Med kun 816 flasker af denne spændende øl, som er brygget den 22. januar 2009 og flasket den 9. april 2009, så er jeg spændt på at smage min flaske der bærer nummer 795. Jeg fik den i gave til fars dag, og holdbarheden er 25 år, men at bede en ølnørd som mig om at gemme den så længe, er som at lade ulven vogte får.

Jeg synes den er gemt længe nok nu, og nu står den ophældt med smukt nougatfarvet skumkrone i et passende glas. Allerede aromaen afslører at det er tunge sager jeg har med at gøre. Mokka, brændt malt og røg stiger i næsen og forventningen er støt stigende indtil videre. Jeg smager forsigtigt og overraskes lidt af en frugtig sødme hvor sveske og figen kan fornemmes. Brændte malttoner med røgede nuancer overtager smagsløgene, men ikke mere end at der levnes plads til stærk mokka og mørk bitter chokolade. Afslutningsvis runder den af med lidt engelsk lakrids og en let humlet bitterhed. Dette er en imperial stout der har alt hvad hjertet kan begære. Selv om den er meget ung og ligger lige på den farlige side af 10%, så er smagen og helheden helt i top. Den vil helt sikkert kunne gemmes på lager i rigtig mange år, men smager faktisk rigtigt godt allerede nu. Endnu en øl der træder direkte ind i min favoritliste over "øl du bør smage inden du dør".

Min flaske Mikkel & Menno er nr. 1112 ud af de 1152 flasker der brygget på De Molen i 2009. Bocken er et venskabsbryg mellem danske Mikkel Bjergsø og De Molens brygmester Menno Olivier. Begge brygmestre er for tiden meget hotte navne i Europa, og er også velkendte navne "over there", så derfor burde man forvente en bock i særklasse. Det gør man bare ikke alligevel hvis man har researchet hvad andre mener her på Goodbeer! Desværre må jeg give både Sarek og Webmaster ret i at tilsætningen af humle i dette tilfælde er helt forfejlet. Bockøl skal have tydelig maltprofil, gerne lidt pirrende karamelsødme, forholdsvis høj alkohol og også gerne en humlebitterhed der binder alle nuancerne sammen til slut. Denne bock har flot og prangende skumkrone, markant duft og smag af blomstret humle og så egentlig ikke mere. Kun en anelse malt presser sig på allerbagerst i smagsspektret, men sammenlagt er det alt for langt væk til at fastholde bockens typerigtighed. Jeg synes det er synd når to, så ellers kompetente, brygmestre slår hovederne sammen og i den grad forfejler en klassisk øltype som bocken. Jeg er ellers en af dem som holder temmelig meget af en velbrygget bockøl, men denne her er ikke en af dem. I en blindsmagning ville jeg have gættet på at Mikkel & Menno var et rimeligt vellykket forsøg på en IPA der hverken var britisk eller amerikansk, men nærmere hollandsk/dansk og det havde været lidt mere interressant!

Og først til slut opdager jeg at det oven i købet skulle være en hvedebock! Det har de to brygmestre også skjult godt bag et af slør af aromahumle.

Skummer godt, skummet smager af humle, dufter kraftigt af humle og giver desværre kraftige antydninger af at være en humle bumbe ud over det sædvanlige. Der er ikke så meget nuance i øllet, humlen sætter sig fra første færd på alle mine smagsløg, og det på en måde som jeg ikke finder særlig behagelig. Jga kan ikke lade være med at tænke fhorfor har de dog ikke bare kogt noget humle af, hvor spilde malt på dette bryg, når man alligevel ikke kan smage det særligt tydeligt ??

Jeg vil give Sarek 100% ret i at der ikke er meget hvedebok over denne øl, jeg kan ikke smage at der er brugt hvede i det hele taget. Jeg tror at vasken får lov til at smage resten.

Sidder her med flaske nr. 967, gad vide hvor mange de har brygget ? Det står jo der, 1152 flasker af 33cl. jeg skal ikke ha' flere!

En bock er kendetegnet ved en stor maltprofil og noget mindre humleprofil. Gode hvedebock ( så som Aventinus) har desuden frugtagtige noter.

At Mikkeller er glad for humle er ingen hemmelighed, men det skud humle som anvendt til denne hvedebock er langt over målet. Det er okay at går nye veje, men når man ender med en øl som på ingen måde hører til i den kategori man henfører den til, så er man på vildspor.

Øllet er en skuffelse fordi det eneste den smager af er den aromahumle der storslået er tilsat. Smager godt, er bare ikke en hvedebock. Lidt mere respekt for typen, fremfor bare at hælde masser af aromahumle i, havde klædt Mikkeller.

Dette er eller rette var den sidste øl i præmien for at have anmeldt øl nr. 4.000 på Goodbeer. Det var øllet som jeg straks fik de højeste forventninger til. Dels fordi navnet gav en forventning om en sort øl der ville lede mig i fordømmelse (det kan godt være at de synger himmelsk flot i himlen, men de har det helvedes meget sjovere på den anden side), dels fordi at bryggeriet er noget af det mest hyped for tiden.

Så til øllet. En natsort vædske fylde mit glas med en hastigt svindende skumkrone. Udseendet er godkendt. Et først snus med næsen. Fy for satan. Den lugter af "hestedækken" eller "våd hund", et sikkert tegn på at der er blevet brugt gæret "Brittanymyces" (eller hvordan det nu staves). Duft ikke godkendt.

Smagen er til gengæld en fuldfed stout i topklasse. Masser af gode bitternoter ala kaffe, lakrids og chokolade, mest chokolade, og den høje alkoholprocent er ikke mærkbar.

Der er en grund til at jeg ikke giver en højere pointtal end den jeg giver. Black Damnation er en lækker øl i balance som sikkert vil føre dig i fordømmelse hvis du fik lejlighed til at drikke flere flaske på en aften, fordi du ikke vil mærke alkoholen før det er for sent. Men den er ikke noget nyt. Mikkeller og andre danske bryggerier har skabt stouts der er lige så fede. De mangler så den syrlige duft og den belgiske oprindelse, men begge dele kan undværes efter min mening.

De Molen er Hollands nye hypede bryggeri, og minder på mange måder om vores egen Mikkeller, selv om De Molen måske er knap så amerikansk i deres inspiration og tilmed er ejer af eget bryggeri, som man kunne læse i forrige nummer af "Ølentusiasten". Her havde Mikkel fra Mikkeller taget den allestedsnærværende ølpromoter Thomas Schøn med til Holland for at brygge et kammeratbryg. Det kom der en spændende artikel ud af.

De Molen er på ingen tid blevet et af mine favoritbryggerier. Bor man i Århus, har Voldby Købmandsgård et godt udvalg og de leverer i 8000 C, kvit og frit, hvis man køber for over 500 kr. Der skal ikke mange De Molen til, før man er oppe på dette beløb, men det er i reglen absolut pengene værd.

Sødlig sag på hele 15,2 procent. Masser af Nugget humle til at skabe balance med sødmen og Saaz som aromahumle (de fleste ville nok tænke det omvendt). Frugtig fylde af dadler, figen og masser af svedske. Lang eftersmag hvor den bitre humle efter 10-20 sekunder overmander sødmen.

Nam - det er lækkert.

Ingen skumdannelse på denne barley, som kommer fra et af Europas for tiden mest hotte bryggerier, De Molen. Aromaen er kraftig af frugt, her i blandt andet fersken og appelsin. Smagen er i begyndelsen let syrlig og har en meget frugtrig smag hvor igen fersken og appelsin har stor vægt. Den har utrolig stor fylde og høj sødmeniveau. Tydelige sherrynoter og stor vinøsitet. På trods af den høje alkoholstyrke er denne ikke overvældende i smagen. Den er måske en anelse for sød til min smag, men er uden tvivl en god dessertøl.

Spinkel skummende barley. Sødlig aroma. Smagen er eksplosiv af sødlig karamel, portvin, druer, blommer og en træagtig smag. Det er en sød barley med tydelige undertoner af frugt, tung alkohol og malt. Blød, rund og lang eftersmag hvor sødmen fremhæves. En udsøgt dessertøl, som på trods af sødmen, udstråler kvalitet og klasse.

Denne stout blev nydt en stille aften. Man blev ikke skuffet men heller ikke overrasket.
Den smager som en stout bør gøre. Tilpas bitter, "tyk" flydende og en undertone af lakrids. Den er flot sort med en fin mørk skumtop.