powered by goodbeer.dk
1907 Ølanmeldelser
Side 7 af 191 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
JUNIORS Brown er en klassisk brown ale uden de store nuancer i forhold til andre øl af samme type. Den har aroma af karamel og smagen er ligeledes mørk karamelmalt med anstrøg af hasselnødder. Mod slutningen er den behageligt og tilpas humlet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Denne Pale Ale fik jeg serveret til en velsmagende platte af den gode danske smørrebrødstradition, tilsat lidt inspiration fra det Italienske køkken. Den serveres kun på restaurant San Marco Junior på Frederiksberg og har hvid vedvarende skumkrone. Både aroma og smag indeholder store mængder citrus og ananas, men i smagens afsluttende forløb har den også en lidt skarp og behagelig smag af fyrrenåle. Eftersmagen er lang og god.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gul/gylden
Anmeldt af Teejay
Fin vedvarende skumkrone og en aroma af hvede og citrus. Smagen har lidt af hvedeøllets klassiske banansmag og endvidere kan der smages citrus, lidt koriander, bitter appelsinskal og en lidt sammenrodet krydret smag som er vanskelig af definere. Det har let fyldighed og gode tørstslukkende egenskaber, men er man decideret fan af Witbier og hvedeøl generelt er der helt sikkert mange bedre øl på markedet. Mod slutningen har den lidt maltsødme og det er da en udemærket hvedeøl som kan egne sig godt her i forårssolen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Denne spændende Imperial er intet mindre end en Salted Caramel Popcorn Imperial Milk Stout. Den har et svagt nougatfarvet skum og en fantastisk frembrusende aroma af mørk chokolade, kakao og lidt karamel. Smagen er meget sammensat og har både mørk bitter chokolade, kakao, saltet karamel og lidt god espresso kaffe. Fyldigheden er cremet og danner en tyk flødeagtig hinde i munden. Saltet karamel, mørk chokolade, kakao og espresso mødes til slut i en fyldig og velsmagende følelse af perfekthed hvor også en let røget smag med chili spiller ind. Det er en meget kompleks og næsten for perfekt Imperial.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rød
Anmeldt af Teejay
Hvid vedvarende skumkrone og en fantastisk velduftende øl der har aroma af hindbær og lidt gær. Den har den helt rigtige frugtsyrlighed som jeg bedst kan lide ved hindbær, nemlig ikke de umodne meget sure hindbær eller de modnede hindbær der har tendens til at være smattede, men til gengæld har meget sødme. De her hindbær er dem midt imellem hvor sødmen får modspil af en syrlighed som lige akkurat får det hele til at balancere meget fint. Lige præcis den hindbærsmag har denne øl lige fra begyndelsen. Den har ligeledes et svagt saltet islæt som også har en let smag af gær. Den er let syrlig og læskende og har mod slutningen hvedemaltens gode egenskaber af frisk korn. Jeg synes at superlativerne nærmest står i kø for denne helt igennem fantastiske øl. Jeg er meget imponeret.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rød
Anmeldt af Teejay
Let skummende frugt ale blended af 2/3 Rodenbach ale lagret 2 år i egetræsfade og 1/3 yngre ale. Som forventet er smagen naturligvis kirsebær. Den har lang og dyb smag af let syrlige kirsebær med lidt egetræ i bunden af smagssprektet. Den byder ligeledes på lang eftersmag og kan nydes koldt som en aperitif. Jeg finder den meget velsmagende og fyldig, selvom jeg ikke er topfan af kirsebær.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Grov hvid skumkrone og en fin aroma af citrus. Smagen er let maltsød, men overgår hurtigt til en humlet smag af citrus, passionsfrugt og lidt fersken. Det er en meget smagsfuld og velsmagende PA som er perfekt på en solrig forårs- eller sommerdag. Den har gode tørstslukkende egenskaber og er med sin friskhed meget typerigtig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Dejlig aroma af lime og appelsin og en smag der, i begyndelsen, har hvedemaltens typiske smag af friske korn. Ret hurtigt træder humlen på banen og forkæler mundhulen med smag af lime og let bitter appelsinskal. Mod slutningen er den let vandet med lidt islæt af koriander og hvid peber. Det  er en elegant og velsmagende PA.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat og vedvarende skum. Fersken, citrus og ananas præger aromaen og sætter forventningerne kraftigt i vejret. Smagen er dyb og intens humlet lige fra starten og dens smag varierer over fersken, ananas, citrus, grape, passionsfrugt og mango. Der er ikke meget andet der kan beskrives med ord end disse tydelige smagsnoter, men det er faktisk også bare at læne sig tilbage og lade det hele forkæle mundhulen, for dette er en IPA med alt hvad kunne ønske sig i fyldighed. Den er velsmagende, delikat og helt igennem velbrygget.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gul
Anmeldt af Teejay
Moderat vedvarende skum og en super delikat aroma af grape og lidt krydderi. Smagen er helt i top med lidt sødlig maltsmag i begyndelsen men ret hurtigt derefter smages lime, grape og lidt fyrrenåle. Alt står i perfekt balance sammen og forlænges til en lang og dejlig eftersmag hvor lidt hvid peber giver den en let skarp nuance mod slutningen. Det her er en super lækker IPA som jeg helt sikkert gerne køber igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 7 af 191 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250402 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95714


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!