powered by goodbeer.dk
362 Ølanmeldelser
Side 7 af 37 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2017: Spændende mørk pale ale med god aroma af fyrrenåle og grape. Smagen er maltsød med noter af lakrids, karamelmalt, grape, fersken, fyrrenåle, ananas og passionsfrugt. Dejlig pale ale med halvtør eftersmag. En øl jeg vil kigge efter i forretningerne, for den vil jeg meget gerne gå lidt mere i dybden med end man kan med en 10 cl smagsprøve på en festival.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Svagt offwhite skum og duft af honning og aromahumle. Humlesiden bidrager med hele 3 forskellige slags humle med mange lækre nuancer, mens malten er blid og fløjlsrund med gær- og honningpræg og lækre karamel toner, let citrus orangeskal og et hav af lækre andre nuancer - deriblandt et vist præg af træfad. Mundfølelsen er varmende hedvinspræget, sødlig til sød og med stor fylde. Vintage Ale 216 er svagt og blødt karboniseret. En virkelig stor øl i Fullers Vintage serie.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset brun
Anmeldt af Paulaner
Krydret, maltet duft og flygtigt beige skum. En Strong Ale med tryk på alle nuancer i malt og humle, men som desværre umiddelbart skuffede en smule i forhold til de andre enkelt emballerede dyre Fuller produkter. Fylden er udpræget, og de høje procenter slår ikke igennem som andet end vinøs varme.  Så langt – så godt. Men øllet virker noget mudret i sine mange maltindtryk, og selv om man også kan mærke aftrykket fra fadlagringen på whiskyfadene i form af egetræ og lette whiskytoner. Ja, så er det som om den bredspektrede friske aromatisk humle disharmonerer med det øvrige indtryk. Ikke fordi den er for kraftig eller bitter, men fordi jeg føler dens udtryk bedre anbragt i en ulagret mere frisk ung syrlig og mindre kompleks øl. Her fremtræder den som en ungmø, der indgår ægteskab med en veltjent pensionist. En øl med mange gode momenter, men for mig falder et par glas i forhold til sammenhængen i smagselementerne og den høje pris.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Når man er ølanmelder kigger man som regel efter øl som man ikke har smagt før - jeg gør i hvert fald. Nogle gange falder man over øl som man gerne prøver igen, men som måske ikke er en ny ølnanmeldelse værdig fordi der intet nyt kan tilføjes til den anmeldelse man allerede har skrevet. Da jeg første gang smagte Rough Snuff II ved DØE's (Danske Ølentusiaster) ølfestival 2011 lovede jeg mig selv at denne øl var værd at smage igen. Jeg husker den bedst som en tung og fyldig øl med fuld blæs på alle tangenter - og jeg besluttede mig for at 10 cl. smagsprøve bestemt ikke var nok til at give den en retfærdig anmeldelse. Årene gik - og jeg glemte måske hvad jeg lovede mig selv - men en dag i foråret 2014 fandt jeg den som et godt tilbud og erindrede at jeg havde lovet mig selv en ny mere nøgtern anmeldelse. Da jeg kom hjem med flasken og læste min egen anmeldsle kunne jeg indse at der sandsynligvis var godt grundlag for langtidsglagring, og det er derfor at jeg nu efter ca. 3 års lagring prøver igen: Rough Snuff II er en Strong Ale (ikke en porter, selvom 3 års lagring giver associationer). Den har på 3 års lagring udviklet en fin aroma af hårdtristet malt med blide chokoladenoter i baggrunden. Den er stadig meget fint skummende, omend karboneringen er væk og totalt fraværende. Smagsmæssigt har den nok ændret karakter og minder nu mest om en Imp. Stout. Den brændte malt er ikke længere så markeret, men har istedet udviklet en fin kaffe- og karamelsmag (mørk karamel) og bidrager dermed til en stor fyldig smagsoplevelse. Røgsmagen er aftaget og det samme er den lidt skarpe krydrede smag jeg oplevede i 2011. Tilbage står der en fantastisk velsmagende øl som nu hersker på kaffe og mørk karamel og en lille smule af den kunstige snustype som Midtfyns Bryghus blev tvunget ud i som erstatning for tilsætning af et tobak produkt. Jeg vil konkludere at 3 års lagring har været optimal. Muligvis kunne mindre have gjort det samme, og muligvis kunne flere år have udviklet den endnu bedre. Som ølentusiast må man prøve sig frem. Jeg tror jeg fandt perlen idag. Desværre kan jeg ikke opgradere min anmeldelse fra 2011 ret meget, men eftersom den samlede oplevelse idag var bedre end dengang, så er der kun topkarakteren tilbage. Tillykke Midtfyn, den imponerer mig meget!

Anmeldelse fra 29. maj 2011:

Smagt på ølfestivalen 2011: Rough Snuff II er den lovlige udgave hvor den ægte snus er erstattet af en snustype som er fremstillet af æble og majs. Den har ikke meget aroma, men smagen er derimod helt i top. Dejlig dyb mundfornemmelse af mørke brændte malte med en spids krydret bismag, som formentlig stammer fra snus. Hvordan den tilsatte blæretang smager kan jeg ikke bedømme, men den har lidt røget over sig og lidt fornemmelse af hav og saltvand synes jeg også præger den. Det er slet ikke mærkeligt at den vandt prisen som Årets Ølnyhed 2010, for det er en helt fantastisk ale, som jeg faldt for med det samme.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: næsten sort
Anmeldt af reneac
Duften er sur, lugter lidt som sur sokker, den har en meget skarp smag som ikke lige falder i min smag, men kan forstå på mange af det er en god øl bare ikke lige mig
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af reneac
Generelt en kedelig øl, der er lageret med en kedelig whisky, jeg er ikke imponeret, og den dufter ikke af meget, men er man til den tung whisky smag er den nok god
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af Teejay
Som Paulaner så rigtigt anmelder denne øl, så er det svært at skelne mellem samme bryggeris Hobgoblin og denne King Goblin. Jeg fornemmer samme kryderede karamelaroma og en smule blomstret humlearoma. Smagen har chokolademaltens fine sødlige smag som akkompagneres fint af modne bær og lidt nøddeagtig smag. Kaffepræget kan heller ikke udelukkes, omend kaffesmagen må siges at være meget svag. Humlen er tilpas afpasset i denne ale og markerer sig som en fin afsluttende finish som sætter en flot kant til denne ales søde toner. Humlen er let blomstret (typisk britisk) og bidrager til en fastholdelse af maltsødmen på en elegant måde. Mit samlede indtryk er en maltsød ale med hovedvægt på stor smag og velafbalanceret malt som ikke går på kompromis med bitterhed, men står i god balance i helhedsindtrykket. Karboneringen er blød og bidrager til god og lang eftersmag. Skøn øl som jeg gerne nyder igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af reneac
En dejlig øl, hvor de hvert år justere lidt på opskriften, Den har en dejlig rund smag og den fylder godt i munden der er smag af mørke tørret frugter
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sortbrun
Anmeldt af Paulaner
Pangel fra Løkken Bryghus har svagt brunt flygtigt skum og duft af svesker. Maltpræget er dominerende i smagen med svesker, brun karamel, brændt malt, gær og lakrids. Humlingen er spagfærdig, enstonet og og mere bitter end aromatisk. Mundfølelsen er fyldig og sød. En sødme, som lige til sidst dæmmes fint af af en lille humleskarp kant. Karboniseringen er blød - for mig lidt for blød, hvilket gør øllet lidt saftpræget. Mangler det sidste touch for at have klasse, men er bestemt en øl pænt over det danske gennemsnit. Den høje alkoholprocent skjules fint. Pangel er bedst direkte fra køleskabet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Fin beige skumkrone som er vedvarende. Sparsom aroma af malt. Spændende smag som starter blidt med god karamelmalt efterfulgt at spæde noter af rosin, brun farin, nødder og vanilje. Nederst i smagsspektret fornemmes træ, som selvfølgelig er en naturlig følge af fadlagringen. Lidt afrundet blød whiskey (Whisky er skotsk og whiskey er amerikansk. Det mener jeg i hvert fald at Paulaner engang har belært os alle om i en af hans anmeldelser), og uden at jeg ved det vil jeg gætte på at navnet Jack henfører til Jack Daniels. Karboneringen er blød og humlen er ligeledes mild og afrundet og holder eftersmagen længe. Til slut har den dog en skarp smag af alkohol, som dog nedtones i længden når først smagsløgene lige bliver vænnet til. Det er en glimrende og meget smagsfuld øl og jeg vil tro den kan udvikle sig mere positivt ved nogle få års lagring. Det er nok ikke noget der skal gemmes i adskillige år, men et års tid på lager vil jeg tro bidrager positivt til den samlede smag. Elegant øl, som jeg vil anbefale til at nyde evt. efter en god solid middag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 7 af 37 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!