powered by goodbeer.dk
101 Ølanmeldelser
Side 1 af 11 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
Denne Quadrupel har en dyb, ravgylden farve og et meget spinkelt skumlag. Styrken på hele 11% forklarer formentligt den manglende skumkrone, som dog kan fremprovokeres ved lidt slingren af glasset. Når næsen nærmer sig glasset, mødes den af en kompleks buket af aromaer. Der er en tydelig tilstedeværelse af karamel, suppleret med en diskret krydret note, der måske antyder muskat eller kanel. En svag duft af tørrede frugter, især rosiner og dadler, sniger sig også ind. Den lever op til de forventninger, aromaen sætter. I munden er det en velafbalanceret øl med en god fylde hvor krydrede noter fornemmes igen, sammen med en let vinøs karakter, som tilføjer kompleksitet og dybde. Der er en behagelig sødme, som aldrig bliver for dominerende, men som fint afrunder smagsprofilen. Jeg har haft den hengemt under gode betingelser i ca. 2 år, men den har desværre stadig en meget skarp og prikkende smag af alkoholen som jeg helst ville have undgået for at kunne smage dens ingredienser bedre. Det er aldrig helt til at vide hvornår en langtidslagring skal afbrydes, eller om det overhovedet gør noget positivt for øllet. Her kan jeg blot konstatere at 2 år lagring ikke er tilstrækkeligt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset brun
Anmeldt af Paulaner
Meget blid med toner af mørke maltnuancer med banan, chokolade, mørk tørret frugt, karamel og kandis med lidt lyserødt bobletyggegummitoner. Humlingen er blid og aromatisk og giver ikke meget kant til malten. Mundfølelsen er sødlig cremet, blid og rund næsten til det flødeagtige. Blød karbonisering. Skjuler med sit blide cremede udtryk den høje procent utroligt godt, men mangler for mig lidt mere kant til malten
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Solid sveske og hedvinsduft under det lidt flygtige brune skum. Smagen udløser et mylder af nuancer: mørk tørret frugt, mørk brun karamel, gær, kaffe, mørk chokolade, kandis og så portvin med et solidt stempel på helheden, som fremstår helstøbt og særdeles velsmagende. De 12 % er bestemt til stede ikke i form af skarphed, men som den stille indre varme, der slurk for slurk stemmer sindet mildt og tilbagelænet. Her er Kroneridderen nydt til et stykke saftigt mørt stykke kalvemørbrad på Restaurant Latinerly i Viborg (hvor ellers?). Smagen er sødlig til til det lidt sødere men velanbragt til netop mad i form af et stykke rødt oksekød. Ellers også en fremragende Quadrubel til en stille stund i sig selv, men del flasken ellers løber eftertænksomheden af dig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af reneac
En ok strong Beer meget alkohol i smagen en kraftfuld øl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brunsort
Anmeldt af Paulaner
Duften fra det brunsorte øl under det lysebrune øl signalerer belgisk Quadrubel med lidt ubestemmelig mørk tørret frugt og brændte malttoner. Smagen går fuldtonet i samme retning. Den tørrede frugt går nu primært i retning af tørret figen, og øllets udprægede sødme afbalanceres af de svage skarpe toner i den både brændte og mørke karamelprægede malt. Yderligere tilkommer så noter af brun kandis, rørsukker og afrundet ølgær. Lidt mere fylde og en nuance eller to mere ville have sendt Triporteur Full Moon 12 til tops hos mig. Men trods disse lidt pedantiske anker, står alt i denne fyldige Quadrubel fint til hinanden i en lækker helhed, der oven i købet skjuler de høje procenter forbilledligt. Pas i givet fald dog på med kun at nyde den tempereret - højst 10 grader og gerne lidt mere, eller står de brændte toner for meget igennem.  Et god gammel tommelfingerreget desangående er en grad pr. procent i øllet. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk kobber
Anmeldt af Teejay
Fin vedvarende skumkrone og en indbydende aroma af rugbrød, mørk karamel og tørrede frugter. Smagen er i begyndelsen sødmefyldt med svesker, dadler og rosin. Dernæst byder den smagen af lidt rugbrød som giver en stor mættende fyldighed i øllet indtil dens mere ekstravagante fyldighed byder på mørk karamel, kakao, mørk chokolade og lidt brun farin. Mod slutningen har den lidt krydret smag, hvor blandt andet anis og lidt engelsk lakrids er at finde. Alkoholen er til den høje side, men brager ikke igennem med den voldsomme sprittede smag som mange stærke ales kan gøre. Let olieret fylde og ganske behagelig humlet bitterhed der afgrænser og afslutter dens sødme på meget fin vis.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Beige skum og lækker krydret duft af citrus og tørret frugt. Så kom endelig en Quadrubel fra St. Feuillien, men den var værd at vente på! Meget lige ud af motorvejen i sin type, men det går her i fjerde spor og i en ny Bugatti. Smagen og sødmen af lækker ren malt fylder munden med tørret frugt mest figen, brun karamel, belgisk gær og en masse andre lækre indtryg bla. en fint touch i form med lys frugt i form af model pære Øllet er rundt og uden skarphed i form af alkohol trods de høje procenter. Sødmen afbalanceres dels af en aromatisk humling og dels af et nuanceret touch af citrus grape i eftersmagen, som jeg ikke mindes anvendt i typen andetsted. Men igen som overalt i denne perle: Hverken for meget eller for lidt, men perfekt i sin afrunding af helheden. Lækkert nyt skud på Quadrubel stammen i den absolutte belgiske superliga. Købt i Den belgiske Ølbutik på Jyllingevej, hvor jeg vovede at snuppe 5 styk ubesmagt - bare jeg havde taget et par stykker mere.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af reneac
let sødelig og let kryderet men meget ude af balane med alkohol i forhold til sødme

 

smagt igen hvor jeg syntes den var i lidt bedre balance så måske skulle den havde 7

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørke brun
Anmeldt af reneac
En dejlig juleøl, man er ikke i tvivl om det er jule da smagen af jul er til sted, men det tager heller ikke overhånd, som i mange jule øl der er med alt for meget kryderier her er det godt afstem og en dejlig humle profil til at støtte op
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk brun
Anmeldt af reneac
sødlig duft, lidt sød i det og en masse alkohol, kunne minde lidt om en barley wine
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 11 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12206 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!