powered by goodbeer.dk
466 Ølanmeldelser
Side 7 af 47 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Paulaner
Hvis Stout typen populært kan betegnes som en ”Tøseporter”, så er jeg enig, og tilføjer, at så er det netop en Porter for mig. Ophældningen gav et stabilt brunt skum over det brunsorte uklare øl, samtidigt med at øllet udsendte en lækker duft af lakrids og gær.  Smagen var forbavsende mild og fløjlsblød men alligevel med alle Stout elementer af lakrids, lakridskaramel suppleret af lidt røg, brændt malt, en anelse mørk chokolade og (ja tro det eller ej) en smule øllebrød. Mundfølelsen var let til middelfyldig og sødlig. Humlingen er velafbalanceret i forhold til den blide maltside og runder fint bitteraromatisk af. En sidste tilføjelse er at lakridssmagen er ren og rå altså ikke den lidt skarpe engelske normale, men en saftig, original og blid. "Tøseporter" af virkelig klasse.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
En god øl, der ikke smager meget af øl

Den er meget domineret af kokus både i smag og duft, der er noter af chokolade kaffe og lakrids, men den er meget sødladet, men samtidigt velballanceret

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
flot mørk skum, en øl der overrasker det er en nem drikkelig porter uden at den er kedelig, en god smag af røg, ingen eller eget lidt humle og lidt malt
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner

En virkelig hård nyser, som aldrig bliver min yndlingsøl, men som ikke desto mindre er rigtig god på sin types præmisser. Her er alt, hvad en hardcore Stout elsker kan ønske sig af duft af hårdtristet malt og højt brunt skum. Alt sammen yderligere efterfulgt af ramsaltet smag af tjæret fiskegarn, bundgarnspæle, røg, mørkristet malt og bitter humle. Der er fuldt tryk på alle kedler og godt med oktan på procenterne. Men balancen er i orden og øllet gør et helstøbt indtryk uden svage punkter. Eftersmagen er lang og klinger alle indtryk ligeværdigt ud med en distinkt humlebitterhed. Et fint bud i en type, der ikke appellerer til mig undtagen i sine mere milde udgaver. Fans af fx Limfjordsporteren har for mig at se i Roulv nu et fint dansk alternativ.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
En god porter, men stikker måske ikke så meget ud som jeg havde håbet, syntes det forskel fra andre anmeldelser af den er meget ridtet i smagen, og det gør at man ikke kan smage alle nuancerne
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Tyskland er ikke et land for portere. Landet brygger de mest fantastiske lagerøl af alle slags, men porteren er bare ikke landets traditioner. Denne porter har en alt for sød aroma af farin og rosiner og smagen er ligeledes meget sød og nærmest klistret. Den har svage noter af mørkt rugbrød, hårdtristet malt og tørrede frugter, men fyldigheden overtages af en alt for farinagtig sødme som slet ikke passer for typen. Samtidig er styrken meget lav, og det er der som sådan ikke noget galt med, men den mangler styrke, robusthed og fylde i en grad der desværre gør den intetsigende og tam. Den er dog drikkelig, men bestemt ikke værdig til at bære porter titlen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Munken
Ingefær-øl eller porter? Mest ingefær, synes jeg, selvom der godt kan være skjult en (i så fald sødlig) stout nedenunder det larmende krydderi. Dadler? Måske, men selvom jeg ikke er porterfan eller -kender, så vover jeg alligevel den påstand, at man skal være temmelig glad for ingefær for at kunne drikke hele flasken. Et af Ørbæks mange vildskud efter min mening.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Alle øltyper har et 'fyrtårn' - altså en øl som bare er bedre end alle andre af samme øltype. Blandt de danske let tilgængelige portere er Thisteds Limfjordsporter et af disse fyrtårne. Derfor forstår jeg sagtens hvis Thisted gerne vil promovere denne lakridporter som værende familiær med Limfjordsporteren, men det er den bare ikke!

Nu kender jeg selvfølgelig ikke opskriften for denne øl, og muligvis lægger den tæt op af Limfjordsportens opskrift, blot med ekstra lakrids. Resultatet ligger dog meget langt fra Limfjordsporterens dejlige røg og tjære karakter, som så mange ølnydere ynder. Istedet er dette en rendyrket lakridsporter som er helt sin egen, og bag det tætte skumlag finder man en aroma som er lidt kaffe, men selvfølgelig mest lakrids. Smagen er hårdtristet malt, en lille smule kaffe og meget hurtigt forvandler smagen sig til en delikat smag af god engelsk lakrids der holder langt ind i eftersmagen. Lakridsen udvikler sig delvist til salt- og salmiaklakrids og det bliver samlet set en yderst delikat lækkerbidsken hvis man, som jeg, er lakridsfan. Min bedste lakridsstout indtil videre er vist nok den fra Svaneke, men Thisteds version er mindst lige så god. Etiketten ligner dog en dårlig fotokopi, men porteren er top-dollar. Jeg er meget begejstret, og da Svaneke Liqorice Stout fik toppoint vil jeg være tarvelig hvis ikke denne porter også skal belønnes med den bedste mulige karakter.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Kokos i porter er en helt ny variation som jeg ikke på forhånd havde allerstørst tiltro til. Skumkronen er svag, men dog tilstedeværende. Jeg er ret imponeret over den søde kokossmag som først rammer smagsløgene og giver en behagelig krydret smag med eksotiske indfald, som senere mødes med lidt mørkt chokolade. Mod slutningen finder man lidt kaffe og engelsk lakrids, men det er stadig kokos som er hovedtema i denne porter. Ret speciel porter, som egentlig er ganske delikat. Dog så speciel at der sikkert kan findes mange blandede meninger om den.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Sarek
En Limfjordsporter med ekstra lakrids?Kan man tilsætte noget til en i forvejen fantastisk kompleks og nuanceret øl uden at det går ud over den oprindelig øl? Og svaret er NEJ..

 

Fra glasset hvor det kulsoerte fluidum befinder stiger en kraftig duft af lakrids. Smagen er lakrids fra ende til anden.

Limfjordsporter Ekstra Lakrids er simpelthen flydende lakrids, slik på flaske.

Fra Limfjordsporterens mange nuancer er der kun lakridsen tilbage.

Dette er muligvis en Limfjordsporter med ekstra lakrids, men i virkeligheden er det "bare" en lakridsporter.

Koblingen med Limfjordsporteren er naturligvis med til at kunne kræve en pris på det dobbelt af en normal LFP.

 

Okay nok gylle. Ekstra Lakrids er faktisk lækker lakrids øl omend en smule unuanceret. 8 glas, der kunne have været 9 hvis ikke koblingen  til LFP og den noget høje pris have været der.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 7 af 47 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250402 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95714


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!