powered by goodbeer.dk
4971 Ølanmeldelser
Side 9 af 498 : 1 2 3 4 5 6 7 8 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Blasfemi er udtryk for mangel på respekt for en guddom eller en trosretning. I daglig tale synonymt med gudsbespottelse. Komikerparret Monrad og Rislund har for mange år siden udtrykt at 'øl er gud' så min parallel til at kunne være blasfemisk overfor øl synes at være iorden.

Jeg kan til min store undren se at jeg hermed skal være den første anmelder på Goodbeer.dk til at anmelde en øl fra Black Rooster Brewery, selvom de har været på banen i næsten to år. Og netop på de to år er der vist nok sket rigtig meget positivt for bryggeriet. Hvis man søger lidt på en anden ligegyldig anmelderside, som jeg ikke nævner navnet på (men afslører at det starter med rate... og slutter med .com), så vil man opdage at Black Rooster faktisk er klatret et langt stykke op i det træ hvor vi selvbestaltede ølnørder sidder i trætoppen og agerer guder, som ubarmhjertigt kan dumpe eller hædre de øl vi smager. Black Rooster har ikke sluppet taget fra dettte træ endnu, og derfor sidder jeg lige nu og har en blasfemisk følelse af at skulle lege gud over deres Oak'n Islay Edition når jeg ikke engang har gidet smage deres Black Rooster Stout som er basisgrundlaget for denne fadlagrede version. Det er egentlig lidt uretfærdigt overfor Black Rooster, for hvordan skal jeg med rimelighed kunne vurdere den i forhold til basisøllet?

Nu har jeg jo smagt flere fadlagrede stouts forud for denne, så min vurdering må bygge på disse resultater. Oak'n Islay Edition er en skumfattig stout som er på 6.7% alc. Det er et forholdsvis lavt alkoholindhold for typen, men bestemt spændende fordi man netop kan profitere smagsmæssigt på de høje procenter, og her vælger man altså at fastholde noget der ligner stoutens historiske oprindelse. Det synes jeg er flot.

Aromaen er meget delikat og rummer whiskynoter sammen med noget røget malt, egetræ og en lidt brændt karakter. Smagen har i begyndelsen en god og fyldig kaffesmag som langsomt overgår i lidt mørk bitter chokolade der minder om den gode belgiske Valrhona. Røgmaltens tørre afslutning blandes med lidt god humlebitterhed, og den hænger meget længe i mundhulen. Bryggeriet omtaler selv noget om vanille, men i min mund kan jeg slet ikke opfatte vanille. Jeg savner det heller ikke, for netop røg og stout plejer at tilfredse mig rigeligt. Det gør det også denne gang, og jeg vil læne mig tilbage og glæde mig til den kommende ølfestival i maj måned hvor jeg med sikkerhed skal smage den stout der er basis for denne lækre fadlagring. Oak'n Islay må ikke nydes kold, og den skal også hældes op i et glas med rigelig overflade (brug et rødvinsglas som fyldes halvt, hvis du ikke har f.eks. et Westmalle glas). Den er virkelig lækker og kan nydes til dessert eller som nydeøl en sen aftentime.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkerød
Anmeldt af Sarek
En øl kan holde sig længe, hvis den har styrken og opbevares under ordentlige forhold.

I dag var jeg ude hos en øl-grossist, som solgte øl der var for gamle i henhold til sidste salgsdato. 6 kasser for 100,-. Der var også enkelte flasker, som man kunne tage med, og der iblandt var denne Jule Bock med udløbsdato den 30.03.2008.

Desværre var der kun den ene flaske, for i glasset flyder en lækker, lettere vinøs bock. Fyldig karamelagtig maltprofil med noter af svesker, figner og andre frugter. Humling er lige tilpas til at afbalancere sødmen.

Bov bryg har fortjent større bevågenhed, for alt hvad jeg har smagt fra bryggeri har været af høj klasse, og især deres bock-øl.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk maghogny
Anmeldt af Teejay
Denne flotte øl, som brygges i perioder på Brewpub, har jeg ventet temmelig længe for at smage. Forleden faldt min vej forbi Vestergade i København og til mit store held var William Wallace på hanen den aften. Så det var hurtigt frem med "den lille anmelderbog" som man jo er forpligtet til altid at have på sig i tilfælde af ovenstående. Tænk hvis jeg ikke kunne dele mine nyerhvervede erfaringer med alle jer andre på Goodbeer.dk. Katastrofalt!
Den har et flot hvid og holdbart skum på den smukke mørke og let rødlige maghognyfarve. Duften er stærkt maltet og jeg synes også at kunne antyde lidt anis i aromaen. Smagen er præget af meget malt og kun meget lidt humle. Igen fremkommer en let smag af lakrids/anis på en raffineret og meget behagelig facon. I eftersmagen finder man en let røget smag som sammen med den lette humlede bitterhed giver en lang og meget velsmagende eftersmag. Den opfyldte alle mine forventninger og har bestemt været værd at vente på.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys rav
Anmeldt af Teejay

Kort tid efter ølfestivalen i Valby 2009, var jeg så heldigt at finde denne øl på flaske. Dog i en limited-version, altså en begrænset mængde flasker som bryggeriet har ladet tappe. Hvor mange flasker der er tappet ved jeg ikke, men min flaske har nr. 3351. Det er jo smadderheldigt for mig, for jeg havde jo skrevet at jeg meget gerne ville smage den igen og samtidig giver det anledning til at forfine min anmeldelse nu hvor jeg har en del mere øl at bedømme den ud fra. Aromaen er ikke så udviklet, dog har den lidt blomst og tydelig frugt, bl.a. ribs. Vinøs boquet. Smagen har masser af bærfrugt på menuen: syrlige ribs, lidt hindbær og mørke druer. God vinøs fyldighed med let varmende alkohol. Kan minde lidt om en lys sherry i efterspillet af bærfrugterne. Det er ikke en sød barley, som man ofte støder på. Denne barley har større syrlighed og dermed nærmer den sig mere vin, og derfor tror jeg den vil være glimrende til den slags madretter, hvor god rødvin ellers kunne supplere godt. Normalt foretrækker jeg Barleys som hyggedrink efter et solidt og godt måltid. Men denne kunne sagtens udfylde begge roller. Eftersmagen er lang, varmende og fuld af førnævnte bærfrugter. En skøn barley, som du straks bør købe hvis du skulle falde over den. Jeg fastholder de 9.5 point som jeg gav under ølfestivalen, så jeg har altså stadig haft min dømmekraft i behold da jeg anmeldte den 1. gang!

 

Smagt på DØE-ølfestival maj 2009: Flot skummende barley med god aroma. Smagen er fyldig og sammensat af bærfrugter og en smag af lys sherry. Utrolig velsmagende med dyb vinøsitet. Let varmende alkohol som dog ligger flot gemt af vejen af den intense bærsmag. Rund og stilfuld barley. Sikke en skam at den ikke laves som flaskeversion, den ville jeg meget gerne købe med hjem til en hyggeaften.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay

Skum er der masser af på denne flot farvede barley fra Bryggeriet Djævlebryg. Normalt skummer de alkoholstærke barley ikke så meget og slet ikke så længe, som det er tilfældet med denne. Jeg ser det dog som et positivt tegn, idet skummet er med til at holde på de duft- og smagsindtryk der venter.

Aromaen er vinøs, meget karamel og lidt humle. Smagen er meget sammensat af frugt, som det er meget svært at sætte frugtnavne på. Endvidere har den en tydeligt smag af karamelmalt og en humlebitterhed der er overraskende fyldig i forhold til øl-typen. Den har en god sødme som kan minde lidt om kandis, men dens store viniøsitet tilføjer den en naturlig syrlighed der står i en perfekt balance til dens mange andre smagsnuancer. Den har en stor varmende alkoholsmag, men på grund af den høje humlebitterhed bliver alkoholen aldrig gennemtrængende. Det er helt bestemt en barley der vil blive meget anderledes efter langtidslagring, men selv som ung barley har den en stor karakter af kvalitet. Normalt ligger bandeord dybt nede i mit ordforråd, men da djævlen tilsyneladende har en finger med i spillet hér vil jeg dog sige at: "Den er fandme dejlig..."

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rød
Anmeldt af Sarek

En sød Barley Wine med masser af frugtnoter i duft og smag. Læg dertil en for stilen kraftig humlebitterheden. Alkoholen både prikker på tungen og varmer ned gennem halsen.

Vil helt sikkert vinde yderligt ved at blive lagret. Den er jo holdbar til dommedag (bare ikke i min ølkælder).

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Sarek
Smagt på Ølfestival 2012.

Her har vi så Sherry-udgaven af Dessertøl. Igen en dejlig kompleks og vinøs øl, der dog har et lidt mere syrligt præg end sin sorte broder. Igen en fantastisk øl, hvor dog den sorte udgave bare er en anelse bedre.

Men begge øl er absolut et "skal prøves hvis du får chancen".

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort Lakrids!
Anmeldt af gbjensen
Efter at have læst Teejay's anmeldelse (som er en af de bedste jeg har set) så vil jeg ganske ydmygt også forsøge mig.

Du har ret Teejay, den er begyndt at komme mere rundt i Landet, jeg fandt den i Sønderborgs førende vin og øl handel (Wohlenberg) i sidste weekend. Da jeg så absolut ikke er en vingummibamse (selvom jeg måske ligner) så måtte denne lakridsøl altså bare med hjem!

Sidste sommer havde jeg den dejlige oplevelse at besøge både Svaneke Bryghus og Johan Bülow's lakrids fabrik, også i Svaneke. Det er noget fantastisk lakrids de laver, bl.a. blev jeg vild med deres Chili lakrids og deres Ingefær lakrids. Hvilken lakrids de har brugt til denne vil jeg forsøge om jeg kan smage mig frem til.

Anmeldelsen: Dufter let af lakrids, malt og måske også kaffe. Smagen er enestående, der er en tydelig smag af rå usaltet lakrids, smagen er tydelig men ikke for dominerende, det er ikke som et lakridsudtræk på sprit, nej der er også en fin ølsmag, den stout de har brygget giver et fint modspil til lakriden. På en fin måde er det blevet en let og behagelig øl, den har ikke mange stouts bestandt hed eller brændte og overristede smag.

Den afsluttes let lakrids-humlet, bitter-sød, med den gode lakrids hængende i ganen i rigtig lang tid. Den er kortsagt et mesterstykke. Er du til lakrids og øl så vil du elske denne lakridsøl!

PS. Selv det meget stabile og lysebrune skumlag smager af lakrids!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Nøddebrun
Anmeldt af gbjensen
Mindst holdbar til: 01.08.07 Brygget 01.08.06

Jeg indrømmer det gerne men jeg skulle pakke lidt øl til Teejay forleden (det bliver snart sendt) og så fandt jeg denne her øl i kælderen, den blev straks sat på køl for her var da vist chance for en unik øl oplevelse, en ting er i hvert fald sikkert, jeg kan ikke få fat i flere flasker, da den jo som bekendt hverken brygges mere plus at bryggeriet er lukket.

Nu er IPA'er som denne her brygget for at kunne holde sig længe, om ikke andet så længe som det tog for den engelske flåde at sejle fra England til Indien. Det bør normalt ikke tage over 5 år.

Jeg vil forvente at den har modnet en del og sikkert ikke længere er helt så humlet men er blevet mere rund med alderen, men det kan jo også være gået helt galt og dermed være udrikkelig.

Jeg åbner, pift siger det fra flasken, skummer det nu ud over det hele ? eller er jeg heldig ? Jo heldet er med mig, den holder sig i flasken og jeg skænker en mørk øl med en fin skumkrone i mit glas. Den dufter mere af malt end af humle men stadigvæk indbydende.

Smagen er modnet det er helt tydeligt, det er en maltet men ikke sød øl jeg sidder med, der er en fyldig maltet or afrundet smag. Mine smagsløg siger øllebrød, smagen af rug er tydelig. Mundfylden er overvældende, det er næsten som at sidde med en gammel whiskey hvis jeg ser bort fra %'erne. Det her skal nydes i fulde drag.

Den afsluttes humlet med antydning af rørsukker og brød - skulle næsten tro at den har lagret på et gammelt fad, tidligere brugt til rum.

En skam at jeg ikke har flere flasker!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
90
02/07-2004
Farve / udseende: Gylden, lidt uklar
Anmeldt af gbjensen
Smagen er komplex, med en aromatisk humlet bitterded som det tydeligste smagsstof, men der er også andet, en blomsteragtig duft og en lidt skjult frugtagtig krop, der kommer alm. malt og karamel malt. Den er både fyldig og rummelig. Finish er meget humlet og bitter ! Der er en del bundfald i øllet, hvilket viser at det er ufiltreret håndværks bryg - med den fulde smag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 9 af 498 : 1 2 3 4 5 6 7 8 10

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250404 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95720


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!