powered by goodbeer.dk
2075 Ølanmeldelser
Side 5 af 208 : 2 3 4 6 7 8 9 10 11
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Vedvarende flot skum og en dejlig aroma af frisk korn hvor især hvedemalt præger aromaen. Smagen er lidt syrlig hindbær, kirsebær og en meget lille mængde tropiske frugter som er vanskelige at sætte navne på. Den har en god fylde og en eftersmag af lidt frisk græs og lidt milde krydderier, som kunne være lidt timian og rosmarin dog i meget begrænset omfang. Bestemt en anbefaling værd.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
En moderne sour ale fra Vault City brygget med blommer. Der er ikke meget at skrive andet end at det er en meget velsmagende sour med en lille smule flødekaramel i begyndelsen. Derefter syrlighed der har lidt citrus smag, som hurtigt balanceres perfekt med smagen af saftige søde blommer. Lidt vinøs i sit udtryk og smagen af blommer giver den derfor karakter af en let dessertvin mod slutningen. Meget velbrygget og smagsfuld.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Vedvarende skum og en fin aroma af sødlig frugt. Smagen har en let vinøs karakter med lidt passionsfrugt og en tilpas syrlig smag med citrus. Først mod slutningen findes lidt smag af syrlig/sødlig rabarber, men der er dens syrlige karakter der præger mest fra start til slut. Det er en velsmagende sour, men forventningen om rabarber falder nok til jorden når man smager. Det er nemlig ikke rabarber der smager mest igennem. Dog er den læskende og dejlig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Månebarn er en velduftende New England IPA med vedvarende holdbart skum. Den dufter fantastisk godt af ananas, fersken og abrikos. Foruden førnævnte frugter byder smagen også på lidt frisk korn og en smag af citrus som langsomt blander sig mod slutningen og bidrager til lang humlet eftersmag. Den er halvtør og rigtig dejlig på en lun midsommerdag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden/orange
Anmeldt af Teejay
Vedvarende let cremet skum og en lokkende aroma af rugmalt. Smagen er lidt karamelmalt, lidt halvmørkt rugbrød og en meget fin balanceret humle. Det er en meget ren og typerigtig pilsner der har stor fylde og læskende egenskaber. Meget dejlig pilsner, som jeg helt sikert gerne køber igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2023: Denne Imperial Stout lever fuldt op til sit navn. Den er kulsort, tyk og grumset som brugt motorolie, men smagen overrasker positivt. Smagen er lidt mørk chokolade, svesker og god engelsk lakrids. Hårdtristet malt giver den stor fylde og har også lidt karamel med sig, men det er lakrids der er hovedtema og det er ikke så dårligt hvis man er til lakrids ligesom jeg er.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2023: Stærk Gose der med sine 10% kan virke meget voldsom i forhold til øltypen, men den bærer nu procenterne fint og overdøver ikke dens smagsnuancer i nævneværdig grad. Den har en dejlig smag af søde abrikoser og lidt grønne æbler. Afslutningen er lidt vanilje som elegant indrammer dens frugtsmag og giver det hele et delikat samlet udtryk.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2023: Stærk og varmende Barley Wine der med sin vinøse fylde åbner op for et hav af smagsnoter. Den har smag af mørke søde karameller, blommer, mørk sirup, mørk chokolade med stort indhold af kakao. Endvidere har den lidt portvinstendenser og smagen af egetræ, selvom den måske ikke engang har været lagret på fad. Mod slutningen har den lidt honning og appelsin og jeg tror faktisk man kunne blive ved med at finde nye smage i denne formidable Barley.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Orange
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivelen 2023: Let perlende karbonisering og en dejlig aroma og smag af søde modne ferskner. Den har frisk fyldighed med læskende egenskaber mens sødmen fra fersken langsomt aftager og erstattes af lidt syrlighed som igen overgår i en let krydret humlet bitterhed, hvor jeg fornemmer lidt timinan og hvid peber. Vældig spændende Saison som jeg helt sikkert vil kigge efter og putte i min indkøbskurv hvis jeg støder på den en dag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Orange
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2023: Skøn sour med tydelig smag af syrlige appelsiner og bitterhed fra appelsinskal. Den har desuden en fin let smag af salt og andre ubestemmelige tropiske frugter blander sig fint med appelsinerne og bryder ligesom smagsmønstret på en dejlig facon. Meget forfriskende og velsmagende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 5 af 208 : 2 3 4 6 7 8 9 10 11

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!