powered by goodbeer.dk
Øl: Taffeløl
Bryggeri: Kongens Bryghus
Land: Danmark
Dato: 23/04-2007
Bruger: gbjensen
Alkohol : 5.90 %
 

Citat bryggeriet: "Kongens Bryghus Taffeløl er en historisk bordøl, brygget på baggrund af vores viden om øllet i anden halvdel af 1600-tallet. Kongens Bryghus var hovedleverandør af øl til hoffet, hvilket ikke kun skyldes at bryggeriet var kongens eget, men i høj grad også at bryggeriet var det eneste danske der reelt formåede en kvalitet der kunne hamle op med det importerede øl. Kongens Bryghus Taffeløl er naturligvis en moderne fortolkning, men brygget med en historisk vægtning af især råvarer. Målet har været at skabe en taffeløl som Frederik III ville have nikket genkendende til.

UDSEENDE
Kongens Bryghus Taffeløl fremstår mørkebrunt med et rødligt skær. Øllet udvikler en cremet og tæt skumkrone.

DUFT
Kongens Bryghus Taffeløl dufter rigt og fyldigt af malt med en smule røg og brændthed som underliggende nuance. Humlebitterheden og aromaen er diskret og ligeledes er frugtagtigheden fra gæringen.

SMAG
Kongens Bryghus Taffeløl har en cremet mundfylde med en fyldig rund sødme og en anelse maltbitterhed. Bitterheden fra humlen er ikke markant.

GASTRONOMI
Kongens Bryghus Taffeløl trækker på det gamle låneord taffel, der helt konkret betyder bord, men som med tiden er blevet et synonym for renæssancens overdådige opdækninger, hvor man ofte sad til bords i timevis og øllet skænkedes i rigelige mål. Det festlige islæt kender vi i dag fra eksempelvis hoffets årlige nytårstaffel eller det hollandske rijsttafel. Med inspiration i renæssancens kulinariske udfoldelser kunne et oplagt valg til Kongens Bryghus Taffeløl være en middag bestående af flere mindre retter tilberedt af flæskekød, lam, vildt og kalv der er krydret med sortpeber, kanel, muskatnød osv. Øllet har tilpas alkohol til at kunne udfordre kødets fedt, mens maltens sødme og den let brændte karakter giver det evnen til at understøtte smags oplevelsen af krydderierne. Nyd også Kongens Bryghus Taffeløl til traditionel dansk festmad.

BRYGNING
Kongens Bryghus Taffeløl er brygget af ikke færre seks forskellige typer malte. Dertil er benyttet en anelse havre og sukker. De mange malte er sammensat i et forsøg på at komme tættere på den ofte meget komplekse maltskrå som kende tegnede renæssancens brygning. På denne tid havde maltnings processen altid et element af vilkårlighed eftersom man ikke havde de teknologiske muligheder som vi har i dag. Hvis klimaet ikke gav mulighed forvind tørring af malten, måtte man ty til opvarmning. Og det resulterede ofte i at malten blev en anelse røget eller at den blev en karamelliseret grundet ujævn varme under tørringen. Derfor var det almindeligt at man blandende mange forskellige partier malt således at man opnåede et mere jævnt udbytte. For at komme så tæt på disse nuancer har vi med Kongens Bryghus Taffeløl valgt at blande lys malt fremstillet på bygsorten Maris Otter, gulvmaltet münchenermalt, karamelmalt, historisk maltet imperial malt, chokolademalt og malt derer røget med tørv. Den tilsatte humle er af sorten Hallertauer Mittelfrüher, som går igen for alle Kongens Bryghus’ øl. Det skyldes at denne humlesort er det tætteste vi kommer på de grønstænglede humletyper der blev anvendt op til det 19. århundrede. Øllet er overgæret med en forgæringsgrad på omkring 65%, hvilket giver en del restsødme sådan som øllet formodentligt ville have haft det påChristian d. IVs tid."

Der er 4 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af Paulaner

 

En lidet imponerende hastigt svindende lysebrun skumkrone og syrlig duft af malt og frugt. Smagen er forholdsvis spinkel og syrlig-sød af ristet malt, en del frugt, en anelse røg og lakrids og let krydret humle. Øllet virker friskt og letdrikkeligt uden de store kanter og nuancer. Eftersmagen er kort syrligfrisk ikke særlig humlepræget. En småkedelig øl blottet for aha-oplevelser, uden de store udfordringer og for mig ikke rigtig betegnelsen specialøl værdig.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rød
Anmeldt af Sarek

Let drikkelig øl med stor maltsødme og ikke ret meget andet. Ideel til wannabe ølsnobber. Men for entusiaster er der ikke ret meget at hente.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rødbrun
Anmeldt af Teejay
Skummer meget flot ved ophældningen, men desværre forsvinder skumkronen efter alt for kort tid. Den har forholdsvis meget kulsyre og dufter maltet og lidt røget.
Smagen er mest præget af malt samt en smule røg. Den er endvidere humlet på en blød og behagelig facon. Samlet er den ikke det store hit.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brunlig
Anmeldt af gbjensen

En øl der smager let af brændt malt, kandis og har en antydning af røg.
De store frugt aromaer skal jeg se langt efter for den smager mere som en lager øl end som en ale. Den store creamede skumhat brilliere mest med sit fravær.

Noget af en skuffelse.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12261 Anmeldelser af 267412 øl fra 247 lande og 12926 bryggerier. Billeder: 102487


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!