powered by goodbeer.dk
4722 Ølanmeldelser
Side 1 af 473 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: rav
Anmeldt af Paulaner
Røgøl med flere slags røgmalte og egespåner i brygget. Røgen spores klart i duften, mens smagen i svarer hertil i form af en kraftig "fedtet" røgtone af den slags man forbinder med røget sild. En røgtone, der dog fader ud til middelstyrke og ikke hænger vedvarende som den kendte Schlenkerla fra Bamberg. Øllets karamelkrop mangler hos mig en smule i fyldighed til at afbalancerer røgens fedme.  De høje procenter skjules virkelig godt, og øllet virker velbrygget og udmærket i sine nuancer. Men (silde)røgtonen og dennes styrke stod her ikke til mig.  
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af Paulaner
Flot højt off-white skum og maltet sødlig let bolsjepræget duft. Smagen er maltpræget med aftryk af rug, korn, maltsukker og en anelse sirup. Humlingen som består af First Gold og Magnum og er let bitter men udflydende i nuancerne. Øllet er middelfyldigt, sødligt og meget blødt karboniseret. Ganske forfriskende med en rugøl, der smager af denne kornsort, men noget stort sus giver den ikke. Dertil er nuancerne for udflydende.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Meget flot og vedvarende beige skumkrone. Aromaen er ristet malt med tydelige noter af mørk tørret frugt (rosin og sveske). Smagen er let brændt malt med sødlige noter af rosin, sveske og brun farin. Humlebitterheden er fremtrædende af frisk græs og fyrrenåle. Derefter kommer maltsødmen tilbage og byder ind med lette kaffenoter, mørk chokolade og lidt mørk karamel. I den tørre efteramag finder man lidt grapefrugt og til sammen er det en meget elegant og velbrygget India Black Ale.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Denne IPA har kraftigt og fyldigt skum oven på en flot diset gylden øl. Aromaen er mest grapefrugt og lemon. Smagen er dejlig af både grape og lemon, men også lidt abrikos og passionsfrugt finder vej i baggrunden. Der er ikke rigtig nogen maltsødme at spore, men dens halvtørre bitterhed er ikke så fremherskende at den kun forbliver en bitter øl. Den har førnævntes frugter sødme i let grad og det gør den til en glimrende IPA.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Dette er en PA med meget kraftig og groft skum. Jeg kan kun anbefale at den hældes langsomt i glasset. Aromaen er humlet med noter af fyrrenåle, frisk græs og citrus. Smagen er en lille smule maltpræget, men ret hurtigt får den humlens nuancer af fyrrenåle, grapefrugt og frisk græs. Lidt sød appelsin markerer sig i eftersmagen og det er faktisk en meget glimrende Pale Ale, som jeg tror egner sig godt til et varieret ostebord. Dens IBU er lige på kanten til en IPA, men den holder lige distancen og forbliver en smagsfuld øl med fokus på humlen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mahogni
Anmeldt af reneac
Smager ok, men giver ingen fornemmelse af jul, og står på flasken den er tilsat svesker, kan jeg ikke smag og den magler sødmen, er egentlig lidt sur
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk kobber/Rød
Anmeldt af Teejay
Sparsom skumkrone og en ganske behagelig aroma af malt og friske sommerbær. Smagen er sødligt karamelmaltet med frisk smag af bær der senere udvikler en let syrlighed i munden. Nu ved jeg ikke helt præcist hvordan friske tranebær smager, men jeg har tidligere brugt tørrede tranebær til nogle grydestegte fasaner, og ved derfor at de har lidt bitter og syrlig smag. Det er præcist samme smag der forplanter sig i denne TPA (som den også kaldes). Humlebitterheden er svær at fastsætte, for den bliver nærmest en blanding af tranebærrenes syrlighed og bitterhed og det ender op i en behagelig lang og halvtør eftersmag. Aarhus betegner den selv som en aperitif-øl, og den betragtning er jeg meget enig i. Den har udemærket nydelsesværdi og en fornuftig hyggefaktor.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af reneac
Smager godt let drikkelig, dejligt med en der smager af øl og ikke alt muligt mærkeligt
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sortbrun
Anmeldt af Paulaner
Først et opstød. Denne Limfjordsporter er ikke lagret på eg men lagret med egestave i øllet. Forskellen er særdeles væsentlig, men Thisteds behændige billige genvej forplumrer og forvirrer i forhold de dyre belgiere, som vitterligt tilbringer rum tid på originale whisky, cognac og portvinsfade med påfølgende lækkert aftryk heraf. Direkte sammenlignet med den originale Limfjordsporter via to glas til hver, så fandt vi i den lille ølklub ikke den store forskel ved skiftevis nip til det ene og andet. Der var ikke megen egesmag, men Porteren forekom lidt mere rund end den originale. De ekstra 0.3 % kan også afsætte et aftryk, men det skulle der lup for os til at finde i helheden. En god porter bevares, men ikke bedre og særdeles lig med originalen. Har man smagt en af de pågældende belgiere, så kan man bedre forholde sig til relsultatet og forskellen i produktionsmetoden. Thisteds genvej kan godt gøre mig lidt gammelsur. Men her slipper man trods alt for den markante træolie/terpentinsmag, som er resultatet af samme metode i bryggeriets Skt. Nikolaus. 6 glas fra en ikke-porterfan i anerkendelse af Limfjordsporterens kvalitet, men manglende personlige begejstring for dens lidt brutale smagsindtryk. Indtryk som dog og retfærdigvis tiltalte de fleste i klubben. Er du fan af den stærke kraftige porter, kan du roligt lægge et par glas til.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk gylden
Anmeldt af reneac
Smager kraftigt af kakao af den gode slags, men bliver hurtigt vammel, og er let klisteret i munden, men med en god efter smag og udfordrer smagsløgene lidt, ikke en man skal drikke meget af, men et hyggeligt bekendtskab
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 473 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 11295 Anmeldelser af 217854 øl fra 246 lande og 11943 bryggerier. Billeder: 85489


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!