powered by goodbeer.dk
12207 Ølanmeldelser
Side 21 af 1221 : 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Lyserød
Anmeldt af Teejay
Dette bryggeri har en lille serie af frugtøl, alle med navnet Chérie, efterfulgt af frugtens navn. Jeg har været så priviligeret at smage to øl fra denne serie allerede og det var ikke den største begejstring de efterlod. Hindbær versionen er ikke meget anderledes, nemlig en tam blond ale som formentlig er grundstammen i denne øl, hvorefter resten er hindbær juice i store mængder. Det er smagen af søde hindbær med en lille smulle syrlighed til slut, og absolut ingen egenskaber af øl. Ret kedelig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gullig
Anmeldt af Paulaner
Frisk citrusduft og pænt hvidt skum i glasset. Smagen er syrligt, tør og med et væld af forskellige citrusnuancer fra citron over grape til lette limetoner. Et middelfyldig velafbalanceret og frisk Witbeer når terrassevejret indfinder sig. Så absolut godkendt i sin type.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Hvidt flygtigt lavt skum og duft af vådt pap. Smagen er fad med en enstonig maltet aroma af korn, lidt lys karamel og igen vådt pap eller - hvis jeg skal være grov - vådt hundetæppe. Produktet mangler helt den deklarerede Pilsners friskhed. Alle smagsindtryk virker hengemte, og humlen er svag, enstonig og garvesyrepræget. Skuffende på alle parametrer - direkte i vasken efter ½ glas. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Dejlig aroma af frisk græs og lidt maltsødme. Smagen er lidt karamel som ret hurtigt overgår til humlebitterhed med smag af frisk græs, lidt fyrrenåle samt citrus. Der er ikke meget at tilføje til denne typerigtigte amerikanske PA, udover at den at den er læskende, velsmagende og, som skrevet før, meget typerigtig. Mod slutningen finder man lidt bitter smag af citrusskal. Meget vellykket.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Orange
Anmeldt af Teejay
Flot vedvarende skummende frugtøl, der ligesom versionen med granatæble fra samme bryggeri, ligeledes blot virker som en grundøl tilsat rigelige mængder frugt juice. Små kortvarigt smagsnoter af malt dukker op i begyndelsen, men ellers er det fersken juice der dominerer smagen. Den bliver meget hurtigt alt for ensrettet og dermed kedelig i sin helhed. Igen savner man øllets substans i form af maltsmag, humle og så en balanceret smag af fersken der ikke udelukker alle andre af øllets nuancer.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Smagt fra flaske. Frugtig humlet duft og middelt hvidt skum. Den frugtige friskhed går igen i smagen sammen med en middelfyldig god maltet bund, som spiller op mod en saftig nuanceret humling. Som Pilsner lige ud af landevejen med lidt mere af det hele især frugt og nuancer i humlen, der virker primært aromatisk. Fin som Pilsner betragtet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: guldgylden
Anmeldt af Paulaner
Øllet tager sig umanerligt godt ud i glasset med sin smukke gyldne farve og det hvide flygtige skum, men nogen IPA i gængs forstand er der ikke tale om. Godt nok er der deklareret hele 35 IBU (næsten det dobbelt af fx en Grøn Tuborg), men alligevel er humlen så aromatisk, at den knap anes. Til gengæld mere end anes den tilsatte rosmarin og hyben både i smag og duft. Maltsiden har frugtige noter af modne æbler og er sødlig til direkte sød, for sød i forhold til balancen og tilmed sukret, idet jeg mere end smager det lidt kvalmende hvide sukker, som desværre ofte i udstrakt grad erstatter den lækre men dyre malt. Om den er god, nok en smagssag. For mig disharmonerer hybenekstrakt og rosmarin med hinanden i det søde sukrede helhedsindtryk. Nyd den i givet fald direkte fra køleskabet, men mht. mig forbliver det en engangsforestilling. En dameøl i ordets mere negative betydning. Men da den har været i sortimentet siden 2014, er der ingen tvivl om at den har vundet en del fans.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Guldgylden
Anmeldt af Paulaner
Fyldigt flot beige skum og moderat maltet krydret duft. Smagen er behersket i humlingen for en IPA. Men humlingen er mere aromatisk en decideret bitterhumlet, den er ret bredspektret i nuancerne og modsvares velafbalanceret af en fyldig maltside af karamel, ølgær og citrus. Af de tilsatte krydderier identificerer jeg kun hyldeblomst. Men jo, der er også lidt græsk krydderi i form af den duft, jeg kender fra grøftekanterne i solferierne på Kreta... Ja måske er det den timian, som Teejay også fornemmer. Hertil mærker jeg mig lidt frugt i form af et sødt modent gult æble?, som jeg i øvrigt også identificerer i duften - måske er det guavaen. Det nærmeste jeg kan komme er kvæde, som jeg engng har smagi som marmelade. Mundfølelsen er sødlig, frisk og fyldig. Umiddelbart har den visse paralleller til den belgiske Tripel. Jo, den falder i høj grad i min smag. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Paulaner
Pænt middel brunt skum og en duft, der så absolut melder om en Porter i anmarch. Alkoholstyrken er behersket, men der alligevel masser af vitaminer til smagsløgene i form af tjære, røg, lidt ristede nødder og medfølgende lækre associationer til vesterhav, tjærede fiskergarn og ditto gamle sejlskibe a la Fregatten Jylland i Ebeltoft. Hertil kommer fine noter af mørk bitter chokolade i afslutningen. Mundfylden er på den tørre side og har ikke den store fedme, hvilket heller ikke kan forlanges med de små procenter, men smagen er god, og man kan drikke to over en god gang smørrebrød og alligevel selv køre hjem på den absolut pæne side af promillegrænsen efter en god times tid. En GOD Porter lige ud af landevejen, som yderligere trods det tørre udtryk er fint afrundet af den tilsatte havre  (Oats=havre). Et godt trick der anvendes mange steder af brygmestre til at runde Porter og Stouts af.

Ølanmeldelse nr. 12000 på www.goodbeer.dk
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat skummende IPA med dejlig aroma af mango og ananas. I begyndelsen har den en smule karamelmalt men overgår hurtigt til en humlet bitter smag hvor blandt andet ananas, appelsinskal, abrikos og lidt citrus fornemmes. Det er dog mango som indtager førertrøjen og bærer hele feltet af smagsnoter flot i mål hvor en lang halvtør eftersmag overtager. En IPA efter amerikansk forbillede - let pågående, meget smagsfuld og svær ikke at holde af.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 21 af 1221 : 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30

I Databasen: 12207 Anmeldelser af 267329 øl fra 247 lande og 12875 bryggerier. Billeder: 102413


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!