powered by goodbeer.dk
5276 Ølanmeldelser
Side 1 af 528 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Meget svag skumkrone, men til gengæld en helt overdådig aroma af rødvin, mørke druer, egetræ, karamel og chokolade. Smagen er ikke så atypisk for en Imperial Stout af denne kaliber, for den er slet ikke så pågående fyldig som forventet, men starter i stedet blidt med lidt smag af Bordeaux rødvinens velkendte solbær og mørke kirsebær. Efterfølgende træder malten på banen med chokolade, lidt mild kaffe, mørk karamel og masser af udefinerbare tørrede frugter. Ind i mellem alle disse ting finder man også mørke druer, lidt anstrøg af tobak og tørv samt lidt røget chili...og lige når man tror at hele smagssprektret er fuldendt byder den fandme også på lidt sød lakrids. Det her er så absolut beviset på at livet er værd at leve fuldt ud så man kan vente på mere af denne slags øl. Så på dagen hvor en af mine idoler, Meat Loaf, desværre er gået bort kan jeg kun afslutte med hans ord 'Heaven Can Wait'.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset brun
Anmeldt af Teejay

Da jeg tog denne flaske frem kunne jeg næsten fornemme at den skulle åbnes med stor forsigtighed. Derfor tog jeg mine forholdsregler og åbnede den ved min køkkenvask og med et passende glas parat. Jeg fik ret, og reddede dermed store mængder af øllet.

Skummet er groft og øllet meget perlende. Efter nogle minutter er der sporadisk skum på toppen og manglende kulsyre i øllet. Det er yderst svært at vente med første tår, idet aromaen er virkelig tillokkende. Aromaen er malt, tunge modne frugter som blomme og rosin samt lidt gær og vanille. Varmende alkohol med stor fyldig frugt er første smagsindtryk. Endvidere byder den på en mundfølelse der er fed og meget vinøs. Eftersmagen er lang, frugtagtig, vinøs og varmende. I eftersmagen finder man også tydelige præg af dens lagring i Bourbon-fade, og tilsammen giver det en pragtfuld øl-oplevelse. Den er som en farlig cocktail af årgangsvin, øl og whisky på én gang. Utrolig velsmagende. Har du ikke et rigtigt glas som eksempelvis et Westmalle-glas, så brug et rødvinsglas som alternativ. Sørg også for at den ikke serveres for kold, 12-14 grader er vist passende. På den måde får du alle nydelsesværdierne med. Og tro mig, der er masser af nydelse at hente.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Kulsort
Anmeldt af Bransmark

Oh my, en fantastisk øl. Cremet mørkebrunt skum. Dufter som det den er: En kraftig humlet Imperial Stout. Rigtig velhumlet, masser af lakrids og kaffe i eftersmagen. Lang, lang humlet eftersmag. Skjuler procenterne godt og er i den grad vellykket.

En af de bedste danske øl nogensinde - men bestemt for ølnørden. Jeg har tidligere serveret den for et ikke-udfordrende publikum, med mærkelige ansigtsudtryk som følge. Kast ikke perler for svin, men nyd denne alene eller sammen med en ølnørd.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Ufiltreret gylden
Anmeldt af Bransmark

Ka-pau. Klart den mest humlede øl jeg til dato har haft fornøjeslen af. Det var også den sidste vi fik på vores smagning og skiblerierne er lidt vanskelige at tyde {#emotions_dlg.blink} Fantastisk duft og uovertruffen nuanceret smag. Masser af detaljer, selv om den er så kraftigt humlet. De enkelte humletyper spiller op til hinanden. Vi blev humlehøje. Amager Halshug!

Et soleklart 10-tal. Hvor får man sit næste fix?

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Tyndt lysebrunt skum på en dybsort og meget velduftende Imperial Stout. Aromaen er pibetobak, chokolade og lidt kokos. Mundfølelsen er fed og olieret og smagen er fyldig, mest af alt hvad der findes af god mørk chokolade. Dernæst har den lidt smag af god pibetobak, samt en lille syrlig snert af hvad der må være den tilsatte Guavafrugt. Herefter følger en dyb behagelig smag af espresso som er fint afrundet af en smule sødlig kokos og svesker. Lidt engelsk lakrids sætter en fin balance for de mange smagsnuancer - og som man sikkert allerede har udledt af denne anmeldelse er dette en Imperial Stout som har lidt fra alle hylder. Den kræver stor opmærksomhed fra ølnyderen og den må absolut ikke drikkes for kold. Den er total topklasse.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

Fantastisk flot cremet skum på denne stout som jeg har glædet mig til at smage siden Beer Here overraskede mig meget på DØE's ølfestival 2009. Allerede ved aromaen afsløres skarp humle (lidt som en IPA), og jeg ved godt at det ikke er helt typerigtigt for en stout. Omvendt har jeg tidligere smagt en fremragende, og meget humlet, stout fra Flying Dog og jeg tror at denne stout er lidt af samme slags. Derfor er det også helt med vilje at jeg forsynede Janchik med både Gonzo Imperial Porter og denne Dark Hops. Så ved jeg nemlig at den samlede vurdering bliver nøgtern istedet for min egen vurdering, som nok falder udenfor både typerigtighed og almen smag. Jeg synes nemlig at overdrevne humlede stouts får en helt ny betydning for ølverdenen, og måske burde man på dette felt opfinde en helt ny imperial-hops-stout-style eller sådan noget i den retning. Om ikke andet, så fordi jeg godt kan lide dem!

Smagsmæssigt er den kold mokka, lakrids og meget bitter mørk chokolade. Men det er humlen der trænger sig mest på og dominerer smagen på en helt særegen facon. Fyldigheden er stor, eftersmagen delvis tør og kan minde om IPA, dog med stoutens mættende, fyldige og kraftige malt i eftermælet. Jeg kan godt sætte mig ind i at man enten elsker eller hader denne måde at brygge stouts på, men i mit tilfælde er det altså helt i top. Janchik er min øl-guru og med hans 8-tals dom over Beer Here's Dark Hops Hoppy Black Ale er det vel i orden at undertegnede ølnovice giver den top? Men selvfølgelig har Janchik ret - den er nemlig ikke typerigtig. Jeg kan bare godt lide den alligevel.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Bransmark

Fås lige nu på Århus førende ølsted Cockney Pub - på fad.

Det er på alle måder en vild, vild IPA. Humlet og især tørhumlet, til det groteske. Og den har ikke restsødme for at skabe balance. Nej det er en rå, tør, ekstrem-humlet øl. Mit bud er at man har droppet de mere florale humletyper som cascade og columbus og har puttet noget mere råt i urten, måske chinook.

En aldeles fantastisk oplevelse.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkerød
Anmeldt af Teejay

Spændende øltype som jeg hjemmefra havde bestemt mig for at smage på ølfestivalen 2009. Med sin dybrøde farve uden skum ligner det mest rødvin. Aromaen er tydeligvis sødlig af kirsebær og vanille. Smagen er bestemt ganske speciel: Modne kirsebær, vanille, syrlig smag af gær og meget vinøs mundfølelse. Det er en usædvanlig særpræget øloplevelse og aldrig har jeg smagt noget så velsmagende før. Den vil være perfekt som aperitif en varm sommeraften og jeg bøjer mig dybt i støvet for dette pragtfulde mesterværk.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

På forhånd vidste jeg at dagen idag ville blive skæbnesvanger. Derfor havde jeg allerede planlagt at denne porter skulle prøves idag, hvad enten finanskrisen betød afskedigelse eller fortsat ansættelse på min arbejdsplads. Til alt held ramte sparekniven ikke mig, så Beer Here's porter bliver nydt under et "lettelsens suk" hvor jeg vil forsøge at frigøre mig fra det psykiske pres der uundgåeligt rammer en når sådanne sparerunder skal gennemføres.

Skummet er højt, cremet og flot nougatfarvet. Aromaen byder på sødlig malt og tydeligt præg af friskbagt rugbrød. Det er en meget fyldig porter, hvor især de søde malttoner i begyndelsen har overtaget. Senere har den snert af mørk bitter chokolade samt en let, lidt udefinerbar, krydret smag. Sødmen er lidt farinagtig, men på en måde der klæder porteren rigtig fint. Dens helhed er som flydende rugbrød, dog uden at blive for øllebrødsagtig. I finalen har den oven i købet en pænt markeret humlebitterhed. Flere dygtige ølentusiaster har belært mig at det ikke hører helt hjemme i en rigtig porter, og at det er lidt "amerikansk". Første gang jeg stødte på pågående humle i en porter var med "Gonzo Imperial Porter" - og her blev jeg solgt lige på stedet. Mørke Pumpernickel Porter er bestemt ikke en ringere porter en Gonzo (tværtimod), så jeg kan vel heller ikke undgå at give den 10 point. De tre seneste øl jeg har smagt fra Beer Here har rykket for vildt ved min opfattelse af øl. Jeg skal helt sikkert forske lidt mere i Beer Here.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lyserød
Anmeldt af Teejay
Better Together er en raspberry sour med meget aroma af hindbær. Der er tale om søde, bløde og nærmest overmodne hindbær som smager rigtig godt. Bærsødmen afløses gradvist af en tiltagende syrlighed der balancerer sødmen på meget fin vis og giver en delikat sour som er læskende og meget velsmagende. Mod slutningen findes en snert af hvid peber, som bryder ensformigheden og gør denne sour til et meget velsmagende bekendtskab.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 528 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!