powered by goodbeer.dk
162 Ølanmeldelser
Side 12 af 17 : 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: kaffesort
Anmeldt af gbjensen
En øl der ser flot sort ud i glasset og dufter lidt brændt, på sin egen underlige måde.
Har en lidt tynd krop af en stout af være, smagen er afdæmpet gående mod det kedelige. Har en lidt for humlet karakter, mundfølelsen er lidt tam og "sammentrækkende". Finish er let humlet. Alt i alt en skuffende oplevelse af et amerikansk mikro bryg.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af gbjensen
På Øllets dag 2006, nød jeg denne øl i gode venners selvskab på Kaffariet i Sønderborg.
Mit første indtryk er en tydelig duft af gran eller enebær, der er også en smule aroma humle duft.
Smagen af dette sorte bryg er blid og rund, kun lidt brændt. Enebærene kommer især til syne i duften, men også lidt i denne øls finish. Der er desuden en aroma af kaffe og kandis.
Alt i alt en blød og behagelig stout, der ikke er alt for påtrængende.
Jeg tror at de fleste (også dem der normalt ikke drikker stout) kan nyde denne behagelige øl!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun/sort
Anmeldt af Ovesen

Pudsig, lidt rødbrun farve og et lækkert, men meget moderat, mørkt skum, der desværre falder for hurtigt.

Duften er præget af en dyb bæraroma, med solbær som det mest udprægede, on en tung lidt jordagtig duft. Smagen er let parfumeret, ekstremt bitter, ret sur og præget af en meget uheldig besk eftersmag og et fuldstændigt fravær af sødme. Den lever bestemt op til "dry stout" betegnelsen, men er i mine øjne ikke nogen særlig heldig øl. Det er den første stout jeg har lagt tunge til, som jeg decideret ikke brød mig om. Den er ret esktrem, og skal sikkert alene af denne grund nok have et publikum.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun/sort
Anmeldt af Ovesen

Denne øl har jeg drukket daskillige gange på værtshuse, men altid for kold, og måske har jeg også de fleste gange iført en gedigen brandert. Derfor så jeg frem til endelig at smage den under bedre forhold, men er desværre ikke specielt imponeret, selvom det normalt er et bryggeri jeg er ret begejstret for.

Farve og skum er ret mørkt, og skummet er flot, selvom det måske faldt lidt vel hurtigt. både smag og duft er meget mild, lidt for mild til min smag. Der er tydelige chokoladenoter, men den brændte smag er ikke særlig distinkt, g det hele fiser lidt hurtigt ud i en alt for kort eftersmag. Ikke nogen dårlig stout, men slet ikke på højde med bryggeriets andre øl.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk, næsten sort
Anmeldt af Frank

Mors Stout var min positive indgang til de dejlige stouts/porter, efter et par mislykkede forsøg med Guiness. Denne stout er også en perfekt begynder stout, den er mild og let af en stout at være.

Øllen giver et flot lysebrunt skum, som desvære ligger sig meget hurtigt. Smagen er mild og ikke særligt bitter. Den er let sødlig med en fornemmelse af chokolade og kaffe.

Duften er mild og sødlig.

Selv efter at jeg er blevet tilhænger af de mere tunge stouts, er jeg stadig vild med dette fynske mesterværk.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Blom

Jeg drak denne stout alt for underafkølet fra fad, og først halvt inde i øllen begyndte jeg at kunne fornemme nogen rigtige smagsnuancer. Den har nuancer af saltlakrids og er temmelig tør - mere nåede jeg ikke rigtig at registrere, og den gjorde ikke det helt store indtryk på mig, andet end jeg synes, det er imponerende, den kun holdt 4.00 %. Måske en god stout serveret ved en mere præsentabel temperatur.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Ovesen

Denne stout smagte jeg første gang nytårsaften, og var overrasket over dens brændte bitterhed og var derfor spændt på at smage den igen.

Den lægger sig kulsort under et flot brunt skum, der både holder længe og efterlader finde blonder i glasset. Duften er præget af både kaffe og lakrids, men det er den markant brændte duft der træder tydeligst igennem.

Dette indtryk bakkes op af smagen der først og fremmest er ekstremt tør og meget brændt! Den er egentlig ret tynd i munden, og dens kraftige bitterhed mærkes desto tydeligere, da der ikke er megen sødme til at bakke det op.

Det er en stout med et virkelig markant brændt bid, hvilket er et stort plus i min verden, men på den anden side har den ikke så meget andet at byde på, hvad der trækker noget ned. Lidt mere mundfylde og en større smagspalet, og det havde været et lille mesterværk.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun/sort
Anmeldt af Ovesen
På tilbud i den lokale vinhandel til halv pris, da sidste salgsdato nærmer sig med hastige skridt.

Med Per Højholts Gittes Monologer på videoen, en indspilning fra 1984, sætter jeg mig tilrette med denne, for mit vedkommende første, bornholmske øl. Det første indtryk er et pænt, men lyst skum, og en lys sort/brun farve, men det er dog hurtigt glemt, da jeg lugter til den. Ligegyldigt hvor dybt jeg dypper snuden i glasset, kan jeg ikke slippe fornemmelsen af solbær! -ikke friske solbær, men måske nærmere solbærmarmelade...Duften overdøver nærmest de traditionelle kaffe og chokolade aromaer, og der mærkes kun en svag brændt duft i baggrunden. Dette særpræg slår dog slet ikke ligeså kraftigt igennem i smagen, så havde stout betegnelsen måske nok virket som lidt af en tilsnigelse.

Smagen er dog ikke særligt ophidsenden, der er tale om en meget mild stout, nærmest lidt tynd i munden, med en meget svag bitterhed og en spøjs syrlig klang, der måske nok harmonerer med frugtarmoaen, men ikke klæder denne alt for tamme stout.

På trods af det særprægede førstehåndsindtryk, er der altså tale om en stout der i udpræget grad mangler bid og karakter. og er på den måde måske nok "tilpasset den danske øltunge" som der står på etiketten... Heldigvis var der mere smæk på Højholt.


  
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Blom

Skummet er gråbrunt og middelfyldigt på denne variant af den kendte sorte Guiness. Duften har noter af kaffe, hårdristet malt, lakrids og en humlebitterhed, der faktisk præger øllen smagsmæssigt i en for mig lidt for udpræget grad. Jeg mangler kontrast fra malten, som først rigtig spiller ind, når øllen har stået om simret lidt i varmen. Derudover synes jeg den er lidt for vandet i det af en stout at være, men med sine 4,1 % (som min flaske melder, øllen er på) er det vel ikke så overraskende.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 8.00 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 12 af 17 : 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!