powered by goodbeer.dk
354 Ølanmeldelser
Side 1 af 36 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

Meget overraskende har denne imperial stout et flot nougatfarvet skum, der vedholdende hænger på glassets inderside. Taget i betragtning at alkoholen ligger på hele 18,2% er det virkeligt utroligt. I starten er den rigt karboneret og jeg havde ventet mig noget i retning af Mikkelers Black, men aromaen er afgrænset og sparsom og slipper kun lidt hårdtristet malt og stærk mokka. Den smager sødt med anstrøg af lidt kirsebær og har i begyndelsen slet ingen karakter af stout. Nu er det jo en øl man forsigtigt nipper til når man på forhånd kender styrken, men man skal faktisk lige have den rundt i alle hjørner af munden for at fornemme dens sande karakter. Kirsebærrene overtages efter noget tid af en mættende maltrig smag med brændte nuancer, mørk chokolade og lidt forsigtig røgmalt. Dens udtryk er klart vinøs, helt over i de sødlige portvinsnuancer, men alkoholens skarphed er flot gemt af vejen af de øvrige frugt, malt og røgnuancer og efterlader kun svag varme i svælget.

Den er uovertruffen lækker, men kan måske virke lidt for sød i længden. Omvendt er dens sødlige udtryk med til at gøre den drikkelig året rundt. Mange af disse helt stærke imperials er kun forbeholdt kulde og vinter, men Tokyo Intergalatic Fantastic...etc. kan godt nydes efter en god grillmiddag en sommeraften i haven. Del den gerne med andre, for det er altså stærke sager!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Sarek
Jeg sidder og skal lige komme mig over et nederlag til Paulaner i Goodbeer-mesterskabet. Desværre fortjent, fordi spørgsmålet med Eninem burde jeg har kunnet. Skidt med det og tillykke til Paulaner, og næste gang tager jeg revanche.

Denne øl er en af dem der skal behandles med respekt. 1. Den er sjælden. Ros til Webmaster for at finde den. 2. Lignende øl har fået kanon-anmeldelser. 3. Det er en præmie for månedens øl-anmeldelse.

Ophældt i mit Chimay glas (intet mindre kunne gøre det. lol), afsløres en kulsort øl med et pænt mokkafarvet skum på. Duften er den for Old Ale så typiske af let sur rødvin på den gode måde altså.

Smagen er en kompleks vinøs sag. Tørrede frugt, friske skovbær og karamel er blandt de noter der spadsere hen over min tunge lige som det bedre borgerskab promonerede nedad strandpavilionen. Lige længe nok til at man blev bemærket og ikke så længe at det virkede anstødende eller påtrængende.

En fremragende øl og det på trods af det er en Old Ale, for det er en type jeg ofte synes er for sur, og bestemt ikke er begjestret for.

Og så glæder jeg mig til at møde Paulaner til Ølfestival i København, for jeg kommer der lørdag. Tillykke Paulaner.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Paulaner

Et brag af en øl med Harviestons sædvanlige stilsikre fingeraftryk. Sort som kul i glasset med sortbrunt skum og lækker duft af modne kogte svesker. Smagen viderefører sveskerne og tilfører yderligere indtryk af mørk tørret frugt, mørk brændt malt, mørk brun karamel, klare aftryk af fadlagring, en anelse røg og lakrids plus så ikke at forglemme fine toner af min yndlings single malt whisky Highland Park. Mundfølelsen er massiv fyldig med sin sødme og kraft, men alligevel utrolig rund og velpoleret. En øl der lader alle nuancer passere revy på en lækker måde og toner ud i en lang fyldig eftersmag, hvor whiskyen og dens røgtoner hænger længe. Oh my, Oh my - 10 glas uden forbehold til min afsluttende anmeldelse fra ølfestival 2016.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort som kul
Anmeldt af gbjensen
Jeg gik her og troede at det kunne da ikke blive bedre, men jo det kunne det, for denne her der har ligget på et 30 år gammelt fad er noget helt særligt.

Flasken som jeg nyder har stået i æsken i en god times tid uden for køleskabet så den ikke længere er særlig kold. Min første oplevelse var ar se næsten sort ølskum, så mørkt et skumlag har jeg aldrig set før. efter nogle minutter er det svundet lidt men stadigvæk med tydelige gardiner på indersiden af glasset.

Jeg må sige at det er en øl der er blevet modnet, alle skarpe hjørner er filet af og tilbage står den store nydelse i form af en meget smagfuld mørk øl med en intens aroma fra de mørk ristede malte, en nærmest olieret krop og mundfylde der er i særklasse for dette bryg. Den forener det bedste ved Whiskey og stout.

Her kommer en liste over hvad jeg synes den smager af: Mørk chokolade, engelsk lakrids, kaffe, whisky, tørret banan, ristede nødder og meget mere som jeg ikke lige kan sætte ord på.

Den afsluttes først længe efter det sidste øl er sunket med en god bitterhed der står i fin balance med brygget.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay

Selv om jeg lige, i min tidligere anmeldelse (Skovlyst Kaffe Stout), har ytret mig negativt om tillægsord som bl.a. Special Reserve, så vil jeg lige starte med at indskyde at med Ola Dubh holder betegnelsen altså stik. Det er ikke nogen tilfældig øl, som blot har fået et flot prædikat for at sælge bedre. Ola Dubh er den i forvejen fantastiske Old Engine Oil som er lagret i 30 år gamle whiskytønder. Alle flasker er nummerede og forsynet med tappedato. Det er en skumfattig ale, som er kulsort og har den mest delikate vinøse aroma af tørret frugt på en portvinsagtig måde. Den trækker de fineste blonder på glassets inderside, og glasset er i mit tilfælde et tulipanformet glas på stilk og med stor overflade så de gode aromaer kan slippe fri. For nogle måneder siden smagte jeg den Ola Dubh, som har ligget i 16 års gamle whiskytønder og dengang røg den ikke helt til tops i skalaen. Egentlig havde jeg ikke forventet at en whiskytønde der bare var 14 år ældre ville gøre den store forskel, men Ola Dubh 30 Year er simpelthen et mesterværk. Old Ale, Portvin, Barley Wine og Single Malt Whisky har forenet sig i denne pragtfulde ale. Let røget malt overgår til tørrede figner og svesker som går over i let bitre chokoladenoter som går videre til diskret portvinssødme. Herfra går turen til runde karamelnoter med whiskyens lidt tørre alkohol til følge. Det er en ale som sprænger alle rammer for hvad jeg troede var muligt og kan tage kampen op med både de bedste portvine og Single Malt, og så er den ikke engang blevet boostet op til en vanvittig alkoholstyrke som man så tit oplever med disse gode ales. Næ, Ola Dubh 30 holder sig på 8% Alk. og der kan selv en novice ølkender stadig være med. Den er genial, genial, genial - og så har jeg oven i købet vundet den i en konkurrence på Goodbeer.dk. Det er godt set af Webmaster at ramme så præcist i min smag!





Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af Paulaner
Svagt brunt skum og kulsort farve. Produktionen er fra jan. 2009, og sidste salgsdag er apr. 2013, så øllet er vellagret i mit skab fra næstnæstforrige jul, hvor jeg til familiens overraskelse fik den i gave af min velkendte sorte hankat, der altid har gættet mine gaveønsker. Cool
Duften er frugtig med svesketoner. Momenter, der går igen i den let sødligt brændte frugtige smag, hvor sveskerne, kaffe en anelse engelsk lakrids og de brændte toner går igen med et strejf af vanilje (sikkert fra egefadene) tilsat et pust af røg og jod fra tang fra den gode Single Malt whisky. Alt sammen i et fløjlsblødt helhedsindtryk, der får englene til at synge. Humlingen er svag og aromatisk og bidrager sammen med den ret så bløde karbonisering til at gøre helheden en lillebitte anelse fladt for en ikke ubetinget ale-entusiast. Men når det er sagt, står vi her med en usædvanlig øl af ubetinget topklasse, som jeg vil anbefale alle at smage, såfremt lejligheden for køb byder sig. Øllet skal endelig ikke nydes for koldt, idet det tempereret udløser et væld af nuancer, der får brillerne  til at dugge hos en Single Malt entusiast som undertegnede. 10 glas trods den spage karbonisering og fravalg af muligheden for at have noget ekstra at give, hvis jeg en gang er så heldig at falde over 40 års udgaven!


Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav.
Anmeldt af Sarek
En fremragende øl ganske enkelt.Et rent 10-tal.

Paulaner har beskrevet øllet perfekt, så jeg kan kun tilføje at den kan fås i Bilka til yderst moderate 19,38 kr.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
Bryggeriets flagskib var Oak Aged Beer lagret på egetræsfade, og den har altid været en af min absolutte yndlingsøl. Nu har Innis & Gunn anvendt romtønder og mon ikke det også vil behage mig?

Skumkronen er fast og vedvarende og duften og sødlig med små noter af egetræ. Smagen er helt fantastisk af karamelnoter, egetræ og tydelig smag af god mørk rom. Lidt modnet frugt synes jeg også den har, og den er klart på samme niveau som Oak Aged Beer. Det er en rigtig nydeøl som er hver en krone værd.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mahogni
Anmeldt af Teejay
Innis & Gunn har specialiseret sig i fadlagrede ale, og deres Oak Aged Beer har altid været en af mine foretrukne ales når jeg blot trænger til selvforkælelse. Desværre forsvandt Innis & Gunn fra ølhylderne for nogle år siden, men heldigvis ses de med mellemrum igen. Man kan være heldig at finde både Oak Aged Beer og Rum Cask på Netto's hylder, oven i købet til favorable priser.

Winter Treacle bevæger sig klart på grænsen af hvad man forventer af en porter. Det skyldes måske fadlagringen som overskygger dens porterkarakter i nogen grad. Skumkronen er stabil, men hurtigt svindende til et tyndt lag. Aromaen er fyldig og indeholder lidt tung karamel som man ofte også finder i whisky'ens aroma. Noter af mørk chokolade og tung mørk frugt stiger også fra glasset sammen med duften af skov som i denne ale selvfølgelig stammer fra det egetræsfad hvori den har lagret. Smagen er opløftende og trækker den i tydelig retning af en porter. Meget sammensat smag af mørk chokolade, lidt kaffe, svesker, kandis, røg/tobak og en tydelig hårdtristet malt sætter lidt brændt kant på det hele. Man skal virkelig koncentrere sig for at finde alle dens smagsnuancer, men til alt held er karboneringen lav i Winter Tracle, og det hjælper gevaldigt til en fuld nydelse af de mange smagselementer som den indeholder. Humlen træder kun ind med en ganske lille og næsten anonym bitterhed, og i denne ale er det et stort plus at dens mange lækre nuancer ikke overdøves mod slutningen. Lang tydelig eftersmag med egetræsfadets lidt vanilje- og lakridsagtige smag danner en sublim afslutning på dette festfyrværkeri af fuldendthed. Jeg er overvældet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Janchik
En absolut fantastisk og stærk stout. I lugten er den brændt, tjære, røg og lakrids. I munden er den blød og fyldig og som en stout skal være - Creamet! I smagen er der tjære, lakrids, røg, en sur brændthed og en afsluttende bitterhed. En helt i gennem fantastisk stout og noget af det bedste jeg har prøvet!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 36 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 10672 Anmeldelser af 183676 øl fra 244 lande og 10523 bryggerier. Billeder: 73007


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!