powered by goodbeer.dk
29 Ølanmeldelser
Side 1 af 3 : 1 2 3
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: lys rav
Anmeldt af reneac
Kedelig duft, vi smagte den til en juleølsmagning og der fald den alså igennem som værende noget kedelig, der er noget i smagen der virker lidt sur, kan være det er båden humlen er nrugt, smagen er flad, og det er noget rest sødme som man sidder tilbage med
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden rav
Anmeldt af reneac
Dufter af humle, smager meget af humle, og er smart at se Wittbier og red ale som de siger at det er en fusion af
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En meget fin sommerøl, frisk i humlen, og en let sødme.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Nydt på Bierstube Dicke Sophie i München i hyggelige omgivelser og ditto selskab. Aying proklamerer den som en efterårssæsonøl og en fusionstype mellem Dunkel lager og Märzen brygget i anledning af og til den katolske Kirchweih-højtid i oktober. Men nu til øllet:
Hvidt skum og lidt bolsjeagtig aroma. Mht. smagen har jeg svært ved at karakterisere mine indtryk. Den kan med sin lidt bolsjeagtige maltside med karamel, syrlige frugt og små ubestemmelige urteagtige noter virke noget fremmedartet og usammenhængende i struktur og balance. Jeg sporer ikke meget af de to fusionstyper, og den er ikke rigtig mig. Min ledsager godtog den dog til gengæld som 'sådan ret god'Undecided .Mundfølelsen er middelfyldig, let syrlig og ret tør, mens humlingen er mere markant og bitteraromatisk end i de fleste andre bayriske øl, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være negativt for andre end undertegnede. Men for mig dog en skuffende øl fra Aying, som har langt lang bedre kvaliteter i de fleste af sine andre øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: grumset gylden
Anmeldt af reneac
dejlig frisk øl med god smag af humle, og god frisk duft af frugt og humle
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tux
Jo, altså en øl uden humlesmag og kulsyre er det en god øl?? I dette tilfælde ja. Efter at have lagert en schwartzbier på fade i 3 uger er det blevet en hel fin som dessertvin. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort rødlig
Anmeldt af reneac
dufter lidt vinagtig, en meget anderledes øl, smager lidt som portvin og med smag af kirsebær, en spændene og anderledes øl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Navnet Schwarzbock kunne tyde på at øllet er en blanding af Schwarzbier og Bock, men det er ene og alene alkoholprocenten på 6.1% der gør at bryggeriet har valgt dette navn. Det er nemlig en schwarzbier, og den er brygget som sådan.

Ved ophældning skummer den sporadisk med en flot hvid skumkrone, som dog hurtigt falder igen. Aromaen spænder vidt og er bl.a. hårdtristet malt med lidt kaffearoma. Smagen er ikke som man forventer for en schwarzbier, for i denne øl finder man lidt mere end man forventer. Smagen er hårdtristet sød malt med mørk karamel som hovedtema. Hurtigt herefter kommer en let brændt maltsmag, som umiddelbart virker skuffende og ødelæggende i den samlede fyldighed, men på stregen reddes den af gode mokka/kaffetoner som giver den en spændende fylde med lang eftersmag. Humlebitterheden er helt perfekt. Den er nemlig moderat lurende i baggrunden og holder den maltrige smag i live i lang tid. Det er en eminent schwarzbock, som bestemt har tydelige associationer til bocktypen uden dog at glemme sin typerigtighed som schwarzbier. Jeg kan bestemt anbefale den.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Ulrik
Kraftigt skum pryder denne øl som dufter af sød citrus.
Smagen er sødmefuld med kraftig humle som smages længe i munden.
Rigtig fin harmoni mellem humle og sødme.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys
Anmeldt af reneac
meget humle smag, og meget eftersmag, den gemmer på noget smag af banan
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 3 : 1 2 3

I Databasen: 11087 Anmeldelser af 208907 øl fra 245 lande og 11678 bryggerier. Billeder: 82633


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!