powered by goodbeer.dk
35 Ølanmeldelser
Side 1 af 4 : 1 2 3 4
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Aroma er grapefrugt, lidt hårdtristet malt, men dog mest grape. Den smager kortvarigt at mørk karamel, men ret hurtigt overtager humlebitterheden med fuld tyk på grape, fyrrenåle og frisk græs. Karbonisering er middel og giver rigelig plads til humlens udvikling og efterlader lang bitter eftersmag af mest grape. En ret spændende Black IPA fra Mexico, hvorfra jeg ikke har de bedste erfaringer med øl. Men denne Black IPA skuffer bestemt ikke.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Så dårlig er den da ikke. Hvorfor skal denne på egne præmisser udmærkede sommertørstslukker partout dømmes ude af alt og alle? Duften er sødlig krydret maltet, men ikke særlig kraftig, mens smagen har toner af lys karamel og honning sekunderet af en blid aromatisk humling. Den fejler intet mht. råvarerne og har ingen kunstige indtryk i smagen. Måske nok hvad mange vil kalde en dameøl. Den udfordrer ingen, kan heller ikke betegnes som særlig kraftbetonet og er i mangt og meget mest en tørstslukker, der som sådan kan minde om en tysk Helles. Fruen drikker den gerne.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: kobberfarve
Anmeldt af reneac
en god verdags øl, smager lidt af rugbrød, en god maltprofil, medlidt hume, står meget klr og flot i glaset
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk rav
Anmeldt af Teejay
Moderat skumkrone. God aroma af karamel og lyst rugbrød. Smagen er ikke så overraskende, men dog tilfredstillende af karamelmalt, lidt rugbrød og lidt sødlig krydret smag som minder lidt diskret om fyrrenåle, dog uden den bitre smag. Humlebitterheden er flot balanceret i forhold til maltsødmen, men i længden er det en ret diskret og anonym wienerøl. Den vil sikkert være meget velegnet til mexikansk krydret mad eller blot som en kølig øl når man har synes man har fortjent det. Nogen perle er det bestemt ikke, men typerigtighed og almindelige forventninger til en wienerøl bliver opfyldt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af baaj
maltet duft og fint beige skum

syrlig lidt keydret smag med en lidt besk eftersmag

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Korngul (lys)
Anmeldt af gbjensen
Dufter først lidt humlet, denne duft forsvinder dog hurtigt og bliver lidt "tynd"

Smagen er af den tynde slags, i stil med en slots pilsner (eller slots classic, for de smager helt ens) Måske lidt mindre vandet men ikke meget. Ikke noget jeg vil sætte hverken penge eller næse efter igen.

Her er der en intet sigende og meget let humlet finish. Er du tørstig kan den lige gå an, er det øl med smag du vil ha' så find noget andet!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af Munken
Glimrende beskrivelser af de ærede medanmeldere, hvortil jeg kan føje, at den mindede mig om en god kellerbier jeg smagte for ikke så længe siden. Jeg synes den er rigtig behagelig og fortjener det 7-tal, TeeJay gav den.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
At dømme ud fra Paulaners seneste anmeldelser vil jeg gætte på at han netop er vendt hjem fra Spanien. Hans altid velformulerede og præcist rammende anmeldelser, fik mig til at længes efter Spanien. Dog skal vente helt til september før jeg trækker stikket ud og begiver mig til et hemmeligt sted i Spanien, så jeg fejre min 50 års dag kun sammen med min nærmeste familie og lidt godt øl, som jeg kan forstå sagtens kan findes i det spanske. Denne mexikanske øl er altså det tætteste jeg kan komme på det spanske her og nu.

Jeg har købt den i Fakta, efter et godt tip som Sarek tidligere i år gav, så på den måde fik jeg nu vist 'pleaset' to af mine anmeldervenner her på Goodbeer.dk.

Negra Modelo er er en rødbrun, kraftigt skummende øl med spændende fyldig aroma af karamel. Smagen er let, grænsene til vandet, men med god fyldig karamelmalt til følge. Humlebitterheden er meget afgrænset og anonym, men det er vist fælles for alt mexikansk øl. At Negra Modelo er mere rundhåndet maltet end de andre af landets øl jeg har smagt, gør at den får en mere maltrig profil der læner sig tættere op af euroæisk, og måske især tjekkiske mørke lagerøl. Maltsødmen hersker i denne letdrikkelige og tørstslukkende øl, og jeg synes den smager helt dejligt. En behagelige overraskelse fra Mexico.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Jeg forstår godt Sareks umiddelbare begejstring for denne pilsner. Hvis man smagt andre mexikanske øl før, og har disse i erindring inden man smager Modelo Especial, så bliver man nemlig positivt overrasket. Den er slet ikke på højde med europæiske pilsnere generelt. Men den har god maltfylde, fornuftig bitter humling og fine tørstslukkende egenskaber. Karboneringen er tilpas blød og istand til at holde den levende og livlig og samtidig letdrikkelig. Klart europæisk i sit udtryk, men stadig lidt anonym blandt de pilsnere vi normalt vil kunne finde her under vores himmelstrøg. Skulle man en dag havne i en liggestol på stranden i Acapulco, så er det den her pilsner man skal vælge!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Sarek
Hvor bryggeriets Especial er europæisk inspireret henter Pacifico sin inspiration fra de californiske mikrobryggerier og deres brug af amerikansk aronmahumle.

Du får en medium fyldig pilsner med en markant blomsteragtig humling. Efter mexicansk standard fremragende, men drager du længere op ad The West Coast finder du nemt mere spændende.

Skulle du dog holde sommerferie ved Acapulco's solbeskinnede strande, kunne denne øl sagtens dække dit behov for at holde vædskebalancen ved lige uden at du måtte føle at du bringe et offer, lige som det at måtte drikke Sol eller Corona ville være.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 4 : 1 2 3 4

I Databasen: 11327 Anmeldelser af 218953 øl fra 246 lande og 11987 bryggerier. Billeder: 85858


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!