powered by goodbeer.dk
1907 Ølanmeldelser
Side 11 af 191 : 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Grov vedvarende skumkrone som dækker over det meste af øllets aroma, dog har den lidt aroma af karamelmalt.Den har smag af letristet malt med toner af mørk karamel og tørret frugt men ret hurtigt kommer smagen af Habanero chili på banen. Den prikker let i ganen og tilføjer en skarp krydret smag med noter af sort peber i hele munden. I svælget er den varmende, men dens præg af chili gør ikke rigtig plads til andre smagsnoter, end ikke humle. Alligevel når den aldrig over i at være for brændende eller krydret. Til et stykke mørk chokolade med høj kakaoindhold tror jeg den vil være glimrende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Flot vedvarende nougatfarvet skum. Aromaen er brændt malt og mokka. Den har god fyldig smag af mokka og lakridsrod samt en mindre fyldig smag af mørk chokolade og mørk karamelmalt. Humlebitterheden er nænsom og står i fin balance til dens maltsødme. Den har tør eftersmag og i eftersmagen finder man også lidt smag af ristede hasselnødder. Alt i alt en meget fin Baltisk Stout.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Fordi en øl er alkoholfri skal man ikke fravælge den på denne baggrund når man handler sit øl. Denne IPA er alkoholfri og har skøn aroma af grapefrugt og fyrrenåle. Den smager fyldigt og dejligt med lidt bund af karamelmalt og overgår hurtigt til smagen af citrus, grape og fyrrenåle. Den eneste smagsnuance der afslører dens alkoholfrie karakter er en smule vandet eftersmag, men ved man det ikke fra begyndelsen vil man næppe opdage at den er alkoholsvag. Den er utrolig lækker og hvis man på et tidspunkt (efter Covid-19 pandemien) skal i festligt lag og har behov for at køre derfra i sin bil, så vil denne øl være en vældig god en at nyde.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Flot pilsner med vedvarende skum. Jeg smagte den frisk fra fad og tror det giver et lille forspring i forhold til flaskeversionen når det handler om skumdannelse. Den har svage noter af god aromahumle og smagen er lys karamelmalt med god balance til humlebitterheden fra den amerikanske Cascade humle der endvidere byder på lidt grape og blomst i eftersmagen. Dejlig pilsner som vil og kan lidt mere end vanlige pilsnere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkebrun/Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Dejlig vedvarende skumkrone. Aromaen er mest kanel, men lidt andre ubestemmelige krydderier kan også duftes. Smagen varierer over kanel, nellike, letristet malt og brun farin samt lidt smag af lyst rugbrød. Den har moderat humlebitterhed med god balance til maltsødmen, hvilket dog giver mest plads til dens sødlige smag og det er naturligvis tiltænkt fra brygmesterens side. Dejlig juleøl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Denne Maibock er lagret 3 måneder i henholdsvis Bourbon-, Tequila- og Romfade og udsender en meget delikat aroma af karamel og Bourbon. Den har svagt, men vedvarende skum, og smagen er meget lækker af karamel, lidt vanilje, brun farin eller rørsukker og en lidt diskret, men temmelig lækker, smag af kokos. Mit gæt er at kokos og rørsukker/brun farin stammer fra dens møde med romfadet. Dens lagring i Bourbonfad afspejles tydeligt i aromaen og den har også lidt Bourbon med i smagen. Tequilafadet kan jeg simpelthen ikke spore, men lidt egetræ i eftersmagen er nok en blanding af det hele. Den efterlader en fin sødlig smag med anstrøg af marcipan i eftersmagen og humlen er tilpas balanceret med islæt af frisk nyslået græs. Det er en meget anderledes Majbock, som slet ikke er som man kunne forvente udfra typerigtighed, men den er usædvanlig smagsfuld og et rigtig godt innovativt bryg.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Fin skumkrone og en delikat aroma af appelsin og aromahumle, der næsten får mig til at tro at det er en IPA jeg hældt op. Men den lanceres som hvedeøl med rigelige mængder blodappelsin og humle, så det være aromahumlen der dækker over de ellers velkendte duftindtryk jeg havde forventet fra hvedeøl. Smagen er i en klasse for sig, for kun meget kortvarigt fornemmer man hvedemaltens sødme og gærens forventede sødlige smag med noter af moden banan. Ret hurtigt efter byder den nemlig på en rig smag af søde appelsiner med en let syrlig og krydret afslutning. Humlen bidrager til lang eftersmag, men leder man efter en klassisk hvedeøl er man gået forgæves her. Det smager vel nærmest som en hydrid imellem godt hvedeøl og knap så spændende IPA. På en varm sommerdag tror jeg dog at den er meget passende på grund af dens læskende egenskaber og blodappelsinens smag af sol og sommer.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden/orange
Anmeldt af Teejay
Mjødøl fra svenske Mjödhamnen og samtidig min ølanmeldelse nr. 1800. Hver gang man runder sådan en milepæl er det nærmest blevet tradition her på Goodbeer.dk at man gør noget særligt ud af sit ølvalg. Jeg har nu ikke researchet noget særligt forud for denne anmeldelse, men mindeværdig bliver den alligevel. Det er en flot orange/gylden øl brygget med honning og fyrrenåle fra Bergslagen i Sverige, men det vender jeg tilbage til. Aroma og smag er vild honning, fyrrenåle, lidt rosin og friske grønne druer. Humle tror jeg ikke der er anvendt, for bitterheden er nærmere lidt bitter appelsinskal og fyrrenåle. Den holder en fin sødme helt til finalen og har også denne fine bitterhed af fyrrenål samt lidt krydderier som jeg ikke helt ved hvad kan være. Der er noget meget jordnært og naturligt over denne ale som jeg ikke kan sætte ord på, men som føles naturligt og lige til. Bryggeriet nævner selv at fyrrenålene er høstet i Bergslagen, hvor også digteren og visesangeren Bellman fik meget af sin inspiration. Så derfor åbnede jeg lige en fane mere i min browser og lyttede til visen Fjäriln Vingad syns på Haga, mens jeg nød denne lidt anderledes og meget velsmagende ale - og så gik alting pludselig op i en højere enhed hvor nydelse akkompagneret af Bellmans smukke tekst og toner forenede sig i noget jeg slet ikke har ordforråd til at beskrive. 

Teejay's ølanmeldelse nr. 1800
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Mjödhamnen i Hällefors, Sverige, producerer hovedsaligt mjød, men ved et tilfælde fandt jeg denne mjødøl i en gårdbutik nær ved Roskilde. Skumkronen er fast og vedvarende og aromaen er let brændt karamel. Smagen har lidt rugbrødsagtig maltsødme og smager også fint af tørrede frugter hvor nok rosiner er hovedtema. En smule honning bidager med fin sødme, mens den let brændte smag af malt sammen med en middel bitterhed som måske, men ikke nødvendigvis, stammer fra humle. Den er brygget efter Vikingernes gamle opskrifter for ale, så jeg tror nærmere bitterheden er en blanding af gamle kendte krydderurter uden at jeg dog med sikkerhed kan fastslå det. Den har stor så fyldighed at det i længden bliver en lidt for tung og ensformig ale at drikke. Jeg kunne godt ønske mig lidt mere genkendelighed i smagsnoterne. Den bliver lidt for sammenrodet i længden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Stor prægtig og vedvarende skumkrone. Aromaen er hvedemalt, citrus og appelsinskal. Smagen varierer ogver både appelsinskal, koriander og let citrus. Maltsødmen er lyst brød som dog hurtigt bliver overtaget af førnævnte smagsnoter. I eftersmagen, som er diskret humlet, har den en smule bitterhed med smag af nyslået græs. Den er beskrevet som en hvedeøl på bagetiketten og lover ikke noget om at ligne en Bayersk Hefeweizen, selv om det ville være at foretrække. Jeg synes mere den læner sig op af en Belgisk Witbier, uden dog at nå målet helt. Den er bestemt ikke kedelig, men er heller ikke en hvedeøl der sætter nye standarder men nok snarere går hurtigt udi glemslen igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 11 af 191 : 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

I Databasen: 11722 Anmeldelser af 250457 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95761


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!