Røgøl er efter min mening altid spændende. Går bryggeren efter den "røgede ål/spæk"-smag som Aecht Schenkerla eller "tobak-tjære-tovværk" som Limfjordsporteren eller Refsvindinges Skibsøl? Hornbeer gør hverken det ene eller det andet. Det røgede er der næsten ikke. Så svage spor af røg har jeg kun mødt i en øl som hed Highlander (jeg kan ikke huske bryggeriet, men mener at det brygges i tyskland på licens). Måske er jeg for hård ved Hornbeer, for øllet i sig selv smager godt, men det er bare ikke en rigtig røgøl, og derfor ryger der altså et par points. Men etiketten er flot, en øl man kan sætte på bordet og få en wauv-effekt fra de andre´ved bordet.
Til bryggeriet hvis I læser dette. En øl er ikke nødvendigvis en Stout fordi den er sort, og en røgøl der ikke smager af røg er ingen røgøl. P.s. Det er synd for med branden. I har min dybeste medfølelse.
Smagt på EBF-2008
Er blød og creamet i starten, har en let krydret samg, "røgen" er godt gemt. Finish er maltet, sødlig.
Jeg ved ikke om jeg havde forventet øl i klasse med Aecht Schlenkerla Rauchbier - Märzen Men denne her giver ikke den oplevelse eller udfording til smagsløgene som jeg ventet. Men etiketten er da flot!
Smagt på EBF-2008: Let, fyldigt og vedvarende skumkrone. Aromaen begrænset til en smule malt, og i smagen har den en let frugtagtig smag foruden en vedholdende humlebitterhed. Hvis man leder dybt kan der anes en lille smule røg, men det er langt fra hvad man forventer af en røgøl.
Denne øl er ikke så "engelsk" som de fleste andre øl fra bWintercoat, den er mere i Belgisk stil.
Det er et flot rødbrunt bryg med en let lyserød skumhat, dufter ikke så kraftigt, men smagen er anderledes fyldig med frugtrige noter af bl.a. rønnebær, krydderier og en afdæmpet maltsmag. Finish er lettere syrlig og ikke særlig humlet.
Jeg er nok en af de få, der finder refsvindinges Skibsøl ganske drikkelig, igår aftes tog jeg mig endda i at nyde hver tår, da jeg delte en flaske med et familiemedlem, men den ER måske lige i overkanten, hvis jeg skal være ærlig... Så da den gamle bryggers far, under mit sidste besøg på bryggeriet kunne fortælle, at Prima Landøl var brygget på samme type røgmalt som førnævnte, blot i en noget mere moderat tilsætning, var jeg solgt!
Der er tale om en ret ensidig bryg, hvor røgmalten blander sig med en let pilsner-humlet bitterhed i en primitiv forening, der i mine øjne passer perfekt til navnet! Jeg kan lige forestille mig den gamle landmand nuppe en enkelt under høsten...
Jeg kan egentlig ret godt lide den, men må også erkende, at det nok ikke er den mest fantastiske øl jeg har hældt i gabet.. Den adskiller sig en del fra resten af bryggeriets, i mine øjne lidt ensidige produktion, hvilket er et stort plus, men noget mesterværk er der altså ikke tale om.
|
I Databasen: 12206 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381 |
Bliv medlem af www.goodbeer.dk
www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.
Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.
For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:
Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.
Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).
Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.
Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder
Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)
Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.
Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:
Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.
Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.
Venlig hilsen
webmaster / Lars Jensen
10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.
9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.
8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.
7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.
6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.
5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.
4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.
3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.
2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.
0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!