powered by goodbeer.dk
826 Ølanmeldelser
Side 1 af 83 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af gbjensen
Mørk, tyk og utrolig fyldig - som tjære og røg tilsat lakrids og kaffe af bedste kvalitet. Der er lidt tjære og røg over øllet og entydelig kaffesmag. Finish er bitter og med lang holdbarhed! Det er en ualmindelig god stout øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Janchik
Oj da her er et klokkerent træf. I lugten er der lakrids, en let syrlighed og stor bitterhed. Den er blød og fyldig, med smag af lakrids, ristet malt i lange baner, let syrlighed og en afsluttende stor bitterhed. Thumbs up!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk kobber
Anmeldt af Janchik
Rigtig dejlig winterwarmer. Fyldig, maltet smag med hints af karamel og nødder. Herlig frugtig aroma og en fin afsluttende bitterhed.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rødbrun
Anmeldt af Teejay

Her har vi en fantastisk smuk ale, som står flot i glasset med en god blonde fra den lidt tynde, men vedvarende skumkrone. Delvis høj karbonering kan anes. Aromaen er ikke så fremtrædende, men er maltrig og frugtig. Smagen er meget vinøs og har tydelig smag af tørrede frugter. Rosin og sveske er mest fremtrædende, men den har vist også lidt appelsinskal med på sidelinjen sammen med let brændt karamel. Lagring gennem 2 år på egetræ kan godt smages lidt i dens maltrige fylde. Det er simpelthen en nydelse at støde på en ale af denne kvalitet, og da den desuden kan købes for en fornuftig pris i temmelig mange butikker synes jeg helt sikkert at topkarakteren skal benyttes her. I virkeligheden er den en hydbrid mellem en pale ale og en old ale, som har gennemgået en meget lang lagringstid på egetræ. Men i engelsk kategorisering af ale har man valgt at kalde den en strong ale. Det er sådan set også korrekt nok, idet strong ales dækker over et stort spekter af ale som kan have nok så forskellige udtryk. Det er ligesom dér englænderne og amerikanerne putter de øl som er for stærke til at være pale ales/ESB og for alkoholsvage til at være barley wines. Hvis ikke denne ale skal hyldes for oprigtig kvalitet og godt bryghåndværk, så er der ingen der skal!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Dybrød
Anmeldt af Teejay

Jeg har været på jagt efter denne prisvindende engelske barley i flere år, og da jeg så endelig støder på den i Ølbutikken på Vesterbro er det til al held oven i købet en årgang 2006, altså en ca. 4 år gammel lagring. Det bør have gjort noget positivt ved smagen. 

Alle Thomas Hardy's Ales er "limited edition", det vil sige at hver årgang kun brygges i en begrænset mængde på 25.000 flasker af 25 cl. Gennem årene har flaskestørrelsen og oplaget været forskelligt og det har gjort det vanskeligt for forbrugeren at vide præcis hvilket nummer i rækkefølgen man havde i hænderne. Nu har man droppet alle diverse "pre-fixes" og bruger samme nummersystem som man gjorde da den første gang blev lanceret i 1968. Derfor kan jeg være sikker på at min Thomas Hardy er nr. P20724, brygget 1. januar 2006, tappet den 1. september samme år. Iøvrigt har øllet en holdbarhed på 25 år, og jeg kan oplyse at årgangene 1993 og 1994 sælges for op mod 2.000 kr. pr. stk. hvis man altså lige står og tørster efter en god øl!

Det er naturligvis en skumløs barley, for med 11.7% alkoholindhold er skumkroner et sjældent syn. Aromaen er tørrede frugter og stor vinøs karakter. Fedladent hænger den på glassets inderside, og man er slet ikke i tvivl om at det er årgansøl af bedste kvalitet man har fat i. Masser af gærrester svæver rundt i øllet, og det skal altså følge med! Det er slet ikke tegn på dårligt eller fordærvet øl, som mange fejlagtigt tror. Dårligt øl er udrikkeligt og man vil slet ikke være i tvivl. Smagen af Thomas Hardy's Ale er portvinsagtig med fine frugtige nuancer af blomme, rosin og mørke druer. Den har en vinøs sødme og meget karakterfuld humlet bitterhed som kun englænderne kan finde ud af at fremhæve i deres barleys. Nænsomt kæler den for smagsløgene og den pirrende alkoholstyrke kommer aldrig for alvor i spil men luner kun lidt i svælget. Det er helt bestemt en barley som er udover det sædvanlige og med dens fine frugtnuancer vil den være et glimrende alternativ til en dessertøl eller måske endnu mere perfekt som nydeøllet efter en god middag. Kan anbefales på det varmeste til alle livsnydere, ølnørder og andre der bare er nysgerrige. Der findes mennesker der ikke kan lide øl (egenlig underligt?), men kun kan lide vin. Disse mennesker vil med bestemthed også kunne lide Thomas Hardy's. Det garanterer jeg!

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay

Endnu en milepæl er nået. Denne ølanmeldelse er min nr. 700 og valget er faldet på en engelsk strong ale blandet med old ale og chokolade. Det er da en meget spændende kombination som jeg ikke mener at jeg har smagt før.

Skummet er cremefarvet og fyldigt og har også en dejlig cremet konsistens. Fantastisk lækker aroma af lys mælkechokolade med noter af nougat. Hvis man elsker duften af Youngs Double Chocolate Stout (som jo er lys chokolade i modsætning til Svanekes Chokostout), så finder man næsten det sammer her, bare lidt mere fyldigt og lækkert. Hvis den smager bare halvt så godt som den dufter, så er vi nået helt til tops.

Mundfølelsen er cremet og elegant. Der kæles for alle smagsløgene med lys smeltende mælkechokolade, hvor bløde karamelnoter ligger en hinde i hele mundhulen og lidt nødder fremhæver fylden og giver plads til en nænsom humlet bitterhed mod slutningen. Det er fuldstændig som at indtage Toms Guldkarameller og Toffifee, blot med den forskel at det her fluidum slet ikke sidder fast i tænderne. Som øl er den bestemt meget anderledes, og som formål kan jeg kun pege på en anvendelse som dessertøl. Men det er et fast forankret faktum at den smager helt forrygende godt.....så topkarakten må falde!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 10.00 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brungylden
Anmeldt af Paulaner
Samuel Smiths flagskib er uden sammenligning den bedste engelske Ale, jeg har smagt. Straks når flasken åbnes breder der sig en kraftig frugtig honningpræget maltet duft. Dertil kommer et flot gyldent skum. Smagen er primært præget af krydret mørk lynghonning, karamel og fuldmodne saftdrivende gule blommer. Hertil kan føjes gærtoner og egesmag fra den lange fadlagring og en velafstemt aromatisk humling, der giver fint modspil til den kraftige sødme og runder fint af. Mundfølelsen er som i en varmende hedvin hedvin, - meget rund og fyldigt med en kraftig laaang eftersmagen er kraftig, der toner alle de fine nuancer fint ud sammen.  Simpelthen fantastisk og til 10 flotte glas på Goodbeer. Jeg gik desværre til alt uheld glip at teste denne øl på sidste års ølfestival, men blev rigeligt kompenseret ved at falde over et brandudsalg til halv pris pga. tilstundende sidste salgsdag i en vinhandel. Prøv den endelig, såfremt det er muligt her på 2016 festivalen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk bronze
Anmeldt af Ulrik

Bryggeriet skriver

Admiral's Ale 5% abv (bottle conditioned)

This premium bottle-conditioned ale has been uniquely brewed using our own Cornish Gold malt. Locally grown barley is traditionally malted using a special kilning process which develops a deeper intensity of colour and flavour than ordinary barley malt. Blended with both Styrian Golding and Cascade hops, the result is a deep bronze ale with a delicious rich biscuit flavour and a wonderful spicy aroma. Brewed to celebrate the 200th anniversary of Nelson’s victory at Trafalgar in 1805.

Winner of the Taste of the West Competition 2009 og jeg kan oplyse at på Great British Beer Festival 2010 har CAMRA givet prisen:

The UK's best bottled beer.

En rigtig dejlig øl, gode humletoner og en antydning af anis eller andre ubestemmelige noter at kryderier som bestemt må komme fra gæren og humlen, dette klæder øllen utrolig godt.
Er man i syd England kan man med fordel besøge bryggeriet.


Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk brun
Anmeldt af Ulrik
En meget kompleks og lækker øl som jeg har været så heldig at få en flaske af og hvilken øl
Smagen er så sammensat, så fuld af indtryk at det er umuligt for mig at beskrive oplevelsen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 83 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 10672 Anmeldelser af 183581 øl fra 244 lande og 10519 bryggerier. Billeder: 72998


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!