powered by goodbeer.dk
8 Ølanmeldelser
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Humlet duft, pænt hvidt skum og bitterhumlet smag, der for mig dræber den let sødlige maltside. Urthel Saisonnière indeholder hvedemalt, men jeg kan i maltsiden kun ane en anelse karamel og gær, inden humlebitterheden garrotterer mine smagsløg. Eftersmagen er bitter og snerpende. Igen et belgisk bud for at please humlefolket, som bestemt ikke tiltaler mig. Jeg synes humlen i disse nye humlede belgiere, hvor bitterhed spiller 1. violin, mudrer og dræber den malt, der er de traditionelle belgieres fornemste pryd. Hvorfor kan man ikke holde sig til den traditionelle facon, som fx Duvel, Maredsous 10 og Piraat 10.5 er som glimrende eksponenter for? Kasteels nye Hobby, Troubadour Magma og denne Urthel virker som bastarder i det racerene belgiske hjerteblod - humle og malt passer her simpelthen ikke sammen i en afbalanceret helhed. Jeg giver 6 glas for de kvaliteter, som jeg sporer men altså ikke værdsætter. Smag og behag er - vel heldigvis - forskellig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
En ravgylden diset øl med et fint offwhite skum og en duft af korn. Smagen er fyldig med et kraftigt rundt gærpræg a la en Triple. Amber Ale er ikke en type, som jeg er superbevandret i, men denne føles i hvert fald for mig noget udenfor mainstream. Der er gode korntoner, lidt citrus og koriander lidt som i en belgisk Witbier. Ned trækker en for mig lidt fad smag, hvor smagsløgene føltes olierede og næsten kvalt af malten. Her mangler Tonicum Finiboldhus friskhed på trods af sin rimelige karbonisering. Den ringeste af de ellers meget fine Urthel øl, som jeg hidtil har smagt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk rav
Anmeldt af Paulaner
Quadrupel står der som typedefinition, sikkert noteret af mig selv i sin tid, inden jeg havde smagt øllet. Hmm. 11.5 % er meget og betyder oftest Quadrupel i Belgien. Men denne synes mig mere som en bock - en triplebock. Men tilbage til begyndelsen. På vej til Skagen kan man med fordel gøre holdt i Ålbæk og kikke ind i byens hyggelige beværtning, der byder på et utal af spændende belgiske øl, som også kan erhverves ud af huset til favorable priser. Med selskabet placeret i gårdhaven i det klare lækre nordjyske Skagen-solskin, satte jeg straks serveringen på en hård prøve ved at lade den flinke unge pige vente to gange på min bestilling. (En prøve hun i øvrigt bestod med glans!) Men hvem kan straks bestemme sig, når man nu kun kan tage en genstand med sig fra Ali Bababas Hule! Valget faldt så omsider på denne Urthel Samaranth, som blev serveret fint tempereret i det originale glas. Skummet var beige, men superflygtigt, mens duften fra den ravbrune øl emmede af karamel og honning. Skal jeg definere smagen groft, så er den som en kombination af en tysk Doppelbock og en belgisk dubbel. Her er masser af mørk malt, brun karamel, lidt mørkt rugbrød, kandis, lyse usvovlede rosiner, ristede nødder, (gul lagkagecreme med vaniljetoner, - yes) og lynghonning. Ja, jeg siger omhyggelig lynghonning, for øllet har netop denne lækre types herlige krydrede blomstertoner. Hertil kommer som modspil et kraftigt islæt af smørfede belgisk gær og en perfekt afstemt krydret aromatisk humling. Mundfølelsen er frugtig, superfyldig, sødlig/sød og lidt olieret. Øllet føles næsten tykt i strukturen og har en lang lækker eftersmag. Den næsten 12 % spores ikke på tungen, hvis du ikke drikker den fra køleskabet. Hver slurk er en nydelse.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner

Virkelig en tripel med power i en grad, så skummet næsten eksploderer ved åbning af flasken. Det hvide skum dufter af humle og gær. Gærsmagen går igen i en fed rund tripelsmag i en krop med masser af muskler. Smagen domineres af korn, lidt koriander, let maltsødme og en kraftig lidt skrap humling. En humling der dog udglattes af yderligere smagsnoter af frugt - især melon og fersken - og runder fint af i en lang fyldig humlepræget eftersmag. En stærk tripel af virkelig klasse med muskelstyrke, procenter og nuancerede smagsindtryk i fin balance.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk klar kandisbrun
Anmeldt af Paulaner
Kandis, kandis, kandis og næsten sprød og krystalklar i både smag og farve som krystalsplinter i samme. Simpelthen en herlig frisk Dubbel med masser af frugt, lidt sirup, lidt modne tørrede frugter - især mørke rosiner, fint med gærsmag, et godt lækkert skum og et ditto blidt blomsterkrydret afsluttende humlebid. Det er/var en af de få øl jeg næsten kunne finde nye stemningsindtryk i hver eneste gang. For fans af mørkt fyldigt øl.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gul, uklar.
Anmeldt af gbjensen
Tonicum har fra min barndom altid stået som noget der kunne kurrere en hver stor eller lille skavank.Så nu må jeg jo se om denne her gang Tonicum kan gøre noget stort.
Den starter med en kraftig gang skum, kan faktisk ikke vente på at blive skænket, for det bobler over i flasken med det samme jeg knapper den op.
Skumhatten står også højt i glasset, skulle næsten tro at det er en hvedeøl, efter en tid falder den dog sammen til et tyndt lag på toppen, gardinerne er trukket for, hele vejen rundt på indersiden af glasset.
Dufter ikke så voldsomt, men der er dog en antydning af humle.
Smagen er blød, nærmes creamet, med en god malt og frugt balance, hvor der er spor af appelsin og andre citrusfrugter.
Finish er let syrlig, gående mod det søde og maltede. Først længe efter at det sidste øl er sunket kommer der en rest af humle bitterhed.
Der var nu ikke så meget Tonicum over denne her øl, men her tænker jeg nok også især på Norske brystdråber, en hostesaft jeg fik som barn, det havde en meget stærk smag af engelsk lakrids og alkohol.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af gbjensen
Nu har jeg endelig mulighed for igen at smage en stærk Belgisk Ale, så forventningerne er naturligvis høje til indhollet i mit glas, det er et GuldenDraak glas, og det er valgt fordi jeg for det første ikke har et Urthel glas, men også fordi at de to øl er i samme klasse / kategori.
Den er som sagt skænket og henstår med en fin hvid skumhat. langsomt svinder hatten ind og efterlader tydelige gardiner på indersiden af glasset. Helt forsvinder skummet ikke.
Dufter dejligt humlet - blomster og en anelse alkohol kan anes.
Smagen er uhm, jeg skal lige ha' en mundfuld mere, jo den er fyldig, varm, frugtrig (uden at det bliver for meget) og passer flot til denne her tripel øltype. med sin let afdæmpede frugtsmag (synes at kunne smage mandler, banan og abrikos for bare at nævne det der er mest tydeligt)
Kroppen er stor, føles blød i munden og fylder det hele ud.
Finish er først lidt sød og præget af de mange %'er men til sidst kommer bitterhden frem fra sit skjul.
En øl som jeg helt sikkert gerne vil smage igen og meget gerne anbefale til andre. Kan fint konkurrere med en Duvel!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk, Rødbrun
Anmeldt af gbjensen
Denne øltype er en som jeg holder meget af, lige fra aller første gang jeg i Belgien smagt en Grimbergen Brune fra fad første gang, så var jeg solgt, for denne øltype havde noget som jeg aldrig havde smagt før - sødme og frugtsmag i fin balance med en afdæmpet bitterhed. så jeg er spændt på hvad denne her har at byde på.
Den skummer flot i mit glas, og hatten der består af meget creamet skum er fint stabilt.
Dufter af sødlig malt og rosiner.
Smagen er maltet, let sødlig, og har en fin let afdæmpet frugtsmag, der er lagt lidt lagret frugt på min tunge og jeg synes at jeg kan fornæmme lidt rusiner og svesker, lidt syrlig æble kan der også fin være.
Dens finish er først let maltet sød, men afrunder med et stref af bitterhed, og er slet ikke som den beskrives på flasken.
Det er en øl der passer meget flot til øltypen, og den vil jeg da helt sikkert gerne nyde igen!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12207 Anmeldelser af 267329 øl fra 247 lande og 12875 bryggerier. Billeder: 102413


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!