powered by goodbeer.dk
433 Ølanmeldelser
Side 1 af 44 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: diset lys orange
Anmeldt af Paulaner
Sødlig krydret frugtduft og en smag af lys karamel, citrus, orange og papaya. Indtrykkene er ret velafbalancerede, og øllet gør dog også med den relativt kraftige karbonisering et ret frisk indtryk. Mundfølelsen er let med lidt rund sødme og en pæn frugtig bitter eftersmag. Hvis der eksisterede en New England Pale Ale, så hører denne hjemme her. Ok men lidt for tynd og vandig til jeg vil investere her igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2022: Flot gylden PA med god aroma af citrus og fyrrenåle. Smagen er lidt frisk korn i begyndelsen efterfulgt af citrus, fyrrenåle og lidt blomster i eftersmagen som er halvtør. Der er ikke rigtig nogle overraskelser i denne PA, men heller ingen brygfejl eller andre omstændigheder der kan påvirke den i særligt omfang. Det er såmænd blot en helt almindelig og typerigtig PA - og det da egentlig dejligt at nogle stadig kan og vil brygge 'old school'.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2022: Let skummende PA med let maltet smag og en dejlig aroma hvor chili fornemmes. Smagen er som sagt let maltet med mellemristet malt og fine noter af karamel. Smagen af Habanero chili blander sig med lidt sort peber og giver en elegant let brændende fornemmelse i munden uden at blive for krydret. Den er blødt karboneret, så chilien kommer slet ikke til at prikke i smagsløgene og sammen med den lette humle smelter eftersmagen sammen og nedtoner Habanero chilien til et niveau der er acceptabelt. Man skal dog nok kunne tåle/lide lidt bid af chili for at kunne lide den. Jeg synes den er spændende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af Paulaner
For mig klart det bedste valg mellem Silkeborg Bryghus tre nylancerede øl, som jeg stiftede bekendtskab ved i et rigtigt hyggeligt introduktionsarrangement på Grauballe Bryghus sammen med et par venner fra vores lokale Humleriddere.  Spørgsmålet lød umiddelbart her: ”Skal en Pale Ale da ikke være mere bitterhumlet?” Ikke hvis man - som den flinke mand, der præsenterede den – understregede som koncept sigter på en bred målgruppe. Silkeborgs Pale Ale er da også deklareret med 35 IBU, men denne humling hælder dog klart med balancen til den aromatiske del af slagsen. Og ja, en øl skal som alt andet fra bøger til film og øl bedømmes på det præmis, varen er lanceret. Her er en fin rund kornpræget malt, lys karamel, en let fyldig sødme, et strejf af orangeskal og et mildt udtryk af gode råvarer og godt bryg. Pale Ale fra Silkeborg Bryghus glider let over ganen og kalder hurtigt på næste slurk. Jo den er næsten for diskret, men kan også gå til stort set det hele og som forfriskning på terrassen. Skulle jeg vælge en enkelt lokal øl ud til bredt både at kunne glæde både øl- og vinsegmentet ved en privat sommersammenkomst i haven i en forhåbentlig kommende solrig sommer, så ville denne så absolut være et fint bud.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Med en IBU på kun 14 er denne Pale Ale nænsomt humlet med tørhumle (som muligvis giver mere humlet smag), og den har en let sød karamelmalt og let citrus i smagen. Der er anvendt Citra og Columbus humle i selve brygfasen, mens den senere er tørhumlet med Tettnanger. Det er nogen let Pale Ale, som dog smager fint den rørte tartar som jeg spiste på stedet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af reneac
ikke meget liv i glasset, ikke meget duft, men smagen er dejlig humlet og frisk af blomster og med lidt malt for at give kant, en dejlig pale ale der nok nærmer er en ipa
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset lys gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat skummende NEIPA med tydelig aroma af passionsfrugt og lidt fersken. Smagen er sødlig af førnævnte frugter samt lidt vingummibamser, mens fyldigheden er let vandet og afslutter med en fin humle med tydelige citrusnoter. Der er ikke mange overraskelser at finde i denne NEIPA der nok hører til i den lidt tynde ende af typen. Jeg kunne godt have ønsket lidt mere humlet bitterhed mod slutningen, men stort set er det en smagsfuld NEIPA.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat vedvarende skum og en aroma af lys karamelmalt samt en smule blomstret humle. Smagen er en essensagtig maltekstrakt med efterfølgende parfumeret humlebitterhed. Dens julekrydderier er mest udkogte grøntsager og helheden er sammenrodet og kedelig og helt udenfor en Pale Ales normale præferencer. Hvad der generer mig mest er dens parfumerede smag på humlesiden. Det gør at den faktisk slet ikke smager godt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat skummende Pale Ale med god aroma af lidt karamelmalt og humle. Den har en let smag af karamelmalt med ret hurtig overgang til en humlet smag, hvor New Zealandsk humle giver stor fyldig smag af citrus, mandarin og udefinerbare sommerbær. Den har stor hovedvægt på humlen og det kan måske virke lidt for dominerende, så lidt bedre kant mellem malt og mandarinens sødlige indtryk kunne ønskes. Den har lang eftersmag og er som helhed ganske velsmagende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Orange
Anmeldt af Teejay
Sæmundur er en PA med hvidt vedvarende skum. Den har en skøn aroma af mango og fersken og smagen er mest sødlig mango med dejlig balanceret overgang til humlens bitterhed. Humlen smager mest af citrus og sætter fin kant for denne PA's maltsødme. Meget velbrygget.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 44 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 11849 Anmeldelser af 256006 øl fra 247 lande og 12653 bryggerier. Billeder: 98065


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!