powered by goodbeer.dk
161 Ølanmeldelser
Side 1 af 17 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Det her er en lidt svær øl at vurdere. Den lanceres som en hvedeøl med havtorn, men på bryggeriets Tap Room serveres den som en Pale Ale. Jeg har ikke spurgt nærmere ind til det, men tror at det skyldes at Pale Ale er mere forklarende på tavlen i Tap Room. I hvert fald er det ikke direkte misvisende for den har i den grad masser af Pale Ale egenskaber. Det er en fløjlsblød mundfølelse som er blid med små nuancer af hvedemalt i smagen. Hertil kommer smagen af havtorn, som jeg dog forveksler med fyrrenåle. Havtorn har den her bitre smag som tydeligt får tankerne hen i retning af Pale Ale. Endvidere har den lidt udefinerbar tropisk frugt og en lang halvtør eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Flot vedvarende skumkrone på denne base af hvedeøl krydret med hindbær og amerikanske aroma- og bitterhumler. Den har en fin let maltet smag som overgår til syrlige hindbær og derfter til hårfin balance til dens mange humleindtryk. Bitterheden er langvarig og indeholder lidt bitter appelsinskal samt lette citrusnoter. Den er vældig smagsfuld.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mahogni
Anmeldt af reneac
En øl der meget gerne vil ud af flasken, den dufter sødlig, smagte er sød og kryder et, men stadig rund og lækker 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2022: Her er der ikke så meget at tilføje. Navnet alene afslører alt hvad denne øl byder på, nemlig hindbær og lakrids. Lagerøllet under det hele er svær at smage for det er hindbær og lakrids i rigelige mængder der sætter hovedtemaet her. Begge dele er flot i balance hvor hverken hindbær eller lakrids får overtaget. Samtidig er de to ingredienser nærmest som skabt for hinanden og går i en perfekt symbiose som skaber en meget spændende og anderledes lager med halvtør eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk Brun
Anmeldt af Paulaner
En belgisk inspireret mørk Klosterale med beige skum og gærpræget karamelmaltet anisduft. Den udmærkede fyldige sødlige malt udgør sammen med gæren en velafbalanceret klangbund for en række deklarerede klosterurter i form af enebær, citronmelisse, lavendel, anis og rosmarin. Krydderier som sammen med den aromatiske humling danner modspil til øllets sødme og fylde. Umiddelbart falder smagsindtrykkene god an på tungen, men efter nogle slurke begynder anistonerne at dominere vel meget i forhold til de øvrige urtenuancer. Brygget er grundlæggende velafbalanceret og smager udmærket i sig selv som hyggeøl, men der er plads til forbedring i urtedoseringen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys
Anmeldt af reneac
Meget sød og kraftig smag af hyldeblomst en disideret sommerøl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Let perlende skum på denne pilsner som er brygget med eller tilsat Tequila. Smagen er let citrus og dernæst en meget parfumeret maltsødme. Er man hurtig smager man en lille snert af grønne æbler før smagen af Tequila og førnævnte parfumeagtige maltsødme igen rammer smagsløgene og med bestemthed fastslår de bange anelser jeg havde til øllen før den blev åbnet. Den her øl er ikke væmmelig, den er noget der er endnu værre og som jeg ikke kan finde ord for. Den hører slet ikke til på nogen ølhylder nogen som helst steder, med mindre det er i en ølbutik som gerne vil skræmme sine kunder væk. Jeg var i tvivl om hvorvidt jeg kunne hælde hele indholdet i vasken eller jeg skulle aflevere den som miljø farligt affald.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Grov vedvarende skumkrone som dækker over det meste af øllets aroma, dog har den lidt aroma af karamelmalt.Den har smag af letristet malt med toner af mørk karamel og tørret frugt men ret hurtigt kommer smagen af Habanero chili på banen. Den prikker let i ganen og tilføjer en skarp krydret smag med noter af sort peber i hele munden. I svælget er den varmende, men dens præg af chili gør ikke rigtig plads til andre smagsnoter, end ikke humle. Alligevel når den aldrig over i at være for brændende eller krydret. Til et stykke mørk chokolade med høj kakaoindhold tror jeg den vil være glimrende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys rav
Anmeldt af Paulaner
Hvidt middel let flygtigt skum og krydret duft af enebær og koriander - og ja Gin.  Smagen har udprægede sødlige elementer uden at være decideret sød, en del sprit men også en smule egetræ fra de anvendte Geneverfade. Hertil kommer solide indtryk af gær, koriander og enebær.  Sprittoner giver også sit lille tillæg til sødmen sammen med en vis skarphed, der supplerer den knap så fremtrædende humling. Der er virkelig smag i denne øl fra Thisted, og hvad mere er. Alt går op i en velafbalanceret helhed, hvor enebærrene mod min forventning ikke bliver for dominerende, men bliver hængende ligeværdigt med humlingen ud i en lang eftersmag. Mundfølelsen er fyldig og lidt tung men også frisk og læskende. En dejlig sommerøl som ikke skjuler procenterne men som holder dem fint indpakket i indtrykket af gin.  For en gangs skyld vil jeg her vurdere den lidt sprittede smag som et positivt islæt. Gin fans vil elske den, og når undertegnede (der bestemt ikke kører med på denne ginbølge) her svinger mig op til 8½ glas for både velsmag, harmoni og styrke. Ja, så må man vist sige, at Thisted i her rammer centrum i skiven. Prøv den - ikke direkte fra køleskabet - men ved ca. 7 grader en af de kommende sommeraftner på terrassen. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Lyst brunt skum og maltet frugtig let vammel chokolade duft. Deklarationen siger karamel, mørk chokolade og kakao. Lyder det som Toms Guldkarameller. Ja er det også nøjagtig en beskrivelse af smagen. Mundfølelsen er sødlig lidt klistret og sammenmudret uden nogen egentlig inspiration og ide. Lækre ingredienser er nemlig ikke partout nogen garanti for, at det samlede indtryk rammer sømmet på hovedet. Sammensuriet ledsages af en vel kraftig karbonisering og afsluttes af en let skarp metallisk og ekstraktagtig humling, som hænger i slimhinderne længe efter sødmen er forsvundet. Bedre held næste vinter/jul Carlsberg.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 17 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12202 Anmeldelser af 267292 øl fra 247 lande og 12863 bryggerier. Billeder: 102372


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!