powered by goodbeer.dk
73 Ølanmeldelser
Side 1 af 8 : 1 2 3 4 5 6 7 8
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: rav
Anmeldt af Paulaner
Velafbalanceret ravfarvet lidt syrlig Ale med middel finporet beige skum. Frugtig krydret duft med maltet indtryk, der dog med hensyn til smagen tilfører balancen et fint mål af nuanceret humle med lette citrus- og lækre orangetoner. Mundfølelsen er let sødlig, middel til fyldig og en lang afslutning, der runder fint af og toner alle indtryk fint ud. Karboniseringen er lidt over middel med en god friskhed, der klæder helhedsindtrykket. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset orange
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2019. Det er en ufiltreret orange øl med frisk hvid skumkrone og en dejlig aroma af hindbær. Smagen har hvedeøllets friske maltsmag med små noter af moden banan indtil smagen af hindbær træder ind og bryder sødmen med en let syrlig og forfriskende smag. Det er en skøn sommerøl med meget opløftende og delikat fylde.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af reneac
Står flot klar i glasset, og duften er rigtig indbydene af humle, smagen er dejlig humlet uden ret meget bitterhed, men lidt malt sødme
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Anmeldt på ølfestivalen 2011, da den også blev brygget hos Weihenstephan. Infinium brygges nu udelukkende på Boston Beer Company. Anmeldelsen er derfor direkte kopieret. En liebhaverøl, hvis udskænkning var berammet til kl. 17. Vi afventede andægtigt forrest i køen. Øllet, som er brygget i et samarbejde mellem Weihenstephaner og Samuel Adams, føles nok umiddelbart at smage mere af Boston end de gamle bryggeri i Bayern. Samuel Adams Infinium er en livlig vinøs Champagneøl med højt hvidt skum og gylden farve. Duften er citrus- og maltpræget, og øllet har trods brygning i overensstemmelse med det tyske Reinheitsgebot mere belgisk end tysk præg. Fuldfedt gærpræget med stor mundfylde og citrustoner tilsat koriander og noter af lyse frugter i form af ananas, pærer m.m. Associationerne ryger straks hen på champagne og for mit vedkommende også på den berømte Deus Brut des Flandres fra Bosteel, men Infinium er noget mere sødlig og ikke helt så frisk. Flaske og etiket får bestemt ikke for lidt mht. svulstighed og herlighedsværdi. For mit vedkommende var de små 10 cl, der rundhåndet blev opskænket alligevel rigeligt nok på grund af sødmen. Dette er en øl, der skjuler sine tårnhøje procenter godt. Øllet fremtræder rundt, vinøst og lækkert med en beskeden krydret humlebitterhed i afslutningen. Spændende og sjovt at kunne prale af at have smagt dette unikum, men umiddelbart virker Infinium ikke helt på højde med Deus, og over 200 kr. synes jeg ikke umiddelbart, Infinium er værd. Dog skal det også siges, at det er svært at yde en så kompleks øl fuld retfærdighed midt i al festivalhurlumhejen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Paulaner
Fyldigt tæt brunt skum og tjærepræget duft. En decideret tyk Stout, som er noget mere bitterhumlet end "næsten" navnebroderen fra Samuel Smith, som jeg smagte forleden dag. Og så er det spændende om denne amerikaner, som kun koster betydeligt under halvdelen, kan matche den engelsk superklassiker. Det kan den så absolut for mit vedkommende. Begge har alle en Stouts typiske ingredienser tjære, lidt røg, lakrids, brændt malt, kaffe og lidt sort flødekaramel. Og ja - som der skrives af en anden anmelder - olieret på en god måde. Men Samuel Adams, der jo er amerikaner - er mere humlet - bitterhumlepræget - end Samuel Smiths og frigør derfor færre nuancer fra maltsiden på mine følsomme smagsløg. Mundfylden er superkraftig, bitterhumlet og let syrlig med en pæn sødlig kropsfylde som supplement. Smagsindtrykkene er mere skarpe og helhedsindtrykket lidt mere besk og en anelse industripræget. Men ikke desto mindre en klasse Stout, som er langt mere end de 13 kr. værd, som jeg betalte i Fakta. Det bliver til 8 flotte glas, men jeg giver gerne over de 30 kr. for den mere blide Samuel Smith klassiker, som står mere til mine følsomme smagsløg. Den har mere historisk vingesus og fremtræder direkte som en nurset microbryg, hvor hver eneste detalje er perfekt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: kobber
Anmeldt af Paulaner
Hvidt skum og fyrnålepræget duft. Jo, her er dømt IPA og den harpiksstikkende fyr- og grannåle prægede smag på den sædvanlige maltbund af karamel. Sådan skal en IPA grundlæggende smage. Alle kriterier opfyldes således, og øllet er så absolut typerigtigt. Rebel IPA er sødlig og middelfyldig i sit udtryk. God - men uden de store krumspring i hverken humle eller malten, hvor de nuancer, der måtte være, ikke når frem til mine humlefølsomme smagsløg. Humlen kan dog ikke af den grund betegnes som øredøvende, men jeg savner alligevel lidt mere tyngde på maltsiden til at afbalancere bitterheden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Jeg vil meget gerne være den første der lægger ud med min vurdering af denne Imperial Stout, som jeg købte for 13 kr. efter at en flink medanmelder her på Goodbeer.dk havde lagt et godt tip i nyhedsspalten.

Allerede ved ophældning er jeg ret sikker på at jeg har gjort et rigtig godt køb. Den er kulsort, tyk og olieret, og den efterlader en flot cremet nougatfarvet skumkrone som langsomt synker men bevarer ca. 2-3 mm flot krone på overfladen. Spændende delikat aroma af hårdtristet malt, lakrids og mørk chokolade. Smagen skuffer bestemt heller ikke og jeg oplever både lakrids, lidt kaffe, masser af hårdtristet malt med bismag af mørk karamel. Endvidere byder den på en svag krydret smag af anis og en let smag af brændt kul med svage røgtoner. Det er en meget kompleks stout som har alt hvad en gedigen og stærk stout skal have. Jeg havde det egentlig på fornemmelsen fra start, dels fordi Samuel Adams serien oftest er meget velbryggede øl og dels fordi styrken er på hele 9.2%. Alkoholen er på ingen måde forstyrrende i smagsnuancer, men man fornemmer varme og en let prikken i mundhulen på grund af styrken. Karboneringen er blød og behagelig og eftersmagen lang og velsmagende. Det er nok ikke en stout som vil blive foretrukket af enhver, men da jeg er stor tilhænger af de tunge og fyldige stouts rammer denne her lige i mit stout-hjerte som en meget vellykket og delikat stout. Den mister ikke nævneværdig terræn ved at blive nydt ved køleskabstemperatur, men vinder dog lidt mere smag ved tempereret nydelse. Et supergodt køb, selv til den dobbelte pris vil den være pengene værd.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gul/gylden
Anmeldt af Teejay
Fin vedvarende skumkrone. Aromaen er lidt citrus samt en snert af sød honning. Det er en blid amerikansk hvedeøl, som har stor maltfylde med hvedens typiske friskhed af nyslået korn. Endvidere har den en lidt sødlig smag af honning, mens syrligheden tilvejebringes af appelsinskal og lime/citrus. Det er en velsmagende og frisk hvedeøl som lever flot op til navnet Summer Ale, for en rigtig sommerøl kan man ikke komme udenom at den er. Humlebitterheden er næsten fraværende og bidrager ikke rigtigt til at fremhæve noget specielt. Læskende og letdrikkelig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: klar citrongul
Anmeldt af Paulaner
Hvidt skum og sødlig citronskal duft. Summer Ale Lemon Wheat Ale er en maltdomineret Hvedeøl med sodavandspræg af citrus, lidt lime og citrusskal. I sin type kan den minde om den tyske Radler. For mig virker den hverken specielt Ale præget, men rummer da et vist rundt præg ag Hvedeøl. Øllet fremtræder med den klare farve som filtreret og er let til middelfyldigt og friskt med en del frugtig sødme og naturlige frugtprægede nuancer af citron, citrus og lime. Hertil er det syrligt og frisk karboniseret sekunderet af en blid aromatisk humling, der først træder frem i eftersmagen, hvor den sammen med syrligheden danner en let bitter kant. Summer Ale Lemon Wheat Ale er vel sodavandsagtig for mig, men den smager godt og vil være ret så læskende i de forhåbentligt kommende sommerdage.  Hertil virker den mere frisk og karakterfast end Brooklyns Summer Ale, som jeg fik tiltusket mig en lille smagsprøve af her for nylig. Men pm der som en Radler eller Shandy er tale om en egentlig øl - det må andre bedømme. Men den smager rigtig godt, procenterne har den og den glider ned som saftevand.Cool
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Uha, det er sørme svært at ligge i baghjulet af Paulaner når han rammer så præcist med sin anmeldelse og har brugt alle de ord, som jeg nu godt kunne bruge til anmeldelsen af Chocolate Sombrero.

Det bliver nok nærmest en kopi af Paulaners anmeldelse, selvom jeg vil forsøge at udtrykke mig i andre vendinger. Denne stout har en skøn aroma af brændt malt og lidt røg, som sammen med lette kaffetoner giver indtryk af en lidt voldsom stout. Etiketten lover da også 9% alkohol, så det er da ikke umiddelbart en stout for drengerøve! Smagsmæssigt ligger den slet ikke så tæt som forventet. Den er nemlig meget fint balanceret med kaffe, chokolade, brændt malt og en behersket mængde chili som kun lige akkurat stikker på tungen og hurtigt afdæmpes af lidt røgmalt. Fyldigheden er stor og varmende og den er tyk og mættende, nærmest olieret i sin tekstur. Alkoholen smager ikke så kraftigt igennem, selvom den ikke er sparet væk i denne stout. Imidlertid er det den brændte maltkarakter og især den overdoserede chokolademalt som smager mest igennem. Chili er tilstedeværende men kun for at abstrahere lidt for den ellers meget tunge maltfylde som denne stout har. Jeg kunne ikke lade være med at læse etiketten og må desværre konstatere at den tilsatte vanilje og kanel slet ikke finder vej til mine smagløg. Det findes unægteligt i denne stout, men malt, chili og den beherskede, men dog tilstedeværende, bitter/aroma humle sætter disse ting ud af billedet hos mig. Jeg vil nok erkende at være porter/stout fan, og som regel er disse øltyper bedst ved stuetemperatur. Jeg plejer dog ofte at nyde dem fra køleskabet og bruge lang tid på at drikke dem, mest fordi jeg ynder at nyde dem meget langsomt for at finde den bedst egnede temperatur hvor øllet folder sig bedst ud i smagssprektet. Denne stout vil jeg dog mene er lige så fyldig og spændende hvad enten den er afkølet eller kommer lige fra kassen. Så jeg tror ikke at Paulaner har tabt noget væsentligt med sin afkølede Chocolate Sombrero, den er nemlig lige smagsfuld både kold og tempereret. Det der glæder mig mest er Paulaners positive indstilling til denne stout, for jeg ved at øltypen ikke hører til blandt hans favoritter. Det var selvfølgelig derfor han skulle have en stout da vi mødtes til ølfestivalen tidligere i år, netop for at forsøge af åbne en ny dør i hans ølverden til denne, for mig, pragtfulde øltype. Med hans anmeldelse af samme vil jeg konkludere at det vist nok lykkedes mig i denne omgang, i hvert fald er vi begge meget enige om denne stouts berigtigelse på ølmarkedet og jeg er helt enig i at den skal tildeles 8 glas.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 8 : 1 2 3 4 5 6 7 8

I Databasen: 11690 Anmeldelser af 249250 øl fra 247 lande og 12512 bryggerier. Billeder: 95414


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!