powered by goodbeer.dk
90 Ølanmeldelser
Side 1 af 9 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Mørk rødgylden
Anmeldt af Paulaner
Ekstrem fyldig og kraftig trippelbock og den stærkeste juleøl på markedet. Mange siger faktisk, at den med sine 14 % er den stærkeste lagerøl overhovedet. Fyldig bocksmag, sødme, vanilje og varmende alkohol, som virkelig stemmer en mildt overfor den kommende julehøjtids trængsler. En uovertruffen klassiker af de store, som bl.a. er berømmet i Carsten Berthelsens - 24 øl du skal smage før det bliver jul - og er en af de - 50 øl du skal smage inden du dør -. Sætter du pris på dobbelbock som Paulaner Salvator og EKU 28, så er dette simpelthen bocken over alle bockøl, og en er såmænd rigeligt til en hel aften.
Og vidste du så, at Samichlaus betyder julemand i Østrig!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux
Oprindelig lavet i Schweiz men nu i Østrig. Meget vinøes, ogg næsten ingen bitterhed.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: guldgylden
Anmeldt af Paulaner

Sparsomt hvidt groft skum og en anelse sprittet men solid og lækker 5stjernet maltet bockduft. Første slurk er næsten guddommelig. De små 10 % forsvinder i vinøs varme, brun farin, rugbrødsmaltet smag, nødder, lyse sirup- og honningtoner plus et strejf af maltbolsjer og en del karamel. Hertil kommer så egetræsvanilje ligesom i cognac, så øllet næsten kan virke tyktflydende. Men sødmen føles aldrig dominerende endsige klistret, og den balancerer perfekt op mod en aromatisk lidt skarp blomsterkrydret humle. Det er en af de bedste bock, jeg har nydt. Masser af fine nuancer som alle toner fint og langsomt ud sammen med humlingen i en laaaaang eftersmag, hvor honningen afslutter sammen med humlingens fine blomsterkrydderi. Her mærker man virkelig, at bryggeriet i den grad har bockekspertise. Perfekt og måske endda bedre end sin berømmede storebror Samichlaus.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørkt guld
Anmeldt af Munken
Jeps, en herlig sød og varmende sag her midt i vinterkulden, selvom man faktisk ikke lægger meget mærke til de hele 14%. Den minder om de andre klassiske dobbeltbock'er, f.eks. Andechser, men er jo dobbelt så stærk, så det må være en quadrupel-bock

Altså flydende øllebrød over i noget sveske og puddersukker med syre og bitterhed nok til at vammelheden bliver til lækkerhed. Om det er en god idé at lagre den, er måske tvivlsomt, eftersom modspillet fra humlen vel så helt forsvinder. Denne her er fra 2011, og jeg er lidt spændt på den lyse udgave jeg har liggende, som er fra 2008.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: guld
Anmeldt af Munken
Mmmmmmmm! Enig med de herrer. Det her er desertvinen eller julekagen. En lys bock javist, men også klart den bedste lyse bock, jeg har smagt. Ville man opdage den var lys, hvis man lukkede øjnene? Måske. Fyldigheden er stor, men nuancerne er mere kage- og hvidvinsagtige end øllebrøds. Jeg har stadig en lys Samichlaus, der ligger og venter - og den er fra 2008 kan jeg se! (Nogle gange kan man være heldig i sine indkøb). Men denne her bliver svær at slå. Der var ikke flere Samichlaus tilbage, men det bliver denne her jeg vil forsøge at skaffe nogle flere af i næste uge hos pusheren. Karakteren kan passende være en klassisk Porsche-model.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner

Som sekretær og anmelder på den dejlige og hyggelige ølsmagning på Indslev bryggeri i går fik man ikke bare kam til sit hår men derudover også adskillige overraskelser. Se nu bare her: En bock sågar en doppelbock kan man ofte støde på men en Sündenbock (syndebuk) må jeg indrømme det er første gang jeg smager. Denne har udgangspunkt i en Maibock/Hellbock. Skummet er svagt hvidt og duften er som hos broderen Granitbock lidt kælder/stenpræget. Øllet er tilsat såvel honning som havre. Et moment der klart spores i såvel det bløde/blide udtræk som smagens honningtoner. Derudover rummer den fine bock en del lys frugt: pærer, æbler og ferskner. Mundfølelsen er fed og meget fyldig med en lidt speciel, men særdeles behagelig ubestemmelig krydret tone, som jeg umiddelbart vil henføre til blomsterkrydderiet i honningen. Øllet føles rigtig godt i munden og har en del honningsødme og en meget lang lækker vinøs varmende eftersmag. Jo skal man dømme her i Indslev, så er de østrigere rent formidable bock-specialister.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af tux
Meget vinøes og næsten ingen bitterhed.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Portvin / brunlig
Anmeldt af gbjensen
Duften er intens maltet med en tydelig alkohol duft. Smagen er meget kraftig - nødde og egetrægs agtig med rigelig maltsmag, der er en lille mængde sødme og en afmålt og perfekt mængde humle bitterhed i denne meget stærke øl. Der er naturligvis også en tydelig alkoholsmag, lidt hen af portvin. Eneste minus er en total mangel på skumhat, den skummer lidt op, når den skænkes, men skumlaget forsvinder meget hurtigt, og efterlader ingen spor. Er du til stærke øl, så er denneher en du skal prøve !
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 9.00 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rød gylden
Anmeldt af Sarek

Nyt navn til gammelt øl! Efter fremkomsten af en lys udgave af Samichlaus (helles), er Samichlaus blevet til Samichlaus Classic. Og den har intet tilfælles med Slots Classic. Masser af frugtagtig sødme og næsten intet spor af humle eller anden bitterhed. På trods af det virker øllet helt i sin egen balance og de 14 % kan mærkes som en prikken på tungen, men i en blindsmagning ville jeg nok gætte på 6 - 8%. Kunne godt allered nu erstatte en portvin til desserten (årgang 2009 smagt 2009), men kan helt sikkert gemmes i mange år, hvorved det vil blive blødere i smagen.

I øvrigt smager jeg på en "Limited Edition" som er i en 75 cl. flaske, så det er en rigtig godnatøl.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 9 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9

I Databasen: 11057 Anmeldelser af 205888 øl fra 245 lande og 11563 bryggerier. Billeder: 81990


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!