagt skum og duft af mørk sirup og egetræ. Der er ikke de store nuancer, men helheden virker velafstemt med mørk karamel, sirup, ristet malt og et element, der også går igennem i duften. Jeg kan ikke komme det nærmere end  - ja ristede kastanier. Mundfølelsen er kraftig og maltsødmen dominerer, så den kan sagtens af sammen årsag drikkes fra køleskabet, hvis den som her er ung. Helheden minder mig lidt om Fullers Golden Pride - hvilket bestemt er en ros. Ja, den vil helt sikkert vinde ved lagring. Eneste mislyd er, at en lille skarp smagsnuance hviskede hvidt sukker hos mig. Jeg kan tage fejl, men gør det sjældent desangående. Alligevel tildeler jeg uden tøven Barley Wine fra Midtfyn 8.5 glas for at levere noget af de bedste danske, jeg hidtil har smagt her.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Særdeles velafafbalanceret Barley Wine med maltbund af lys karamel og et lækkert touch af pommerensskal og honning. Humlingen er deklareret til 70 IBU, men den mere fornemmes end smages i kraft af en perfekt afballancering til malten. Stort sødlig til sød mundfylde og lang eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 23 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12202 Anmeldelser af 267292 øl fra 247 lande og 12863 bryggerier. Billeder: 102372


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!