powered by goodbeer.dk
101 Ølanmeldelser
Side 8 af 11 : 1 2 3 4 5 6 7 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af yngwie

Siden jeg bor bare 50 kilometer fra bryggeriet, har jeg vært så heldig at få smage denne mange ganger fra den var på lagringstank, til den kom på flaske, og har heldigvis mange igjen i kjelleren, som skal nydes de kommende år. Den har en nydelig aroma med chocolade, kaffe, noget alkohol, vanillie og man kan sidde og stikke nesen ned i glasset i mange, mange minutter. Den er sort som fanden, uden bundfald, og har et lide brunt skum på toppen. Dens 16% alkohol er tydelig i smagen også, men ikke påtrængende, for der er så meget smag av kaffe, chokolade, vanillie og mocca at man ikke merker det. En dejlig øl!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay

Jeg havde ikke forventet en øl med så meget liv og det resulterede i en overskumning såsnart kapslen blev taget af flasken. Heldigvis var mit glas indenfor rækkevidde, så det var kun en mindre tår der måtte tørres op fra køkkenbordet.

I glasset skummer den også rigtig flot med ca. 3-4 cm fast skum. Jeg ser at der svæver mange gærrester rundt i øllet, så hvis det afholder nogle fra at nyde øllen skal man altså åbne den med forsigtighed og måske efterlade en sjat i flasken efter forsigtig ophældning. Aromaen er maltrig, noget frugtig og en anelse røget. Mundfølelsen er fed og cremet og smagen er diskret frugtig af bær inden en maltsødme bruser frem med bl.a. karamel og en let røget og træagtig smag. Humlebitterhed er blød og nænsom og understreger den fede mundfølelse fra begyndelsen. Den har klare belgiske karaktertræk og kan smagsmæssigt godt ligge mellem en dubbel og en trippel (belgiske vel at mærke!). Til påskebordet finder jeg den nok lidt for anmasende, men som en god aperitif efter maden er den helt perfekt.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: uklar gylden
Anmeldt af tux
Et norsk bud på en belgisk hvedeøl. Den smager også derhen ad. En god øl, som roligt kan drikkes hvis man er til belgisk hvedeøl, men gerne vil prøve noget andet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
74
01/12-2007
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Her har jeg fat i en juleøl der bestemt ikke er som de andre juleøl der i disse dage invaderer supermarkedets hylder. Jeg har netop læst at man i år (2007) forventer ca. 140 forskellige juleøl fra de danske bryggerier. Hvad sjovt er der ved det, hvis de alle er nogenlunde ens? Denne her juleøl fra Norge tør skille ud blandt mængden, og alene det faktum høster allerede point fra mig.
Foruden en flot skumkrone dufter den rigtig godt af chokoklade og en hårdtristet malt der både er karamelagtig og røget. Smagen forventes at være meget sød, men det er heldigvis ikke tilfældet. Den smager lidt af bitter chokolade, lidt karamel og så er den også lidt røget i smagen. Jeg kan sådan set ikke fornemme hvorfor den skal kaldes God jul, for den har ikke noget specielt julesmag over sig. Den kunne sagtens brygges året rundt, men er måske god at glæde sig til i juletiden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden, uklar
Anmeldt af gbjensen
Nu er jeg ikke så kendt med denne her øltype, men den minder en del om en IPA'er med en vis underliggende sødme. Hvis den er for kold, afsløres dens sødme ikke rigtigt. Det er en god oplevelse, dejlig kompleks og noget for sig selv. Hvis jeg skal prøve at finde ord på aromaerne, så bliver det ord som bitre urter, pære, blomme, kandis som afrundes af en dejlig humlet finish.
Der er en del bundfald i den sidste del, men hæld det endelig ud i glasset, for de der "vitaminer" giver bare lidt krydderi.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Det er første gang jeg stifter bekendtskab med en ale af typen saison, så derfor er både spændingen og forventingen selvfølgelig i top. Skummet er spinkelt og aromaen henleder tankerne på en hvedeøl (den er dog også brygget på bl.a. hvedemalt). Udover hvede dufter den også krydret af koriander og lidt appelsin. Første smagsindtryk er en let syrlig blomstret fornemmelse der hurtigt forvandles til en mild og rund maltsmag som igen går over i en langtrukken humlebitterhed der iøvrigt er fyldig og står godt i balance til øllets øvrige smagsnuancer.
Som helhed finder jeg den meget behagelig, men hvedeøllets lighed spøger stadig i min underbevidsthed. I en blindtest havde jeg sikkert gættet på at det var en hefe af de gode tyske slags. Jeg er egentlig lidt skuffet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
77
29/09-2007
Farve / udseende: Mørk kobber
Anmeldt af Teejay
Dette er en af de mest komplekse øl jeg nogensinde har smagt. Den har en rigtig flot og let perlende skumkrone. Duften er præget af chokolade, blommer, syrlig æble, fyrrenåle, lidt gær og masser af alkohol.
Den smager meget sammensat af modne frugter, en anelse chokolade, lidt anis og en stor maltrig fyldighed. Det er en noget fed øl, som har en stor varmende virkning på grund af den høje alkoholstyrke der træder markant igennem i smagen. Denne øl har kun været lagret hos mig i ca. 2 måneder og jeg fortryder at den måtte slippe kapslen i en alt for ung alder. Jeg vil løbe ud og købe et par flasker mere, for den har potentiale til at blive en rigtig god øl hvis den lagres længe (2-3 år) under gunstige forhold. Jeg vil meget gerne genanmelde den igen om 2 år, for så tror jeg topkarakteren bliver opnået. Indtil videre må den nøjes med 8.5.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden, grumset
Anmeldt af gbjensen
Nu er denne anmeldelse ikke helt fair for øllen, for den har stået alt for længe, jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvornår jeg fik den, men det ligger nok min 3-4 år tilbage.

Den smager derfor ikke særlig gode, den er grumset og smager tydeligt af papir. Dufter let syrligt, det kunne være spor af mælkesyre bakterier. Hvis jeg en gang får mulighed for at smage en frisk udgave, så giver jeg den en ny chance, og glemmer alt om denne her!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
79
07/11-2006
Farve / udseende: Sort m. rødt skær
Anmeldt af Janchik
Som sagt: Nøgne Ø = Kommercielt hjemmebryg = Super øl, og dette gælder også for denne juleøl. Hold kææææft en øl og så pisse sejt med en juleøl der ikke stinker af Belgien, sødme og alt dette. Øllet er næsten sort med et rødligt skær og hældes op med et fint stabilt skum. Duften er præget af ristet malt, og mørk chokolade. Og så kommer smagen og den brugte røgmalt brager i gennem som satan, med noter af chokolade, kaffe/ristede nuancer, karamel og en afsluttende bitterheden. Øllet er desuden herligt blødt, fyldigt og med en lav kulsyre der passer perfekt.

Hvem kan, Nøgne Ø kan (fordi deres øl er stort set hjemmebryggede blot i større skala!)
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kulsort
Anmeldt af gbjensen
Sikke et flot glas øl, det er en kulsort væske med en flot lysebrun skumhat der fylder mit glas. Glasset er ikke helt stort nok, så jeg må skænke af flere gange. Skummet falder ganske langsomt til.
Nu er min næse ikke en sporhunds, men jeg kan mærke duften chokolade og kaffe komme op fra glasset.
Nu skal der smages, spændt er jeg efter Ovesens anmeldelse. Den er kraftig og meget fyldig, fuld af lakrids, brændt malt der især kommer til udtryk med en røget aroma.
Det er samtidig en krydret øl og jeg synes at der er noter efter anis.
Selvom at det er en alkohol rig øl, så synes jeg faktisk ikke at den er så tung, den har en overraskende "lethed" over sig.
Finish er brændt malt med lakrids - engelsk lakrids - og godt humlet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 8 af 11 : 1 2 3 4 5 6 7 9 10

I Databasen: 11269 Anmeldelser af 215834 øl fra 246 lande og 11874 bryggerier. Billeder: 85007


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!