powered by goodbeer.dk
30 Ølanmeldelser
Side 1 af 3 : 1 2 3
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: rødlig
Anmeldt af reneac
En sjov oplevelse, en meget syrlig øl, og absolut ikke en øltype jeg kan lide, denne har noget dybte og et eller andet dragene, og tro er man til berliner weisse er dette sikkert en rigtig god
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af reneac
en dejlig ipa, hvor humlen træder dejligt frem en rigtig dejlig tørst slukker, måske ikke så eksotisk igen men rigtig god
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af reneac
kryderet enebærsmag, farven er rigtig flot minder om valnødder, en rigtig god øl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af tux
Emmer er en hvedeart. Den er sammen med Enkorn én af de ældste, dyrkede kornsorter. Og hvem andre end finnere vil bruge det i øl. Der er lidt citrus i lugten, også i smagen sammen med sødlig frugt. En del humle i øllet også.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Denne ale er brygget med enebær og har smukt vedvarende grov skumkrone. Den har egenskaber som en amber ale med mørk karamelmalt i hovedtemaet præget med en let krydret bismag af enebær. Let sødme af malt og en hurtigt tiltagende krydret bitterhed hvor enebær er meget tydeligt. Mod slutningen kommer en noget markant bitter afslutning som nok ikke alene kan tilskrives humlen, men sikkert også er enebærrenes fortjeneste. Dejlig og delikat ale som kan anbefales.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
X-porter er af typen baltisk porter, altså en undergæret porter som den østlige del af Europa hurtigt lærte kunsten at brygge efter forbillede fra de traditionelle undergærede engelske portere som blev eksporteret til de især de baltiske lande. Denne porter har flot vedvarende nougatfarvet skum, og den dufter delikat af mørk chokolade med hårdtristet malt i baggrunden. Smagen har ikke så meget chokolade som aromaen kunne antyde, men den er snarere af lakrids men også med tema af både røgmalt og tørv. Den har en fed og olieret tekstur som fløde og en sødme der minder om rørsukker. Smagen er tør med dejlige ristede maltnoter og blød mundfølelse. Humlebitterheden er perfekt balanceret og trækker dens maltede karakter i langdrag. Alkoholen banker lidt på mod slutningen og bidrager med en god og varm fornemmelse. Der er slet ikke noget at udsætte på denne porter. Den er meget elegant, velsmagende og ikke mindst helt typerigtig. Så er den finsk, og det er ikke så ofte at finsk øl finder vej til mit ølglas (eller til det danske ølmarked i det hele taget), så jeg vil da benytte lejligheden til at opfordre til mere nordisk øl på de danske ølhylder. Det er bestemt lige så spændende at smage som øl fra 'over there'.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay

Mørk ravgylden øl med cremet og vedvarende skumkrone. Den dufter dejligt af karamelmalt og smager også delikat af karamel med noter af ristet malt. Humlebitterheden er nænsom og trækker dens sødlige toner i langdrag. Som typen mørk lager ligger den sig tæt op af de tjekkiske mørke lagerøl, dog er den måske ikke helt ligeså sød. Det er en dejlig mørk lager, som dog ikke sætter de største fodaftryk i hukommelsen. Men den er bestemt værd at anbefale.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Karhu III er en let ravfarvet pilsner som udstråler dejlige karamelaromaer ovenpå en let humlet aroma. Skumkronen er grov og vedvarende og smagsmæssigt byder den på elegant karamelmalt. I nogle øjeblikke mellem maltfylde og finale kan den virke lidt vandet og anonym. Humlebitterheden er halvtør og holder ikke eftersmagen så længe. Det er dog alligevel en velsmagende, tørstslukkende og letdrikkelig pilsner som dog ikke efterlader det største indtryk i hukommelsen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Koff vækker nogle gode gamle minder hos mig. Det var tilbage i starten af 90'erne hvor jeg var til et fodboldmesterskab for brandmænd i Helsinki. Jan, Ole og mig sad på havnekajen i strålende solskin og nød adskillige store fadbamser med Koff. Dagen efter skulle de begge spille old-boys fodbold, og jeg var heldigvis kun holdleder for vores københavnske fodboldhold, så det er ikke min skyld alene at vi tabte mod de senere mestre fra Göteborg. Men det var en skøn tur med masser af godt kammeratskab og masser af Koff!

Lige siden dengang har jeg ikke smagt den, men nu har min kollega været i Finland (igen) og til min store glæde betyder det en gensmag af Koff, som nok må siges at Finlands svar på en Carlsberg. Den har en dejlig humlet aroma og smagsmæssigt er den nok mest at sammenligne med de almindelige mainstream pilsnere som vi kender herhjemme. Maltrig på den lidt flade og uspændende måde, humlet så den lige netop er acceptabel og tørstslukkende og letdrikkelig. Det er vist alt hvad man kan sige om Koff, men minderne om en herlig tur blev genoplivet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden (klar)
Anmeldt af Teejay
Honningøl har jeg ikke smagt ret mange gange før. Sidste gang var dog for nylig da Stefan på Indslev Bryggeri serverede Indslev Spelt Bock brygget med honning. Det var en ret speciel oplevelse, fordi den var et forsøgsbryg der aldrig havde været i handel. Finske Harald er en honningøl, som er en såkaldt 'etiketøl' fordi den brygges til restaurantkæden 'Viking Restaurant' i Finland, men som åbenbart også sælges i detailhandel (sikkert kun i Finland). Den er hjembragt af min gode kollega som ved jeg sætter stor pris på spændende øl - især hvis jeg ikke har smagt dem før.

Selvom denne øl måske er vanskelig at købe her i landet, så overrasker den desværre ikke så overvældende. Jeg synes den har mere karakter af pilsner end krydret honningøl. Den skummer pænt og moderat i glasset og har en rimelig aroma af humle og sparsom malt. Smagen er typisk lagerøl med en lidt flad, og i dette tilfælde, lidt udgæret maltsmag og så kommer der en lille tilsnigelse af en smagsnuance som minder om honning. Humlebitterheden er tilstede, men den falder lidt sammen og virker desværre udtørrende istedet for opløftende. Der er nu heller ikke mange honningnoter at fastholde i en evt. eftersmag, så helhedsindtrykket falder desværre lidt til jorden. Etiketten med det enkelt skitserede vikingeskib er ellers flot, så den udtrykker en stor forventning om noget spændende øl brygget efter historisk opskrift, men ærligt talt tror jeg vores forfædre var bedre vant hvad øl angår. Den skuffer desværre fælt hvad angår honningøl, men som en krydret pilsnerøl kan den lige snige sig op på et lille 5-tal.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 3 : 1 2 3

I Databasen: 11690 Anmeldelser af 249249 øl fra 247 lande og 12512 bryggerier. Billeder: 95402


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!