powered by goodbeer.dk
10983 Ølanmeldelser
Side 1 af 1099 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: orangebrun
Anmeldt af Paulaner
En øl der gik totalt på tværs af forventninger om humle og whisky i et fælles typisk amerikansk overdimensioneret brag. I stedet åbenbaredes der her en nydeøl med en blid maltside af lys karamel, vanilje tilsat en mærkbar men alligvel blid bourbontone og lidt egetræspræg fra fadet. Et præg der forstærkes, når øllet tempereres. Hertil kommer en svag og aromatisk humling, der sammen med whiskytonerne runder de let sødlige middelfyldige smagsindtryk af. Indtrykket er trods de hele 8.2 % blidt, varmende og meditationspræget og uden mærkbart præg af alkoholen. En positiv overraskelse købt i Kvickly, hvor den var på begrænset tilbud til kr. 25 (fars dag 5. juni). Kik efter om der er nogen tilbage i de lokale Kvicklyer. Men drink den alene, den skal nydes med udelt opmærksomhed.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brunsort
Anmeldt af Paulaner
Black Wych har skiftet type fra Stout til Porter. De enstonige smagsindtryk af kaffe, brændt malt og skarp skåret humle står klart og ærligt uden mislyde. Der er helelr ikke mindste tegn på andet end gode råvarer under det beherskede brune skum. Alligevel melder jeg pas. Mine smagsløg kan ikke fange nuancerne i malten på gund af humlestyrken. Den folkloristiske etiket med den spøgelsesblege smukke dæmoniske heks er lige som flasken flot og lokkende. Men indholdet fremstår for tørt, for enstonigt og for beskt og uafbalanceret for mig. Fans af fx Guinness sorte stout vil sikkert elske den, men jeg savner maltsødme til at skabe balance.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Denne pilsner har jeg taget med hjem fra min nylige ferie i Grækenland, og den bestemt ikke noget stort hit i forhold til f.eks. FIX Hellas som efterhånden kan findes på samtlige Caféer og restauranter i hvert fald på Kreta. EZA er en gylden pilsner med svag aroma af pilsnermalt og citrus. Smagen er på det jævne med rimelig karamelmalt, smag af skallen fra citrusfrugter og en ordinær humlet bitterhed som er rimelig for enhver pilsner. Den byder ikke på nogen særlig oplevelse, men er ganske sikker helt i orden i den græske sommervarme. Herhjemme i Danmarks kølige klima byder den ikke på nogen særskilt oplevelse.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
En dejlig sommerøl med flot hvidt hyggeligt knitrende skum og frugtig humlet duft. Smagsmæssigt fremtræder den som en mellemting mellem Houblon Chouffe og den blonde La Chouffe. Knap så humlet som Houblon Chouffe, men frisk, frugtig og meget læskende med lys karamel, gær, lys frugt i form af æbler og pærer, nyslået græs og et fint skud aromatisk humle. Mundfølelsen er middelfyldig til kraftig, fint komponeret og meget velafbalanderet med en lækker lang eftersmag. Usædvanligt godt gået med en sådan fylde på kun 6 %. Kan d'Achouffe overhovedet brygge dårligt eller blot mdddelgodt øl? Jeg har trods nu 6 anmeldelser stadig til gode at smage noget, som jeg ikke kan lide her.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørkerød
Anmeldt af Sarek
Alt hvad der kan siges om en verdens bedste øl er allerede skrevet.

Så jeg vil bemytte lejeligheden til at skrive om snobberi.

I Danske Ølentusiaster er der en del debat om hvorvidt det er godt at samarbejde med COOP.
Det presser vinhandler og andre mindre sælger af specialøl og det tvinger mindre bryggerier til at være afhængig af COOP er blandt argumenterne.

Og det er rigtig nok. Men vinhandlerne med mere sætter også sig selv under pres når de tager 10 kroner mere for en øl end den koster i det lokale supermarked.

Og lad os bare tage vinen som et eksempel.

For 40 år siden eller der omkring eller måske tidligere var vin i supermarkederne noget billigt sprøjt, og skulle man have kvalitet gik man til en vinhandler, men det ændrede Børge Olsen (Irma). Pludselig kunne man få en rimelig god vin til en rimelig god pris.
Andre supermarkeder fulgte efter.
Betød det at vinhandlere måtte lukke på stribe? Det er der ikke noget der tyder på at der skete.
Faktisk blev kunderne introduceret til begreber som druesorter, terroir, og spätlese for bare at nævne nogle og derfor var de nye kunder derfor en smule mere oplyste når de gik i en vinhandel for at få den ekstraordinære oplevelse som en vinhandel oftest er bedre til at levere end et supermarked.

En ordentlig vinhandel ville advare en "slots classic" fan imod at købe en Rochefort 10 fordi vedkommende ville blive slået ud af øllets kompleksitet. Men på den anden side ville en "slot classic" ikke komme i en vinhandel før han/hun havde prøvet nogle øl fra Fakta eller andre discountbutikker.

Når man kan få Amaroner, Chateau De Pape og hvad ellers der findes af udtryk for gode vine til rimelige priser, hvorfor skal vi begrænser os når det drejer sig om øl..


De bryggerier der leverer til de store kæder har i fleste tilfælde leverance til flere kæder samtidige, så de er ikke afhængig af en enkelt kæde.
Kravet om at kunne levere i tilstrækkelige store mængde for at kunne være med i et landsdækkende tilbud, udelukker selvfølgelig en masse bryggerier men udelukket er de ikke da mange kæder har afdelinger for lokal produceret produkter.

Jeg er positiv, og Rochefort 10 er en fremragende øl til 35 kr.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Så fik De Gayant endelig brudt muren hos mig med en ganske god omend ikke stor øl. Under det høje brusende hvide skum breder der sig en kraftig citrusduft. En duft der samsvarer smagen af grønne æbler, bitter citrus. knuste citronkærner og lys karamel. I modsætning til Dublen er der her både friskhed og tydelige nuancer, ligesom øllet gør et ret tørt og i afslutningen lidt udtørrende indtryk i munden. Der er blus på alle kedler. Både karbonisering og smagsindtryk. Typen er klart mere Tiple end Blond, men her er der virkelig langt op til typens belgiske trendsettere som Achel Blonde, Bernardus. Westmalle og Gouden Carolus Triple. Til eftertanke bliver hvorfor der egentlig er så stor forskel på de franske og de belgiske øl, når typerne er de samme. De fleste trappister stammer jo netop fra den fransksprogede del af Belgien. Købt i Føtex til 2 for 30 kr.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Brunt skum og sød duft af mørk malt og chokolade. Malten består af sammenmudrede indtryk af kakao, brændt malt, mørk chokolade og lidt cola, mens humlingen er let bitter og meget ekstraktpræget med en snert af sød lakrids. En typisk industriøl med manglende karakter og nuancer i både malt og humlesiden og som virker oversødet, poleret til det uspændende i alle indtryk og uinspireret brygget. Den smager da ikke decideret dårligt men mangler karakter og fremtræder som et venstrehåndsarbejde  Kunne Dansk Supermarked - her Føtex - dog bare finde en anden leverandør end det gennemført industrielle De Gayant og når vi er ved det også Kronenbourg. Bryggerierne leverer stort set intet, der har overskrider 3 på Ratebeer. Jeg har ikke smagt en øl, som jeg har kunnet give mere end 6 glas.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Dejlig blond ale med hvidt vedvarende skum. Både aroma og smag byder på koriander, lys karamelmalt, frisk hø, let krydret med hvid peber og honning. Endvidere har den hvedemaltens friske smag af korn og lidt moden banan. God humlet eftersmag holder længe og det er en ale med halvtør eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Når man rejser i Grækenland er Mythos vel den mest kendte øl, men som Paulaner så rigtigt antyder kan man nu købe FIX Hellas på stort set alle restauranter, hoteller, minimarkeder m.m. - og den er helt bestemt værd at foretrække frem for Mythos. Den har en god lys karamelmaltet fylde med let smag af moden banan og honning. Endvidere finder man smag af sprøde lyse kiks og humlebitterheden er meget tilpas tilsat. Humlen frigiver lidt smag af frisk nyslået græs og balancerer dens maltprofil meget fint. Den blev meget hurtigt mit første valg under ferien. Nogle gange smager det lokale øl bedst på feriestedet og skuffer når man er kommet hjem. Jeg har hjembragt lidt forskelligt græsk øl, bl.a. også FIX så der følger en måske genanmeldelse hvis det giver anledning til det.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Ufiltreret ravfarvet øl med groft vedvarende skum. Aromaen er delvist fraværende, men en let karamel malt fornemmes. Smagen er karamel, let brændt malt og en lille krydret smag af hvid peber og engelsk lakrids. Den er behageligt humlet så hovedvægten hælder mod malsiden. Eftersmagen er lang og halvtør. Jeg har nydt den på en græsk taverna, så på menukortet var det ikke angivet hvilken øltype det var. På grund af dens smag af frisk korn gættede jeg mig til at det var en dunkel hefe weizen, og som sådan brygget med udemærket resultat. Først da denne anmeldelse skrives på baggrund af mine notater opdager jeg at det er en skotsk ale. Som skotsk ale er den nok lidt tydbenet på maltsiden, men dog anerkender jeg den som sådan.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 1099 : 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

I Databasen: 10983 Anmeldelser af 201670 øl fra 245 lande og 11310 bryggerier. Billeder: 80102


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!