powered by goodbeer.dk
13 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tux
Overgæret næsten sort porter . Flot brunt cremet skum. Maltet, sød og ristet aroma med smag af karamel og mørk chokolade. Brygget på pils-nermalt, malt fra Litauen, karamelmalt og røgmalt. Øllet er velegnet til dessert og krydrede retter. En god porter.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Maltet og frugt-agtig aroma med toner af græs. Middelfyldig smag og en delikat, let bitter eftersmag. Velegnet som tørstslukker
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Overgæret ravfarvet special øl, som er brygget til ære for den Færøriske National Dag. Flot cremet skum. Maltet og frugtagtig, krydret aroma med toner af citrus. Smagen er middelfyldig, behagelig og velafbalanceret med malt og humle.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Undergæret strågul lagerøl. Flot cremet skum. Maltet og frugtagtig, krydret aroma med toner af citrus. Smagen er middelfyldig, beha-gelig og velafbalanceret med malt og humle. Mild og let humlet eftersmag
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
Undergæret ravfarvet lagerøl. Flot cremet skum.
Maltet, frugtagtig og krydret aroma med karamelsmag. Middel fyldig smag og god balance med malt og humle. Sødlig maltet smag og eftersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux
Flot cremet skum. Maltet og frugtagtig, krydret aroma med toner af blomme. Smagen er middelfyldig, behagelig og velafba-lanceret med malt og humle. Mild og humlet eftersmag
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Nougatfarvet fyldig skumkrone som dækker over dens mystiske aroma og sætter forventningen om en rigtig god porter op. Men man må pænt vente indtil skumkronen daler før man kan fornemme dens præg af røgmalt iblandet hårdtristet malt og tørv. Smagen er et festfyrværkeri af kaffe, mørk chokolade, hårdtristet/brændt malt, lakrids, røg og en lille smule mørk tørret frugt. En lille smule varmende alkoholpræg trænger sig på mod slutningen og sammen med dens bløde karbonering giver det godt afsæt til en moderat humlet bitterhed der fastholder dens mange fine smagsnuancer længe. Eftersmagen er halvtør. Dette er en porter helt som jeg kan lide dem. Robust, fyldig og fløjsblød i munden. Den overrasker mig meget positivt så inden begejstringen lægger sig, og jeg muligvis finder noget nedsættende, må jeg heller få afsluttet denne anmeldelse mens topkarakteren er til Okkara's fordel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Smuk ravfarvet amber ale med grov vedvarende råhvid skumkrone. Dufter dejligt af karamelmalt og svage humlenoter. Smagen er forbavsende sød, men på den gode måde. Den har tydelig sødme af flødekarameller, friske søde skovbær og nybagt brød med et strejf af hvedemalt. Eftersmagen byder kun på lidt, men flot afstemt, humlebitterhed der medvirker til en forlængelse af dens sødlige toner i lang tid. Jeg finder den for sød til at indtage sammen med mad, men til en frugtdessert vil den sikkert være ganske velegnet. Det er en øl man godt kan nøjes med en flaske af, ellers bliver det sikkert for sødt i længden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
9
27/03-2013
Farve / udseende: brunlig
Anmeldt af tux
god fylde og fint humlet, og den har en let krydret smag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
10
28/12-2012
Farve / udseende: rødlig brun
Anmeldt af Paulaner

Flygtigt beige skum og lidt ubestemmelig grønsagspræget duft. Smagen er let sødlig frugtig og præget af brændt malt med et let pikant strejf af røg - sikkert fra vulkanstenen, som for mig her falder betydeligt bedre end i de tilsvarende syddanske vulcano produkter. Hertil kommer kandis, karamel og kaffetoner med modspil i en lidt enstonig humling med en smule skarphed, der dog er i fin balance med malten. Jol slår på mange strenge mht. nuancer, men virker for mig lidt disharmonisk som et orkester der ikke rigtig kan finde ud af, hvilket instrument der skal angive ledelsen. God juleøl fra det norddanske og bedre end ret så mange syddanske juleøl. Men det er som om, der mangler det sidste trin til en aha-oplevelse.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11687 Anmeldelser af 249180 øl fra 247 lande og 12508 bryggerier. Billeder: 95358


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!