powered by goodbeer.dk
86 Ølanmeldelser
Side 2 af 9 : 1 3 4 5 6 7 8 9
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: mørk brun
Anmeldt af Paulaner
En karakterfast amerikansk version af den engelske Brown Ale, der for mig ofte har udviklet sig til en lidt af en diffus sød la-la type. Her i Brooklyn Brown Ale er der lidt mere humle end normalt og fine nuancer af brændt malt, kaffe og en anelse engelsk lakrids i afslutningen. Mundfølelsen er middelfyldig med en passende sødme og gode udfordrende nuancer på både malt- og humlesiden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Moderat hvidt skum og krydret humlet duft. Scorcher IPA er en stardard IPA med en nuanceret bitteraromatisk toner af grape og knuste citruskærner med et strejf af ja min barndoms hyldeblomst sommerdrik (som står i deklarationen). Smager udmærket og er uden den anmassende enstonige bitterhed, som for mig præger de mere ekstreme IPA'er. Scorcher IPA lader også maltsiden komme til orde og danne et fin lidt rundt sødligt karamelbetonet modspil til humlenuancerne. Velbrygget IPA med moderater procenter, som gør sig godt blandt de mange forskellige i typen, som Brooklyn byder på.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Svagt skum og kedelig aroma af lidt blomstret humle. Smagen er vandet med meget lidt karamel maltet smag. Hurtigt overgår den til en kedelig blomsterhumlet smag, som egentlig virker lidt frastødende på mig. Den har lidt efterligning af den Mexikanske Corona, og det er bestemt ikke noget der fremmer* den. Den er tørstslukkende, delvis smagsløs og jeg kan slet ikke anbefale den til noget som helst.

*Så fik jeg smuglet FREMMER ordet ind i min anmeldelse. Jeg prøvede nemlig at bruge denne pilsner som opvarmning til dagens fodboldkamp mellem BK Frem og Kjellerup som BK Frem vandt med 5-1 over i deres sidste indbyrdes opgør. Så der er lagt op til målfest i Valby Idrætspark lidt senere - og en fadøl som kun kan være bedre end New Yorker Fine Lager Beer. BK Frem - Ægte København!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødgylden
Anmeldt af Paulaner
Flot rødbeige stabilt skum og frugtig grannålepræget humlet duft. Grannålebitterheden går igen i smagen, mens malten består af karamel med frugtig præg af orangeskal og mandarin. Bitterheden er ikke så dræbende som i så mange andre amerikanske IPA. Her kommer malten lidt mere til orde på mine smagsløg. Så meget, at jeg sporer, at den - hvis jeg altså kunne smage fuldt ud for bitterheden - sandsynligvis ville være meget lig den 2017, som Teejay anmelder. Som IPA er denne Defender aromatisk, blid og gærrund. I afslutningen viger grannåle bitterheden for en ditto mere grapepræget - det klæder øllet.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset rødbrun
Anmeldt af Teejay
Meget flot vedvarende skumkrone og en fantastisk indbydende aroma af citrus og grape. Lidt karamel udgør maltsødmen, men ellers indtræder citrus og grape hurtigt og blander sig med en smag af passionsfrugt, fersken og ananas. Det er en lidt sødlig IPA, men med delikat humlebitterhed og stor frugtsmag. For nogle år siden gik jeg altid udenom IPA, men efter at have smagt en del forskellige af typen har jeg langsomt, men sikkert, opdaget de kvaliteter som IPA kan byde på. Defender er bestemt en af de IPA som jeg tror alle kan lide. Den er blid, nænsom og maltfyldig, men under overfladen lurer alligevel en vis humlet vildskab der er IPA-typen værdig. Min recept til øltyper man umiddelbart ikke bryder sig om er: Bliv ved, bliv ved og bliv ved. Før eller siden opdager man hvad det handler om....eller også spilder man en masse penge. Åbenbaringen findes, man skal bare lede længe nok (ok, det blev vist lidt Blachman'sk, men ideologien lever).
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Fin vedvarende offwhite skumkrone. Aromaen er nærmest pilsneragtig, men også lidt karamel, fyrrenåle og citrus kan fornemmes. Smagen er blid og let maltet af karamel. Endvidere bærer den maltsødmen forholdsvis længe inden en behagelig og meget velafbalanceret bitterhed indtræder med let smag af fyrrenåle og citrus. Det er en helt igennem velsmagende og velbrygget pale ale efter engelsk forbillede. Brooklyn har altid for mig stået for godt og velsmagende øl - denne gang er heller ikke undtagelsen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Moderat skummende IPA med tydelig aroma af grape. Smagen er eksotisk frugt, overvejende grape og lemon. Fyldigheden er let karamel med lette toner af ananas. Halvtør eftersmag. En IPA som alle bør kunne finde lidt positivt i.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
At gå direkte fra Maternus Premium Pils til denne Low Life pilsner fra Evil Twin må svare nogenlunde til at køre på arbejde i en Lada og hjem igen i en Rolls Royce. Forskellen i kvalitet er gigantisk. Bag Evil Twin står bryggeren Jeppe Bjergsø som er bror til Mikkel Bjergsø, bedst kendt som Mikkeller. Begge brødre har åbenbart en stor kærlighed til humle, for denne Low Life er meget mere humlet end den forventede typerigtighed for en pilsner. Alligevel er den et behageligt bekendtskab, for bag den første blide citrushumle man smager gemmer der sig en blid lys karamelmalt som dog hurtigt erstattes af lidt mere frugtig humle med smag af eksotisk frugt (passionsfrugt, grapefrugt og fersken). Meget blød karbonering holder smagsløgene beskæftiget i lang tid med gode blide maltnuancer og velsmagende humle. Måske tangerer den mere pale ale end pilsner, men lækker er den i hvert fald.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys rav
Anmeldt af Teejay
Meget flot og imponerende skumkrone der holder meget længe. Den er klassificeret som en strong ale, men aromaen minder meget om en belgisk trippel. Aromaen er citrolskal, pære og banan og den har samtidig en lidt sød maltet aroma af lys karamel krydret med koriander. Smagen abstraherer lidt fra en typisk trippel, den smager sødt af de hersens grønne vingummier som man finder i Haribo's Matador Mix. Hurtigt overgår smagen til en let sød lys karamel, krydret belgisk gær, abrikos, lidt honning, søde sommerfrugter som moden pære og blodappelsin. En lille smule krydret eftersmag af peber og koriander. Karboneringen er nok det mest overraskende i denne ale for den ser ikke syner ikke af hård karbonering, men i munden vækkes en livlig prikken til live og bidrager til en overraskende kaskade af alle førnævnte smagsnuancer. Humlebitterheden er meget moderat og holder kun lige netop liv i den kant som denne ale skal have før frugtsmag og karamelsmag bliver for dominerende. Alkoholen er forholdsvis høj, men bidrager kun til slut med en lille markeret spids smag. I sin helhed minder den lidt om en Duvel, men blot lidt mere udglattende i sine smagselementer. Virkelig elegant strong ale med tør eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Juleaften på et hotelværelse i New York lyder spændende, men jeg tror brygmester Jeppe Bjergsø med dette ølnavn hentyder til noget som skal opfattes kedeligt. Skumkronen er nougatbrun og fattig, men eftersom styrken er på hele 10%, så er fyldige skumkroner ofte sjældne. Tydelig stærk aroma af mørkt chokolade og stærk kaffe. Sødmefuld forsmag af tørrede frugter (svesker og rosiner) og derefter en god og fyldig mætning af mørkt chokolade, hvor stærke kaffenoter banker på i baggrunden. Alkoholen bidrager med vinøs varmende fylde, og mod slutningen overgår smagen til en skøn mokkasmag der trækker lang behagelig og mættende eftersmag. Karboneringen er helt væk i denne Imperial Stout, men da den i forvejen er stopfyldt med gode smagsnuancer ville selv en svag prikken i mundhulden forårsaget af karbonering nok forværre de gode indtryk den besidder. En helt og aldeles velbrygget Imp. Stout, som passer fint til vinterhalvåret. Stort bifald herfra.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 2 af 9 : 1 3 4 5 6 7 8 9

I Databasen: 12207 Anmeldelser af 267329 øl fra 247 lande og 12875 bryggerier. Billeder: 102413


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!