powered by goodbeer.dk
20 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Middelhøjt groft beige skum og krydret frugtig duft. Smagen er velafballanceret med frugtige nuancer af lys karamel, pære, melon, lidt gær og citrus sekunderet af en aromatisk lidt ekstraktpræget humling. Mundfølelsen er sødlig til sød afrundet og fyldig for en lys blonde. Til en pris af 25 kr. for 75 cl. i LIDL er den absolut godkendt, uden dog helt at få englene til at synge hos mig.

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Fin skumkrone og behagelig aroma af gær, karamel og lidt krydderier. Smagen byder på karamelmalt, søde frugter som fersken og pære. Dernæst har den lidt krydret smag af peber og lidt restgær. Den er nænsomt humlet og har lidt bitter appelsinskal i eftersmagen. Styrken giver den lidt fylde der gør at den måske lige på kanten mellem Biere de Garde og Tripel.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Flot moderat skummende ale med fin aroma af karamel. Smager mest af karamelmalt, men også lidt krydret smag af frisk græs indgår. Humlebitterheden er nænsom og tilpas. Det er en behagelig rund og blød fyldighed denne Biere de Garde har.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af Teejay
En lidt skarp alkoholpræget øl ved første smag. Smagen er hårdtristet malt med yderligere smag af karamel, kakao og mørk chokolade. En syrlig citrus smag fra humlen kommer ret hurtigt i smagen, og ødelægger dens maltsmag. Senere smages lidt blomme og rosin, men det er som om man forsøger at ramme den belgiske brygtradition og alligevel fejler gevaldigt. Den er nok ikke dårlig i forhold til andre øl af typen belgisk brune, men den mangler kant og maltkarakter for at opnå med begejstring.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys gul
Anmeldt af Teejay
Flot hvidt og vedvarende skum. Aroma er appelsinskal, citrus, lidt pærer og gær. Smagen varierer over modne pærer, grønne æbler, citrus, lys karamel og lidt tydelig smag af gær som dog aldrig bliver overdrevent. Den har tør eftersmag med noter af førnævnte smagsnuancer og holder eftersmagen længe. Karboniseringen er blød og tilpas og giver eftersmagen en let anstrøg tør hvidvin på grund af dens lidt syrlige eftersmag. Lette friske sommerbær (stikkelsbær og lidt solbær) giver let sødme i eftersmagen og tilføjer en elegant afslutning. Det er en Tripel på det jævne.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Så fik De Gayant endelig brudt muren hos mig med en ganske god omend ikke stor øl. Under det høje brusende hvide skum breder der sig en kraftig citrusduft. En duft der samsvarer smagen af grønne æbler, bitter citrus. knuste citronkærner og lys karamel. I modsætning til Dublen er der her både friskhed og tydelige nuancer, ligesom øllet gør et ret tørt og i afslutningen lidt udtørrende indtryk i munden. Der er blus på alle kedler. - Både karbonisering og smagsindtryk. Typen er klart mere Triple end Blond, men her er der virkelig langt op til typens belgiske trendsettere som Achel Blonde, Bernardus. Westmalle og Gouden Carolus Triple. Til eftertanke bliver, hvorfor der egentlig er så stor forskel på de franske og de belgiske øl, når typerne er de samme. De fleste Trappister stammer jo netop fra den fransksprogede del af Belgien.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk brun
Anmeldt af Paulaner
Brunt skum og sød duft af mørk malt og chokolade. Malten består af sammenmudrede indtryk af kakao, brændt malt, mørk chokolade og lidt cola. Humlingen er let bitter og meget ekstraktpræget med en snert af sød lakrids. En typisk industriøl med manglende karakter og nuancer i både malt- og humlesiden, som virker oversødet, uinspireret og poleret i alle indtryk til det uspændende. Øllet smager da ikke decideret dårligt men mangler karakter og fremtræder som et venstrehåndsarbejde  Kunne Dansk Supermarked - her Føtex - dog bare finde en anden leverandør end det gennemført industrielle De Gayant og - når vi er ved det - også Kronenbourg. Bryggerierne leverer stort set intet, der har overskredet 3 på Ratebeer. Jeg har ikke smagt en øl her, som jeg har kunnet give mere end 6 glas.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys
Anmeldt af reneac
En let krydret lys øl, der er rigtig god til prisen, men mangler lidt eftersmag og lidt pondus
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Teejay
Dette er en egentlig en fin og velsmagende øl, men med mangler i forhold til Biere de Garde typen. Typisk ville typen være brygget med delvis hvedemalt, men det er svært at finde i smagen. Dernæst er maltsiden lidt unuanceret og har kun lidt karamelmalt og noter af honning, mens hvedemaltens friske islæt af frisk korn mangler. Smagen er gær, lidt abrikos og en syrlighed der minder lidt om æble. Humlen er tilpas doseret og efterlader lidt krydret smag af koriander. Jeg savner lidt modspil fra humlen, som kunne sætte en passende kant for den ellers maltsøde øl. Det er stadigvæk en godkendt øl, men ikke det mest spændende jeg har smagt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Teejay
Dejlig IPA med skøn aroma af lyst brød, grape og korn. Smagen er lidt citrus og grape, men også lyst brød. Medium humlebitterhed og tør eftersmag som fastholder dens humlede bitterhed længe. En lille smule karamelmalt i afslutningen, mens ellers en letdrikkelig IPA som jeg tror næsten alle vil kunne lide.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11311 Anmeldelser af 218737 øl fra 246 lande og 11972 bryggerier. Billeder: 85760


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!