powered by goodbeer.dk
133 Ølanmeldelser
Side 7 af 14 : 5 6 8 9 10 11 12 13 14
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Denne svenske juleøl har et flot vedvarende skum og en god aroma af hårdtristet malt med strejf af lidt sveske/figen. Smagen er noget sød og minder lidt om farin, ligesom en klassisk hvidtøl. Tørret frugt og sødme fra malten holder den flot i balance med let brændte toner. Humlebitterheden er nænsom og holder på dens frugtige sødme i lang tid. Det er en vældig velsmagende juleøl, som minder om en blanding af en mild dubbel og en brown ale. Det havde jeg ikke lige regnet med, for ligesom Tux synes så overrasker den positivt i forhold til andre af bryggeriets produkter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Faktisk også en okay juleøl fra Sverige. Har smagt nogle af de andre fra samme bryggeri, de var dog uden det helt store sus, men den her er der mere kraft over. Den har bl.a. fået et ordentlig skud krydderier, så det smager af jul.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Meget humlet af en classic. Desværre findes bryggeriet ikke mere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En undergæret pilsnersmag, en et strejf af røg. Har en "hjemmebryg"-smag også, altså noget der kunne være gær.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav/rød
Anmeldt af Teejay
En øl som bærer betegnelsen limited edition vækker altid en særlig opmærksomhed hos mig. Denne wienerøl er brygget som særlig hyldest til bryggeriets 120 års jubilæum, som altså først falder næste år (i år 2013). Derfor kan man selvfølgelig godt tage glæderne på forskud og brygge jubilæumsøl med titlen limited edition allerede året før, og jeg har reserarchet grundigt og fundet ud af at bryggeriet i Zagreb rigtigt nok først runder 120 år i 2013, så derfor tror jeg at denne limited editon er brygget i temmelig stort omfang og måske slet ikke er så sjælden som tituleringen kunne antyde. Men så længe bryggeriet kun vælger at brygge den i begrænset periode (som måske dækker over nogle år), så er det jo strengt taget en limited edition alligevel. Det er en smuk klar ravrød øl med moderat skumkrone og den har en fin elegant aroma af malt og karamel. Smagen er maltsød og meget lidt humlet. God frisk fyldighed vidner om byg- og wienermalt som er udvalgt med omhu. Lette karamelnoter melder sig sammen med lidt citruspræget humlebitterhed mod slutningen, og alt i alt er det en velsmagende dejlig wiererøl som ville passe flot til lyst stegt kød, evt. en sommeraften med alt godt fra havegrillen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: dyb gylden
Anmeldt af Paulaner
Spansk øl i topklasse med god balance og god maltside af lys karamel, fersken og melon.Her er noget blomsterpræg i fylden, som står fint til den aromatiske mildt krydrede humle. Duften er humlet, skummet er ikke overvældende men fint, hvidt og holdbart. Helhedsindtrykket er indsmigrende og super lettilgængeligt - man fristes til at kalde den en slags spansk oktoberfestøl med lidt ekstra humle. Mundfølelsen er sødlig til sød og let til middelfyldig med et lidt olieret præg. Som Wienerøl kommer den langt op ad rangstien og kan sammenlignes med de bedste bayerske i denne type.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Smag af citrus med en del karamel i eftersmagen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Flot hvidt skum og blomstermaltet duft. Smagen er let sødlig med en blød krydret maltside, lidt honningnoter og et blomsterhumlet modspil med lette lakridstoner i afslutningen. Typen er smagt bedre. Denne er sådan set lettilgængelig og glider fint ned, men i det bayerske eliteselskab er den dog alligevel på det jævne. Nuancerne er ligesom lidt flade, og den lækre wienermalt slår aldrig igennem for fuld udblæsning. Helhedsindtrykket mangler ligesom det sidste nyk for rigtigt at rykke. 6 glas for en rimelig god øl, der mangler både det næstsidste, det sidste og det allersidste.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Dejlig velduftende wienerøl, som måske lige så godt kunne have været kaldt en mørk lager. Den ligner og smager i hvert fald sådan. Smagen er ristet malt med god restsødme. Lidt frugtig sødme følger den også indtil dens lidt for nemme humlede bitterhed tager over. Den kunne godt have været poppet lidt mere op med den gode tjekkiske saaz humle, men så er det jo ikke sikkert at prisen kunne have været i den billige ende som det var tilfældet med denne. Dejlig, lidt anonym og hurtig-glemt, wienerøl fra det tjekkiske.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Ravrød
Anmeldt af Teejay
Endnu en af disse billigøl fra Netto, som helt bestemt er alle pengene værd. Flot ravrød lagerøl med fornuftig skumkrone og let livlig karbonering. God karamelaromel og dejlig fyldig maltsød smag hvor karamelmalten virkelig folder sig ud og kommer i sit rette element kun omgivet af en passende diskret humlet bitterhed. Rigtig dejlig øl, som dog ikke adskiller sig væsentligt fra andre velbryggede tjekkere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 7 af 14 : 5 6 8 9 10 11 12 13 14

I Databasen: 12207 Anmeldelser af 267333 øl fra 247 lande og 12878 bryggerier. Billeder: 102416


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!