powered by goodbeer.dk
10 Ølanmeldelser
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Lys gylden
Anmeldt af Jan R
Smagt på ølfestivallen i Kolding 2004, men ser jeg på skriften i mine noter, var det på et relativt tidligt tidspunkt på dagen. En af de bedste pilsnere jeg har smagt, den smagte nemlig af noget. Der var et ok skumlag, både i duft og smag var der en kraftig og velafballanceret humle og eftersmagen var god og relativ lang. Og 7 er nok det meste en pilsner kan opnå fra mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk uden af være sort
Anmeldt af Jan R

8.11.04 drukket af stort pintglas.

Skummet er flot, halvmørkt og cremet - visuelt en meget flot øl. Men da jeg duftede til den, blev forventningerne straks afdæmpet, duften var næsten umærkelig med et anstrøg af kaffe, smagen let og lidt karakterløs, jeg havde i hvert fald svært ved at sætte ord på den. I eftersmagen, der hurtigt var overstået,  var der en antydning af bitterhed. Helhedsindtrykket er en lidt ligegyldig øl, som jeg selvfølgelig hellere vil drikke end et glas mælk - men ellers?

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Jan R
Hældt op i et stort pintglas giver den et flot, tykt og fast skumlag med store luftbobler. Duften er forholdsvis afdæmpet, med en antydning af bitterhed - men den giver ikke de store forventninger. Til gængæld er smagen overraskende god, forfriskende bitterhed i god balance med smagen af malt. Smagen holde ret længe og har en god fylde. Normalt foretrækker jeg at duft og smag er i balance - d.v.s. giver det samme indtryk, men skal det være vil jeg hellere have lidt duft og meget smag, end omvendt - så jeg overraskes positivt. Alt i alt en rigtig god ale.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Næsten sort
Anmeldt af Jan R

08.11.04. Drukket af et stort pintglas.

Danner et flot, fyldigt og holdbart skumlag. Duften leder tankerne hen på chokolade (og kaffe?). Smagen er i god balance med duften (og det syntes jeg er godt, så lover øllen ikke noget den ikke holder) - igen chokolade, kaffe og selvom det ikke er en af de mest "porteragtige" portere, så har den en god, kraftig og alligevel behagelig smag, der holder sig godt.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Medium gylden
Anmeldt af Jan R
En glimrende "pilsner", med lidt mere bitterhed end de fleste, men stadig ikke voldsom udpræget. Lidt mere fyldig og en lidt længere eftersmag. Alt i alt en fornuftig øl uden at være imponerende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Jan R

En øl der præsentere sig godt i "det danske ølglas", som holder godt på skummet. Duften var bitter med en anstrøg af kaffe og lakrids, dette genkendes også i smagen. Desuden en dejlig bitter eftersmag. En rigtig god øl, hvor der er sammenhæng mellem duft og smag. Den drikker jeg meget gerne igen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Medium gylden (uklar)
Anmeldt af Jan R
Hældt op i et Chimay-glas, dannes et fyldigt, lyst skum. Duften er let sødlig og behagelig. Smagen er let syrlig med en eftersmag der er i god balance med det første smagsindtryk. En behagelig øl og den lettest tilgængelige (smagsmæssigt) af La Trappes øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Jan R
Drukket af et stort pub-glas. Skummet er flot, lyst, luftigt og holdbart. Duften er ikke overraskende temlig humlet, hvilket også gælder smagen. Smagen er derudover fyldig, meget behagelig og velafbalanceret med en vedholdende eftersmag. Denne øl er efter min mening en af de bedste der er kommet fra Carlsbergs hånd. Et ægte hit.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk brunlig
Anmeldt af Jan R
En øl med et flot, mørkt skum der holder sig godt. Duften er svagt sødlig, smagen lidt mere maltet, eftersmagen derimod let bitter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk uden af være sort
Anmeldt af Jan R
Hældt op i "det danske ølglas" fra Holmegård, dannes et flot, brunlig skum, der dog ikke holder længe. Duften afslører at der er tale om en porter/stout, uden at den er markant. Farven er mørk uden at være sort. Smagen har en god balance mellen sødt og bittert, men efter min mening lidt for afdæmpet og smagen aftager ret hurtigt. Generelt en udmærket stout, i den lidt mildere ende af skalaen - et godt sted at starte, hvis man ikke tilligere har stiftet bekendskab med denne øltype.

Jan R's første ølanmeldelse
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 10714 Anmeldelser af 186064 øl fra 244 lande og 10674 bryggerier. Billeder: 74123


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!