powered by goodbeer.dk
4971 Ølanmeldelser
Side 8 af 498 : 1 2 3 4 5 6 7 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Denne barley fra Ørbæk har længe ligget på mit lager og ventet på det rette tidspunkt. Ørbæk har, med undtagelse af én enkelt øl, altid overrasket mig yderst positivt med deres øl. Jeg håber det også vil være tilfældet denne gang.
Skummet er spinkelt, men vedvarende. Den dufter meget skønt af malt og masser af frugter. Smagen er helt utrolig fyldig af blommer, rosiner, honning og malt. Den er umiddelbar først meget sødlig, har en kollosal stor vinøsitet og går derefter over i en markant smag af alkohol som blander sig i en perfekt balance med den humlede eftersmag fyldt med frugt. En alkoholprocent på 12 er sikkert svær at sløre, og det ville da også være en skam for det er netop alkoholsmagen der er med til at bære denne barley ind i min personlige "Hall of Barley Wines". Den er helt på højde med bl.a. Old Foghorn og Monster Ale.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Bordeaux-rød
Anmeldt af Teejay

Tyndt, men varigt skum fremkommer når der forsigtigt ophældes fra denne guldindpakket flaske fra Mikkeller. Den har en meget vinøs aroma hvor lidt kirsebær markerer sig. Smagen er flot og fyldig af bl.a. ristet malt, sveske og kirsebær. I dens tunge frugtnuancer og vinøse kompleksitet fremkommer også et anstrøg af mørk chokolade. Skøn langtrukken frugtig eftersmag med varmende alkohol til følge. Bestemt en øl der bør nydes til en rigtig gourmetmiddag. I mit tilfælde blev den nydt til en oksetornedous af det lækreste oksemørbrad, og her må jeg sige at selv den bedst tænkelige årgangsrødvin ikke kunne have udfyldt rollen bedre. Den meget vinøse karakter og tydelige smag af alkohol i finalen, får den til at stikke lidt af fra sin øltype som dubbel. Jeg synes den nærmere virker som en mellemting af en dubbel og en belgisk quadrupel. Så hvis man forventer en god fyldig dubbel skal man måske vælge noget andet, for Mikkeller har igen udfordret de vante forventninger og skabt noget grænsesøgende. Jeg ville gerne have givet en topkarakter, og jeg tror at topkarakteren vil indfinde sig hvis man har tålmodighed til at gemme denne øl i 1 år eller 2. Men deklarationen bærer den humoristiske tekst "Mindst holdbar til: Imorgen", så hvem tør vente?

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: ravgylden
Anmeldt af Humledrik
Jamen så er det blevet tid til at smage på noget Mikkeller øl, og den her gang er det blevet tid til Koppi Coffee IPA. Flasken er blevet udstyret med en frisk lyse blå etikette. Øllen er på 6,9% og der er 33cl i flasken. Øllen er fremstillet på vand, malt, havreflager, humle (Tomahawk), kaffe (økologisk Guji Natural fra Sidamo, Etiopien) og gær.

Øllen er ravvgylden, og har slet ikke problemer med at danne skum. Skummet er gylden et det og det holder rigtigt godt, det er tæt i starten men i takt med at det falder kommer der lidt luft bobler. Lidt over middel kulsyre, og den er meget lidt uklar.

Humlen og kaffen går rigtigt godt i spænd med hinanden. Der er lidt karamel noter. Kaffen minder malet kaffe, eller som de der merci med kaffe. Bare med lidt humle/blomster noter.

Sødlig, ristet karamel smag, lidt dejlig kras kras bittersmag fra den gode blomsterede humle med citrus smag. Og et lækkert strejf fra kaffen, der er ikke ramt ved siden af der fra Mikkellers side. Der er en blid fylde i starten, som ender ud en lidt mere fylde og som smøre din mind og svælg godt.

Dejlig Øl

*5

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys orange
Anmeldt af Bransmark

Hvor er det godt, at man stadig kan opdage nye bryggerietr herhjemme, der virkelig vil noget med øl. Jeg er helt klar mest til de kraftige mere potente øl á lá Mikkeller, de Molen etc. Synes de fleste lokalt funderede bryggerier herhjemme spiller med meget sikre og kedelige kort.

Kort før jul fik jeg så en Imperial IPA fra Føniks i Næstved som i den grad sparkede røv. Fuld skrue på. Og nu nyder jeg så deres "almidelige" IPA, som også er af sjælden høj kvalitet og med særdeles rundhåndet brug af humle.

Kan desværre ikke fås nogetsteds i jylland. Denne flaske er købt i Humletorvet i Slagelse.

Flot og livlig i glasset. God dikret maltprofil. Meget humlet, men ikke særlig aromatisk. Ikke en amerikansk IPA, men en britisk type hvor der også er brugt tyske og tjekkiske humler - til overmåde. Meget harmonisk og med et bid der hamler op med de bedste IPAer herhjemme. Lad os endelig høre noget mere til Føniks.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: RubinRød
Anmeldt af Al-Coholic
Denne øl er HELT fantastisk!!! den har fylde, kraft og krydderet lige som de belgiske øl! Den har en sødlige smag, hvor den derefter går over til en krydderet eftersmag... Dejlig øl kan anbefales!!! []
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Humledrik

Vi forsætter da med lidt Fanø Bryghus her i skurvognen. Denne gang har jeg fået fat i en Fanø Vestkyst, tør og humlet India Pale Ale, står der foran på flasken. Og det er en halv liter igen, som er på 5,7%

Der danner sig hvidt skum på toppen, af det vel kaboneret lyse gyldne øl.

Fin blød, humlet frugt noter. Det er lige så man kan smage det ved at snuse til den dejlige IPA.

Rigtig tør, men alligevel lidt bløde former fra humlen. Masser af frugt og malt karakter. Det er en vinder vil jeg sige.

5*

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat og vedvarende skum. Fersken, citrus og ananas præger aromaen og sætter forventningerne kraftigt i vejret. Smagen er dyb og intens humlet lige fra starten og dens smag varierer over fersken, ananas, citrus, grape, passionsfrugt og mango. Der er ikke meget andet der kan beskrives med ord end disse tydelige smagsnoter, men det er faktisk også bare at læne sig tilbage og lade det hele forkæle mundhulen, for dette er en IPA med alt hvad kunne ønske sig i fyldighed. Den er velsmagende, delikat og helt igennem velbrygget.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Bransmark

Når man nu er finalist i Goodbeers forårskonkurrence og har fået at vide, at på grund af pointlighed, så bliver den endelige vinder fundet ved lodtrækning, ja så er der god grund til at knappe en Amager øl op. 1) Hvis jeg vinder kan jeg glæde mig til præmien. 2) Hvis jeg taber, ved jeg hvad jeg går glip af :-/

Dette er min anden øl fra Amager. Smagte for noget tid siden deres Imperial Stout som ganske enkelt er en af de bedste danske øl jeg har smagt.

Denne "Sundby Stout" er mildere og holder 6,2 %. Den skummer flot i glasset, tykt mørkebrunt skum. Dufter ikke lige så "mørkt" som først antaget. Men hold da op, der er meget smag i den "almindelige" stout. Meget kompleks smag, der gør at man virkelig smager efter for hver mundfuld. Den udvikler sig oven i købet i glasset. En anelse frugtig og med fine kaffenuancer. Lang eftersmag, der er mere kompleks end harmonisk. De har tydeligvis forstand på øl på Amager.

En meget flot stout.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

På ølfestival 2009 står jeg i Beer Here's stand og nyder aftenens indtil videre største overraskelse, Kriekselikroxen. Jeg bemærker at efterspørgslen efter Essentia Bina er stor, og da jeg netop er blevet meget positivt overrasket, beslutter jeg at denne porter skal smages.

Det er en kulsort porter uden hverken kulsyre eller skum. God vinøs fyldig smag med antydning af kaffe, kirsebær og anden frugt. Som helhed er den tung, vinøs og med næsten rødvinsagtig karakter. En fantastisk porter som virkelig sørger for at Beer Here tager revanche på mine tidligere anmeldelser af deres øl. Der er vist ingen tvivl om at Beer Here er ølfestivalens "dark horse" som nu i den grad farer ud af startboksen og markerer sig virkelig stærkt i feltet, i et tæt kapløb med Mikkeller og De Molen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Næsten sort
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2011: Malus Pater er endnu en af de mange provokerende etiketter som Beer Here nærmest er blevet kendt for at præsentere med mellemrum. Der har været etiketter som COOP fandt anstødende og måtte erstatte af nye etiketter, etiketter med Tin Tin udstillet som nazist, og så denne etiket der tydeligt sender sit signal om sexmisbrug af alterdrengene i den katolske kirke. Beer Here skal man tage som de er, og hvis man lægger for mange følelsesladede værdier i deres provokationer så ender det blot med at man går glip af nogle fand... gode øl.

Farven er næsten sort, og fra glasset med den svage skumkrone stiger de vildeste frugtaromaer i vejret. Det er et inferno af frugt, så det er stort set umuligt at holde dem adskilt fra hinanden. Smagen er en dejlig varmende alkoholfornemmelse på en dyb vinøs baggrund. Ved stærk koncentration kan man nu adskille rosiner, figner og svesker blandt frugtindtrykkende. Den efterlader en lang og meget behagelig eftersmag. Jeg er ret sikker på at topkarakteren ville være nået hvis jeg nydt den i fred hjemme i min stue. Men her på en ølfestival hvor pladsen efterhånden er blevet trang på grund af mange publikummer, så kan det være svært at finde den ro og nøjsomhed som Malus Pater fortjener. Men det kan konkluderes at den for mit vedkommende helt bestemt er festivalens vinder.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 8 af 498 : 1 2 3 4 5 6 7 9 10

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250402 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95714


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!