powered by goodbeer.dk
101 Ølanmeldelser
Side 7 af 11 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
61
17/05-2009
Farve / udseende: Meget mørkerød
Anmeldt af Sarek

En lækker FED øl. Lige så komplex som Schneider Aventinus med masser af smag af frugt og nødder, men ingen hvedebock, ingen smag af banan men til gengæld chokolade. Der er virkeligt meget at hente i denne øl.

Køb mindst 3 flaske hvis du kan. 1 til at drikke nu og 2 til at gemme i et par år, hvis altså du kan holde fingerne fra den så længe.

Hvis din lokale COOP-butik har Nøgne Ø øl men ingen #100, så ryk dem i ørene. Har de slet ingen Nøgne Ø i sortimentet, ryk dem dobbelt så hårdt i ørerne. Nøgne Ø er inde i COOP´s sortiment, så alle COOP butikker kan få Nøgne øl på hylderne. Så RYK.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort Sort Sort
Anmeldt af Sarek

Der er ikke sparet på noget her. Hverken på ingredienser eller tillægsord. Double, Extreme og Imperial sender et signal om at øl-novicer bør holder sig langt væk fra denne mørke satan. Et enkelt af disse tre ord synes jeg personligt er nok, alle tre på en gang er lidt over-kill. Især hvis man var det eneste bryggeri i verden som bryggede hvedestout, hvilket Haandbryggeriet som bekendt ikke er. Sort Hvede fra Indslev er en knap så ekstrem hvedestout, og jeg tror faktisk at Indslev kom først.

Tilbage til øllet. Øllet er sort, skummet kraftigt, holdbart og mørkebrunt. Der er smag af kaffe og chokolade, men bitterheden er "blødere" end i normale stouts. Men det er absolut ikke øl for nybegyndere eller bare ølentusiaster med kun et enkelt år på bagen. Der er en god mundfylde, og jeg tror at jeg sagtens i et godt selskab med lidt smalltalk kunne få denne ½ liters øl til at vare en time eller lidt mere uden at føle at jeg tvinge øllet i mig eller at jeg skal spare på den. Det er ikke den helt rigtige beskrivelse, men jeg kan ikke lige nu komme på en bedre.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay

Skumkronen er moderat og vedvarende. Aromaen indeholder let frugt, karamel samt humle. Smagen er fantastisk god. Først let karamel, dernæst pågående god humle med en fin bitter balance som ikke er snerpende med påpeger at det er en IPA. Mod slutningen træder let alkohol frem og efterlader en varmende fornemmelse i munden. Meget vellykket IPA.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkerød
Anmeldt af Sarek

I min serie over juleøl er jeg nået til Norge. Nærmere bestemt Nøgne Ø. Et bryggeri, som modbeviser påstande om at nordmænd kun laver hjemmebrændt spiritus. Det kan være underligt at kalde sit bryg for Underlig Jul, men jeg tror at det norske ord Underlig kan oversættes til det danske Vidunderlig, og så er øllet ikke længere underlig (sær), men mere et lille mirakel.

Der er lidt pebernødder og brune kager over øllet, men det er ikke flydende kage, som der er i glasset. Det er en god porter hvor de karakteristiske porter noter bliver placeret lige bag julens krydderier. Sagt på en anden måde, så kommer der fine noter af kaffe og lakrids frem når tungen er blevet færdig med nelliker, kanel og de to andre krydderier bryggeriet har brugt i øllet.

Underlig Jul smager af jul. Jul, som i gamle dage, og jeg får ligefrem lyst til at hænge en sok op over den kamin jeg ikke har i min 2. sal´s lejlighed.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

Selvom Haandbryggeriet tager fejl når de mener at være de eneste i verden der stadig brygger hvede stout, så kan de meget vel være det bedste bryggeri i verden til at brygge denne noget oversete øltype.

I hvert fald er det et flot og meget perfekt lysebrunt skum der rejser sig på deres Dark Force, som også bærer undertitlen Double Extreme Imperial Wheat Stout. Lige hvad man trænger til på en kold efterårsaften!

Tydelige noter af hvedemalt stiger fra glasset og blander sig lifligt med strejf af kaffe. Smager dybt og længe af kaffe/mokka med engelsk lakrids. Hvedemalten tilføjer en tilpas sødme og friskhed som står i et næsten for perfekt relief til de førnævnte tungere smagsnoter. Som en lille ekstra gave er flasken forsynet med en mærkat der fortæller at det eksemplar jeg nyder er tappet fra batch 112 i december 2007 med holdbarhed til 2010.

Lækker, lækker, lækker....

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kobber
Anmeldt af Teejay

Nu er jeg så heldig at være kommet i besiddelse af norsk øl igen. Jeg har kun haft få lejligheder til at smage øl fra ét andet norsk bryggeri, så det har længe været et ønske at udforske lidt i det norske, for de er faktisk ret dygtige deroppe.

Denne smukke øl har vedvarende, lidt groft, hvidt skum. Den har en meget tiltrækkende maltet duft med tydelige modne frugtnoter. Smagen er et helt kunstværk i sig selv. Dens søde maltede begyndelse, hvori karamelmalt indgår, afløses kortvarigt af lidt syrlig æblesmag hvorefter en rund og meget langtrukken humlebitterhed træder til. Den har god fyldig humle, men ikke den let snerpende bitterhed som man nogle gange smager. Mon det skyldes den ferske humle? Det kan jeg ikke vurdere, men den smager utrolig godt. Samtidig må jeg erkende at navnet Sen Sommer Ale er utrolig velvalgt. For der er nok næppe nogen bedre årstid for nydelsen af denne øl. Den er virkelig skøn.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af gbjensen

Smagt på EBF-2008
Har en duft af granskov og tung mose luft. Smagen er meget behagelig, maltet med en smag af "skov" - gran, nødder - lidt hen af en juleøl, men ikke så sød eller tung.

Finish er karamelliseret og let humlet.

Når jeg lukker øjnene har jeg udsigt til fjord og fjeld!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay

Smagt på EBF-2008: Med sin flotte rødbrune farve og det flotte vedvardende skum er det en ren fryd at fornemme den maltrige og fyrrenålsagtige aroma. Den har tydelig smag af karamelmalt og en flot syrlig smag fra fyrrenålene. Kan på få punkter minde lidt om Søbogaards julebryg 2007, hvori også nåletræet er en ingrediens. Dejlig fyldighed og let varmende karakter med behagelig og passende humlebitterhed. En ale jeg meget gerne smager igen.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav, uklar
Anmeldt af gbjensen

Stor var min overraskelse da jeg faldt over denne her øl i Kvickly i Nordbrog (Als) Det havde jeg vist ikke ventet.

foran mig står der et stort glas med en noget diset og ravfarvet øl, der har en 1cm tyk skumhat, svinder kun meget langsomt.

Fra denne skumhat kommer der en duft / aroma fuld af humle og en anelse blomst, som at stå under et æbletræ der blomstre.

Smagen den glæder jeg mig meget til, så nu kan jeg ikke vente længere, vent lige lidt, jeg skal lige smage.... undskyld, jeg skal lige smage en gang til....

Det er en dejlig humlet IPA af den bedste slagt, der er under humlen en maltet og lidt karameliseret krop der fylder godt i munden, en eventuel frugtaroma ligger godt gemt bag de andre og kraftigere smage der er måske et stref af nødder. Men det er en IPA der er i fin balance, bryggerene har ikke tømt humlespanden i brygget men doseret den tilpas humlet så det er en fornøjese at nyde denne norske øl.

Finish er naturligvis fuld af humlet bitterhed, der sent slipper mine smagsløg.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af gbjensen

Grillen er tændt, venter faktisk kun lige på at kullene bliver klar. Ja jul er det vist ikke, men som sagt så mange gange før, så sker det af og til at en øl står lidt længe hos mig, men det er jo aldrig for sent at nyde en go' juleøl!
Den er mørkebrun til sort, med en beige skumhat. har en let duft af ristet brød. Smagen er kompleks, bestående af noget ristet brød, karamel og en go' brændt malt smag. Det hele afrundes af en tilpas humlet finish der lige kan anes som et skarpt islæt og en dæmper på sødmen der ellers ville have været dominerende.

Det er juleporter, der fint kan nydes hele året rundt.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 7 af 11 : 1 2 3 4 5 6 8 9 10

I Databasen: 11269 Anmeldelser af 215834 øl fra 246 lande og 11874 bryggerier. Billeder: 85007


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!