powered by goodbeer.dk
23 Ølanmeldelser
Side 1 af 3 : 1 2 3
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tux
Noget af det bedste porter jeg længe har smagt. Den har ikke den spinkle krop som nogle portere har der får dem til at minde om tyske swartzbier, og heller ikke den tykke smag som findes i Limfjordsporteren. Den har lakrids i eftersmagen og dejlig frugtagtig humlet. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: næsten sort
Anmeldt af reneac
En dejlig øl, med et perfekt skum, og en dejlig blød smag, og den bliver meget spændene i munden med meget humle men som nitro på en måde gør blød, men den bliver hurtig kedelig hvis den står lidt
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tux
smager meget af lakrids, der er ingen humle smag. Den første slurk er næsten ren sukker.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
4
26/04-2005
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af gbjensen
Det første indtryk er en flot skummende rødbrun øl, der efterlader en stabil skumhat på ca 1/2 cm.
Smagen er første gang, mild og rund, men med tiden folder den sig ud til noget større og bedre.
Den er stadig rund men også fyldig og rummelig i smagen, let frugtholdig og maltet men uden en påtrængende sødme.
Finish er rund og ganske let humlet - en fin øl jeg gerne nyder igen!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
5
26/05-2007
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
Nydelig skumkrone på denne polske bock. En god og delikat aroma af karamelmalt samt lidt sødlig udefinerbar duft.
Smagen er ligeledes præget af karamel, og det sødlige præg kan jeg bedst tyde som honning. Det er en bock i den noget lettere ende af skalaen, men det betyder bestemt ikke at den er kedelig. Humlebitterheden er langvarig og fint balanceret. En god og fyldig bock der ikke er for påtrængende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2017: Svagt skummende stout med aroma af lidt kaffe. Den er brygget med kaffe og salt, og især salten smages tydeligt sammen med en fyldig smag af kaffe. Den er blød og behagelig og er en rigtig dejlig stout.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Janchik
Det her er en øl for slikmunde som jeg. Farven er total sort og et middelstort kaffebrunt skum. Alkoholprocenten er imponerende 9,4% men dette mærkes ikke i lugten. Der er tilgengæld chokolade - masser af chokolade oven i købet, kaffe og en let (!!) bitterhed. Den vender den gamle sang om en porter eller stout skla være bitter og lader smags og lugtenuancerne tale for sig selv. I smagen er den fyldig og meget mættende, og har en smag af expresso og chokolade. Dette afrundes med først en let sødme og en middel bitterhed. Eftersmagen beståraf ca. de samme nuancer - chokoalde, kaffe, let sødme og middelbitterhed. Den er faktisk utrolig lækker når man vil have noget sødere, og bestemt anbefalelsesværdig - men man skal ikke drikker 2 flasker i træk.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Ulrik
En sort øl med cremet beige skum, dufter godt og forventningen opfyldes ved første tår.
Der udfolder sig et hav af duft og smag, chokolad og kaffe og noget ristet.
En tilpas tørhed og humlebitterhed afslutter denne ellers lidt søde øl.
Kunne godt tænke mig og smage den igen, men da den hjembragt af en ven som har været i polen bliver det nok lidt svært.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
9
24/08-2005
Farve / udseende: Mørk mahogni
Anmeldt af Blom
Lige pludselig havde de Kozlak til en minimal pris i netto, og så var det vist på tide for mig at få prøvesmagt denne øl, som jeg havde hørt rygter om skulle give Polen en vis anseelig plads i ølverdenen. Og helt dum er den da heller ikke! Tidligere på aftenen, havde jeg nydt et lille mesterværk af en tysk bock: Mönschshof Bockbier, så sammenligningsgrundlaget var ganske opdateret. Øllen er sødlig og let krydret uden at være rigtig påtrængende, og netop i forhold til den nævnte bockbier manglede den lidt nerve, selvom den havde en masse fine ting at byde på. Prisen taget i betragtning, synes jeg øllen var virkelig god, og det er herligt at se, at også Polen har fornemmelse for humle og malt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
10
13/04-2006
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af Ovesen

Som Blom, ragede jeg også denne polske Bock ned af Nettos hylder, til en pris på blot lidt mere end en flad tier!

Farven er klassisk bock, let rødlig og der rejser sig et flot højt skum! Bag glasset lurer geden på flasken, og får mig til at spekulerer på, om Anthon LaVey mon nød denn øl? Geden ser i hvertfald tilpas ondsindet ud med sit skæve blik...

Duften er en mild, men indbydende blanding af honning og humle og smagen er ligeledes relativt mild, for en bock, hvilket egentlig passer mig fint! Karamelmalten er ikke specielt fremtrædende og nogle ville sikkert gå som langt som til at kalde det en lidt kedelig øl...

Sikkert en fin "begynderbock"...

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 3 : 1 2 3

I Databasen: 10982 Anmeldelser af 201541 øl fra 245 lande og 11307 bryggerier. Billeder: 80065


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!