powered by goodbeer.dk
90 Ølanmeldelser
Side 2 af 9 : 1 3 4 5 6 7 8 9
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Tykt vedvarende nougat farvet skum. Aromaen er let kaffe og tørret frugt. Smagen er ikke helt som man kan forvente af en stout som bærer titlen Espresso Stout. Den er både sød og syrlig på samme tid, men har kun lidt præg af kaffe mod slutningen. Fyldigheden er mest som udkogte grøntsager med en vandet kaffesmag som afslutning. Den minder mest om en dry stout med dens vandede fylde og mangel på maltsmag og mættende fylde, som efter navnet må antages at være kaffe. I eftersmagen folder den sig dog lidt mere ud og har en diskret kaffesmag, men det er ikke en stout som lever op til sit navn. Jeg synes den er lidt kedelig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Ordet Druk forbinder danskerne med indtagelse af alkohol i større mængder, men i det lille kongerige Bhutan er det navnet på den Tordendrage der også præger landets flag. Druk Yul er Tordendragens rige, og derfor bruges ordet Druk i mange sammenhænge i Bhutan. Du kan f.eks. indlogere dig på Druk Hotel hvor der sikkert også hænger portrætter af landets konge Druk Gyalpo. Som dansker er det sikkert meget godt at vide at Druk er Tordendragen - måske specielt inden man går ombord i et af landets flyvemaskner fra selskabet Druk Air.

Druk 11000 er en stærk lagerøl med begrænset skum. Den har fin aroma af lys karamel og nyslået græs. Smagen er ikke så usædvanlig for en pilsner, idet den smager ganske som mange pilsnere man har smagt før. Styrken som luksusøl er gemt godt af vejen, og det er ikke nogen stor overraskelse der følger med denne øl. På bagetiketten står der at den kun sælges i Bhutan samt i den indiske region Tamil Nadu, og det var da også på en forretningsrejse i Chennai at jeg var så heldig at finde den. Først da jeg kom hjem fandt jeg ud af at den var fra Bhutan, og da jeg senere fandt min kvittering fra butikken overraskede øllet mig alligevel. Prisen var nemlig 230 indiske rupees, som er nogenlunde 2,50 danske kroner. Så får man selvfølgelig også en flaske på 0,7 liter, så hvis jeg skal vurdere pris kontra kvalitet er den lige pludselig vældig god.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Fint hvid skum på denne pilsner. Aromaen og smagen følges fint ad og har islæt af frisk græs, citrus og lys karamel. Der er ikke nogen egentlig kant mellem maltfylde og humlebitterhed, det hele bliver bare serveret samtidigt. Alligevel byder den på en fin og fornuftig langtrukken eftersmag. Det er bestemt ikke verdens bedste pilsner, men den er letdrikkelig og tørstslukkende. Jeg fandt den i en lille butik i Indien tidligere i sommers, og først da jeg var hjemme opdagede jeg at oprindelseslandet var Bhutan. Den lidt stærkere Druk 11000 Strong fra samme bryggeri har jeg stående på mit øllager, så den anmeldelse kommer på et senere tidspunkt. Det glæder mig mest at begge flasker holdt turen hjem gennem tre lufthavne. Min kuffert var noget medtaget da jeg modtog den i Kastrup, men øllet holdt heldigvis.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Tyndt skumlag og en aroma der er meget diskret af hårdtristet malt. Smagsmæssigt ligger den som en mellemting mellem en Tjekkisk dark lager og en Tysk schwarzbier. Den har fyldig smag af hårdtristet malt som næsten tangerer mørkt hvidtøl, præcis som mange tjekkiske mørke lagerøl kan have. Så har den også en fin bismag af engelsk lakrids, lidt som man også nogle gange finder i tyske schwarzbiers. Humebitterheden er nænsom og forlænger de mørke malte og engelsk lakrids i en behagelig eftersmag. Elegant og velsmagende øl, som overraskede mig meget.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af baaj
Meget svag frugtagtig duft

Fint hvidt skum

Sødlig smag med en let perlende humlebitterhed i eftersmagen

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Netop hjemvendt efter en forretningstur til Indien kan jeg både tilføje et nyt indisk bryggeri samt en ny indisk ølanmeldelse. Jeg troede ellers at jeg havde støvsuget hele det indiske repetoire ved mit besøg i Tamil Nadu i 2012, så stor var overraskelsen da jeg fandt en lokal øl som åbenbart var gået min næse forbi sidste gang jeg var i landet. Nu er British Empire ikke ligefrem den mest overraskende øl når det kommer til smag og fremtoning. Som det ses på mit billede skummer den flot og gevaldigt ved ophældningen, men kort efter fortoner skummet sig til næsten ingenting. Den har stort set ingen aroma og smagen har i begyndelsen en fornuftig maltet smag, som dog hurtig ændrer sig til en vandet og kedelig eftersmag hvor kun en anonym humlet bitterhed forsøger at redde helhedsindtrykket. Skal der nævnes noget positivt er det at British Empire har en god solid karbonering der giver øllet konstant liv. Øllen er tørstslukkende, men i længden noget kedelig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af baaj
Svag maltet duft

Holdbart fint hvidt skum

Svag krydret og bitter smag

Bitter eftersmag

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af baaj
DME duftende

Lyst  hvidt skum

En pilsner med den rette bitterhed og en lidt sødlig eftersmag

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
19
27/02-2015
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af reneac
En alm. pilsner, men lavet på ris, den er noget mere maltet end hvad man er van til, der er ikke så meget humle i men den er balanceret
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
20
10/01-2015
Farve / udseende: Lys gylden
Anmeldt af Sarek

"En letløbende, tynd, noget kønløs og generelt uinteressant øl, der kun har sin berettigelse i Vietnam eller på vietnamesiske restauranter"

Jo jo anmeldelsen havde næsten skrevet sig selv oppe i mit hoved da jeg så denne øl i Fakta til beskedne 10,-., men derfor skulle øllet alligevel smages.

Saigon Export overrasker positivt. Det er en god og fyldig pilsner som sagtens kan drikkes her i Danmark og ikke kun til asiatisk mad.

Det er en god fylde i kroppenselvom at der er anvendt ris i brygningen, humlingen er afbalanceret til kroppens fylde uden at den markerer sig specielt meget.

Let at drikke men hverken tynd, kønløse eller uinteressant.

Jeg er blevet positivt overrasket og kan hakke endnu et land af hvis øl jeg har smagt noget af.

Kan fåes i Fakta i Sønderborg Centrum.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 2 af 9 : 1 3 4 5 6 7 8 9

I Databasen: 12205 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!