powered by goodbeer.dk
362 Ølanmeldelser
Side 1 af 37 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af reneac
 fik den på fad, ildt eller ingen duft, men kraftig smag af alkohol, smager lidt som de billliger påskebryg som har en tung kraftig smag
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Flot gylden farve stabilt smukt finporet hvidt skum og maltet duft. Smagen er på maltsiden frugtig med gær, karameltoner og et lidt ubestemmeligt strejf af krydderier. Modspillet fra humlen er noget ensporet med bitter kant, der forstærkes af en let skarphed af alkohol. Mundfølelsen er sødlig, fyldig og bitter. Sådan set en udmærket Strong Ale, men allerede halvvejs nede i flasken. slår manglen på nuancer og den let skarpe bitterhed igennem og devaluerer smagsoplevelsen. Alt i alt en rimelig øl, hvor både balancen og nuancerne dog kunne have faldet bedre ud.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Så røg ølsamlingens alderspræsident her til Champions Legue, Svagt men holdbart brunt skum og dominerende duft af brændt ristet malt som suppleres af syrlige røde bær. Hertil kommer så vådt egetræ og vanilje fra de 4 år på fad, som lægger yderligere elementer til den massive fylde. Blandt indtrykkene, der sideløbende passerer over smagsløgene, er der kendbare rødvinsnoter. Vel at mærke god fadlagret rødvin, der sætter aftryk fra de anvendte egetræsfade. Til sidst et svagt pust af røg fra malten. Karboniseringen er meget blød og passer fint til øllets fløjlsagtige syrlige afrunding efter de mange år. Klasseøl af de helt store. 
En sidste bonusoplysning er selve navnet Pannepot. Det er navnet på den afbildede sejlbåd, som pryder hele serien. Det er et lille klassisk fartøj med sænkekøl, som er velegnet til de lavvandede farvande ved Flandern.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Lakrids, spejderbolsjer, tung mørk malt plus lidt kanel i duften. I smagen yderligere chokolade, ristet malt, lidt gær og et strejf a la pisket råt æg. Malten er middelfyldig til fyldig med lidt karamel med et syrligt til surt islæt som fra røde bær. En syrlighed som for en stor del sammen med humlen afbalancerer sødmen og det store sortiment af øvrige udtryk. Om det funker til en helhed? For mig ikke i den første tredjedel af flasken. Men mens øllet tempererede, faldt brikkerne pludselig på plads. Lettilgængelig er Julegris(k) 2 bestemt ikke men i høj grad udfordrende som et abstrakt maleri. Men knækker man koden, så får man sig en meget spændende oplevelse, hvor julen også får sit med endnu et behersket skud kanel og kaffetoner i den lange afslutning.
Derudover skjules de hele 9 % glimrende i helheden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rødbrun
Anmeldt af reneac
en dejlig kraftig øl, er godt balanceret til den søde side
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Brunt middelt til svagt skum, blød karbonisering og smag af mørk karamel, lidt kaffetoner, brun kandis, mørke rosiner, en kendelig tone af cognac og et strejf af egetræ. Vel at mærke Ikke egetræ fra de desværre så normale af bryggerierne tilsatte spåner, men eg som fra en fadlagret cognac eller rødvin. Lyder det rigtig godt? For det kan jeg forsikre dig, kære læser, at det er det i den grad også smager i glasset. Alle smagsindtryk er harmoniske og harmonerer dertil perfekt op mod hinanden. Øllet er ikke for sødt, ikke for stærkt så alkoholens skarphed slår igennem, ikke for humlet så de lækre maltindtryk overskrives, julet men ikke for julet, så man bliver juletræt inden bunden nås i flasken, ikke for tung, så man mister pusten men med en vis klædelig friskhed. Tja, hvad er der så tilbage at sige – intet andet end dette er Grauballes bedste juleøl. Dertil nærmer vi også noget, der kandiderer til Danmarks bedste. Skal og tak til Carsten Berthelsen for denne kreation.
NB denne har ligget et år, hvilket i hvert fald ikke synes af have forringet smagen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af Paulaner
Flygtigt lysebrunt skum og let brændt duft med kakaonoter. Smagen tillægger mørk chokolade af den meget kakaoholdige bitre slags plus lidt karamel og gærnoter. Hertil kommer en let veldoceret aromatisk humlig, som støttes i sin afbalancering af sødmen af en vis frugtig syrlighed med lette citrustoner. Mundfylden er middelkraftig med en vis syrlig friskhed. Helheden smelter fint sammen og er så absolut godkendt. Hertil kan jeg altså ikke stå for flasken, som sammen med etiketten rummer en pefekt næsten tilbagelænet stilfuld klassisk itraliensk elegance.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Flot, flot cremet stabilt hvidt finporet skum kroner øllets smukke gyldne indtryk i glasset, mens opskænkningen udsender en frugtig citrushumlet duft. Smagen er på en gang bitter og frugtig med et primært indtræk af lys karamel, citrus og grape plus en vis fyldig sødme. Det fyldige sødlige indtryk suppleres samme bitterhed som fremstår, når en citronkærne knuses mellem tænderne.  Mundfølelsen har en god balance mellem de fine frugtige nuancer, og fylden øges, mens øllets tempereres, og de enkelte nuancer tager til i styrke. Mens jeg drikker lægger jeg til stadighed lægger hele og halve glas oven i min samlede bedømmelse. Her har vi godt nok en lille perle fra et bryggeri, som jeg hidtil helt har overset i det righoldige belgiske skatkammer.  Wolf Carte Blance er i den grad stilren og lækker med sin sødlige fylde og nuancerede bitterhed. Jeg endte således med 9 store glas, da jeg tog hul på sidste tredjedel af flasken. Wolf Carte Blance udgør for mig indtil nu årets fund og fortjener derfor i høj grad at markere min anmeldelse nummer 1900 på Goodbeer.

Paulaner's ølanmeldelse nr. 1900
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset brun
Anmeldt af Paulaner
Svagt skum og lækker lidt belgisk duft af brun karamel og tørret mørk frugt med figen og svesker. Desværre kan hverken hovedretten eller finalen leve op den glimrende ouverture. De frugtige indtryk drukner i en grannålespids humling, der så absolut heller ikke harmonere med den proklamerede belgiske inspiration. Den skærer som altdominerende i hovedretten og udsletter alle andre indtryk i finalen. Hertil kommer en skarphed fra en alkoholstyrke, som øllets krop og malten ikke rigtig kan bære. Jeg er efterhånden en smule træt af den ensideige fascination af bitterhumle og exceptionel alkoholstyrke, som tiden åbenbart kræver. Alle skal åbenbart have, hvad de ønsker af styrke og bitterhed i enhver øl uanset type. Tendensen ødelægger de rene typer og efterlader som her et samlet smagsindtryk af en række nuancer, som billedlig talt træder skoene af hinanden i deres iver for at komme frem i forreste række. Men dog trods de knubbede ord ikke nogen dårlig øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Diset mørkebrun ale med flot lysebrunt skum. Dufter dejligt af mørk brændt malt, brun farin og egetræsnoter. Smagen er dyb og fyldig af mørk chokolade, lette kaffenoter og en let spritttet smag. Smagen er endvidere sammensat af rosin, sveske, mørk karamel, lidt kirsebær, en sødme som bedst minder om en blanding af marcipan og mørk sirup......ja, man kan simpelthen blive ved med at finde nye smagsnoter i denne øl. Den er vinøs og måske i en grad hvor den også minder lidt om god Cognac, blot selvfølgelig i mindre styrke. Egetræslagringen er tydelig og giver en særegen fylde som giver denne øl meget stor nydelsesværdi. Den er kategoriseret som Strong Ale, men har også tydelig spor af både Barley Wine og Quadrupel. Eftersmagen er blød som fjøjl og har gode Sherrynoter. I eftersmagen finder man også gode noter af krydderier som vanilje, måske lidt timian og lidt koriander. Det er altså rigtigt svært at få alle detaljer med i denne ølanmeldelse, for her mod slutningen finder jeg også smag af moden banan og pære. Mit glas er næsten tomt, så jeg håber alle smagsnoter er medtaget - men jeg tvivler. Det her er nemlig øllen som bliver ved at tage ølnyderen ud på nye oplevelser.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 37 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!