powered by goodbeer.dk
237 Ølanmeldelser
Side 1 af 24 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af Paulaner
Middelt finporet beige skum og krydret maltet duft. Rønnebær og anis? Normalt er man fra bryggerside tilbøjelig til at overdosere det sidste element. Men her er balancen mellem de enkelte smagselementer fint doceret. resultatet er en lækker øl, der smager lidt af middelalder og Bock. Bocksødmen går man ikke fejl af, men krydderiet i malten er fint udbygget med de syrlige rønnebær og et let lakridstone fra anisen, som begge giver både en fin fylde, en lækkert touch til den lette traditionelle aromatiske Bock humling og en vis friskhed som supplement til sødmen. For mig en af Klosterbryggeriets bedste øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
En fremragende bock som har lidt af alt det som jeg synes en god bockøl skal indeholde. Dejlig maltet smag med antydning af mørkt rugbrød, lette noter af mørkt chokolade, mørk sirup og karamel. Humlen er tilstedeværende og giver lang eftersmag, men overdøver aldrig på noget tidspunkt de sødlige maltnoter som jeg foretrækker ved en bock. I eftersmagen fornemmes en smag af syrlige grønne æbler. Vældig god bock.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af Paulaner
Mørk maltet duft og svagt offwhite skum. Smagen byder på de karakteristiske ristede bocktoner af mørk malt, kandis og lidt rugbrød sekunderet af en svag i starten lidt spids aromatisk humling. I forhold til de bayerske Paulaner, Andechs og Aying Celebrator  er der dog et godt stykke mht. fuldtonet maltfylde, men selv om Christmas Bock heller ikke rummer julekrydrede nuancer, går den dog an som et gennemsnitligt dansk bud i typen.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: klar lys brun
Anmeldt af Paulaner
En regelret men meget enkel Bock, som har en flot farve i glasset og et flygtigt skum. Duften er maltet med kandistoner, mens smagen ikke vælter borde og stole.  Mundfølelsen er ret tynd og har for mig lidt præg af anvendelse af sukker i eftersmagen relativt tørre afslutning. Der synes at være sparet på malten, ligesom jule-islættet virker totalt fraværende, Hvorfor skal den så egentlig kaldes en julebock?
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys brun
Anmeldt af Paulaner
Den dufter af Bock under det svage flygtige hvide skum. Den smager også af Bock efter de bedste münchener tradition, hvor der ikke snydes på vægten ved at iblande sukker i den gode karamelmalt. Malten har udover karamel også en twist af appelsinskal, der runder fint af sammen med en aromatiske humling i perfekt balance med maltsiden. Sådan skal en julebryg være: enkel men kvalitativ og brygget med omhu af gode råvarer.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørkebrun
Anmeldt af Paulaner
Svagt lyst brunt skum og sød maltet duft. Smagen er lidt tung og sød af mørke og ristede malttoner, brun karamel og lidt kandis og ristede hasselnødder. Balancen hælder farligt indover mod bastant sødme og præg af mørk nisse hvidtøl, også fordi den aromatisk humling er ret spagfærdig. Men Bockpræget er tydeligt med god fedme og mundfylde, og malten virker til at være kvalitativ god. Nyd den derfor kold direkte fra køleskabet, ellers bliver Odin Dobbeltøl relativt hurtigt kvalm. Syv små glas fra mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af reneac
Ikke meget duft, smagen er let sødlig, men balanceret og ikke forvjulekryderet en dejlig bock
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af Paulaner
Ekstremt flygtigt off-white skum og fin duft af karamel og modent korn. Det samme går igen i smagen især kornet, hvor man næsten ser den modne bygmark foran sig. Også den lyse karamel falder fint ind med det lidt støvede modne korn. En god Guldøl der er middel sød og middelfyldig og velsmagende af gode råvarer, men heller ikke mere. Deklareres som en Vinterøl i form af en Bock, men der er betydeligt mere høst end vinter og Bock for mig at smage.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Teejay
Denne bockøl kommer fra et nyere italiensk bryggeri tæt ved bjergkæden Dolomitterne. Bryggeriet har fået den glimrende ide at opkøbe råvarer hos de lokale bønder, for en pris der ligger over den generelle markedspris. Umiddelbart lyder det tosset, men det har givet god økonomisk vækst i en lille region der ellers var hårdt ramt af andre regioners stordrift. Derfor fortjener den gode ide også en god anmeldelse af øllet, hvis det vel at mærke også er godt øl som bryggeriet kan formå at brygge! Bocken har en mørk gylden farve, der dog stadig har så gylden kulør at man må kategorisere den som en heller bock. Skumkronen er reduceret til små flygtige skumøer på overfladen af øllet. Aromaen er også fraværende, og begrænser sig til meget lidt karamelmalt. Smagen er derimod frisk og imødekommende. Den har gode nuancer af nyhøstet korn, og på et tidspunkt i smagsspektret har jeg opfattelsen af at hvedemalt er anvendt. Små frugtige noter af fersken lurer i baggrunden og dens humleprofil er typisk tyskpræget - selvfølgelig på den gode måde, hvor humlen medvirker til at forlænge maltens frugtige udtryk for siden at trække lidt karamel på banen. Afslutningsvis er den humlet og halvtør i eftersmagen. En rigtig typerigtig og velsmagende bockøl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys brun
Anmeldt af reneac
tam duft, mild smag ef nødder, men den skal stå lidt for at smage bare af lidt, deres ikke økologisk Valnød smager af meget merer
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 24 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12213 Anmeldelser af 267342 øl fra 247 lande og 12881 bryggerier. Billeder: 102425


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!