powered by goodbeer.dk
11690 Ølanmeldelser
Side 5 af 1169 : 1 2 3 4 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Grov vedvarende skumkrone og en dejlig humlet aroma. Smagen har en let karamelmalt med en lille smule antydning af hasselnødder mod slutningen. Den er meget fint balanceret i forhold til humlebitterhedens overtagelse, som byder på Amarillo humlens forfriskende smag af citrus og lidt bitter appelsinskal. Det er en meget dejlig øl som jeg også gerne køber igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Let klar lyserød
Anmeldt af Teejay
Alkoholfri Sour Ale med lidt aroma af rabarber. Den har et fint vedvarende skum og smagen er meget let af rabarber og hyldeblomst. Mundfølelelsen er mousserende og fremhæver lidt syrlighed som gør øllet til en dejlig læskende drik hvor der overhovedet ikke forefindes humlebitterhed. I eftersmagen har den lidt smag af blød moden pære og engelsk vingummi. Egentlig er ganske dejlig øl, selvom både dens udseende og smagsnuancer ligger noget langt fra den gængse forventning om øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: plumret mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Pænt højt skum og sødlig humlet duft. Øllet blev ved smagningen beskrevet som en amerikansk IPA. hvilket stemte godt med den kraftige humling, der var afbalanceret af en ret dominerende sødme. På den ene side fik sødmen, bitterheden til at runde fint af, men også hos mig gjorde det samlede indtryk både bastant og rodet som et orkester, hvor instrumenterne ikke rigtig kan finde ind i en fælles rytme. Nuancerne  især i den aromatiske del af humlen er vanskelige at skelne fra hinanden, og den lidt sukrede sødme og den kraftige fylde bliver hurtigt for meget. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af Paulaner
En lækker fyldig Blonde Ale med en række fine nuancer. Skummet er fint beige og duften frister med sine sødlige malttoner, der her dominerer over den ret beherskede aromatiske humling. En malt, der har en frugtig sødme af lidt i retning af et fuldmodent gult Golden Delicios æble, lidt kandis/farin, vanilie, lidt noter af egetræ (den rigtige fra whiskyfad og ikke tilsatte egespåner) og et lille strejf af en god maltwhisky i den meget svagt røgede i spectret. Mundfølelsen er let sød, ret poleret og rund middelfyldig. Hvis hvid bourgogne var en øl, så ville den for mig smage som denne. Eftersmagen runder de samlede indtryk relativt tørt af. Jeg er som altid også her begejstret for det runde fyldige og maltede Belhaven aftryk. Måske fordi skotterne i reglen er ret nærrige med humlen. {#emotions_dlg.happy}
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Sct. Thomas blev af bryggeren Henrik Andersen beskrevet som en Farmhouse Ale. En type som jeg har haft svært ved at få smagmæssigt rubriceret.
Her fint beige skum og en frugtig let humlet og maltet duft. Mundfølelsen er frisk, syrlig og let bitter men alligevel rund, sødlig og middelfyldig. Smagsindtrykkene er lys frugt, lys karamel, syrlighed, lidt citrustoner og gær afbalanceret af en bitteraromatisk humling, hvor bitterheden stiger efterhånden, som øllet tempereres. Drukket ved en 7-8 grader virker Sct. Thomas mest helstøbt og afbalanceret, så hverken den sødlige malt eller humlebitterheden overdøver helheden. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset brun
Anmeldt af Paulaner
Cistercienser med den salige fordrukne munk på foretiketten frister med et flot beige højt skum og en lækker krydret ristet sødlig duft. Typen er belgisk Dubbel, og som sådan rammer den skive fortrindeligt. Her er kraftige toner af brun karamel, kandis, lidt mørk tørret frugt, rund ølgær plus et islæt af koriander, der fuldender det belgiske touch. Alkohollen giver en god vinøs varme uden at stikke ud som skarphed. Humlingen er veldoseret, blid og aromatisk, og mundfølelsen er sødlig, rund og middelfyldig til fyldig. Rigtig god danskbrygget belgier.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Mørk gylden med frugtig æbleduft og pænt beige skum. I smagen mærkes den tilsatte æblesirup tydeligt tilsat lidt karamelmalt.
Humlingen relativ svag og helhedsindtrykket er middelfyldigt blidt, vinøst og rundt. Øllet er måske lidt enstrenget i nuancerne men friskt. Dertil kommer, at det er en sjældenhed at smage en øl, der skjuler hele 9 % så godt. God til terrassen en sommerdag, men pas på ikke rejse dig for pludseligt fra stolen. Den slår ret hårdt på den lange bane.

Bonusoplysning: Æbleryster er Henrik Voldborgs navn for en efterårsstorm, lige inden æblerne skal plukkes. Hvis du ser efter, kan du også genkende den populære lidt korpulente meteorolog med broderet sweater og skaldepande, der ryster æbletræet på etiketten. Og ja, Voldborg har både smagt og været fadder til sin æbleryster.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunlig
Anmeldt af reneac
En dejlig øl, en let sødelig duft, en smag der er sødlig, og med en let brændt hed
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rød
Anmeldt af reneac
Smager meget som Hindbær is, og ikke meget som øl, den dufter også kraftig af hindbær
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
den er mere en stout i smagen end den er en IPA, det sort har overtaget, men den har lidt friskhed
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 5 af 1169 : 1 2 3 4 6 7 8 9 10

I Databasen: 11690 Anmeldelser af 249250 øl fra 247 lande og 12512 bryggerier. Billeder: 95414


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!