powered by goodbeer.dk
Øl: The Black Rooster Oak n´ Islay Edition Stout
Land: Danmark
Dato: 29/04-2010
Bruger: Teejay
Alkohol : 6.30 %
 
Oak'n Islay edition er No Name Stout lagret med egetræ, der har trukket en tid i lækker Skotsk Caol Ila whisky fra Islay. Egetræet bidrager med fine vaniljenoter, og den kraftige og røgede whisky bidrager med whisky og noter af tørverøg. Nu har vi bevæget os væk fra morgenmåltidet, og er nærmest ved desserten. Nyd den til et stykke rigtig god mørk chokolade, eller en god kop kaffe, og du er et skridt nærmere himmeriget. IBU: 40.
Der er en anmeldelse til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Blasfemi er udtryk for mangel på respekt for en guddom eller en trosretning. I daglig tale synonymt med gudsbespottelse. Komikerparret Monrad og Rislund har for mange år siden udtrykt at 'øl er gud' så min parallel til at kunne være blasfemisk overfor øl synes at være iorden.

Jeg kan til min store undren se at jeg hermed skal være den første anmelder på Goodbeer.dk til at anmelde en øl fra Black Rooster Brewery, selvom de har været på banen i næsten to år. Og netop på de to år er der vist nok sket rigtig meget positivt for bryggeriet. Hvis man søger lidt på en anden ligegyldig anmelderside, som jeg ikke nævner navnet på (men afslører at det starter med rate... og slutter med .com), så vil man opdage at Black Rooster faktisk er klatret et langt stykke op i det træ hvor vi selvbestaltede ølnørder sidder i trætoppen og agerer guder, som ubarmhjertigt kan dumpe eller hædre de øl vi smager. Black Rooster har ikke sluppet taget fra dettte træ endnu, og derfor sidder jeg lige nu og har en blasfemisk følelse af at skulle lege gud over deres Oak'n Islay Edition når jeg ikke engang har gidet smage deres Black Rooster Stout som er basisgrundlaget for denne fadlagrede version. Det er egentlig lidt uretfærdigt overfor Black Rooster, for hvordan skal jeg med rimelighed kunne vurdere den i forhold til basisøllet?

Nu har jeg jo smagt flere fadlagrede stouts forud for denne, så min vurdering må bygge på disse resultater. Oak'n Islay Edition er en skumfattig stout som er på 6.7% alc. Det er et forholdsvis lavt alkoholindhold for typen, men bestemt spændende fordi man netop kan profitere smagsmæssigt på de høje procenter, og her vælger man altså at fastholde noget der ligner stoutens historiske oprindelse. Det synes jeg er flot.

Aromaen er meget delikat og rummer whiskynoter sammen med noget røget malt, egetræ og en lidt brændt karakter. Smagen har i begyndelsen en god og fyldig kaffesmag som langsomt overgår i lidt mørk bitter chokolade der minder om den gode belgiske Valrhona. Røgmaltens tørre afslutning blandes med lidt god humlebitterhed, og den hænger meget længe i mundhulen. Bryggeriet omtaler selv noget om vanille, men i min mund kan jeg slet ikke opfatte vanille. Jeg savner det heller ikke, for netop røg og stout plejer at tilfredse mig rigeligt. Det gør det også denne gang, og jeg vil læne mig tilbage og glæde mig til den kommende ølfestival i maj måned hvor jeg med sikkerhed skal smage den stout der er basis for denne lækre fadlagring. Oak'n Islay må ikke nydes kold, og den skal også hældes op i et glas med rigelig overflade (brug et rødvinsglas som fyldes halvt, hvis du ikke har f.eks. et Westmalle glas). Den er virkelig lækker og kan nydes til dessert eller som nydeøl en sen aftentime.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!