powered by goodbeer.dk
21 Ølanmeldelser
Side 1 af 3 : 1 2 3
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
Et lagret skattet klenodie fra et bryg med kun ganske få flasker, der blev serveret til min ære til en fodboldkamp på skærmen af en god ven, som havde gemt flasken i flere år. Tak Allan. Lagringen havde sat sig positivt i form af en smørrund poleret malt, der gennem de fem år var rundet af til en duftende lækker helhed af mørk tørret frugt. Malten var modsvaret af en velafbalanceret aromatisk humling, der fint modsvarede den kraftige maltsødme. Barleywinens sødme var yderligere afbalanceret af en æbleagtig syrlighed, der gav øllet et frisk frugtigt indtryk og en lethed, der ellers ikke normalt findes i denne type. Og de 10 % ? Ja de skjules utroligt godt i den runde malts massive mørke karamel og frugt. Derudover skabte det samlede indtryk af godt bryggerhåndværk netop det touch af den tilbagelænede salige indre varme, som kun en klasseøl kan indgive. Og fodboldkampen? Heller ikke her var opskænkningen uden virkning, idet det lokale hold få minutter efter de første slurke mandede sig op efter at have været både trængt og bagud, bankede to mål ind på få minutter, og på fornem vis vendte og vandt kampen mod Randers. En bonus , der så absolut også bør tælle i den samlede bedømmelse. {#emotions_dlg.yes} 

Som det ses af etiketten (ses under andet) var sidste salgsdag i 2018. Men en øl af denne type lagres som her i høj grad med ynde. Jeg tipper på at den er på toppen et par år endnu. 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Denne øl var øverst på min ønskeliste mht. en smagsprøve på Jelling Bryghus generalforsamlingen. Lidt senere på aftenen kom lejligheden. Mælkebøtte og Hvedeøl er en original, men spøjs sammensætning, der dog ikke desto mindre er tro mod bryggeriets ønske om forankring i Jelling og den nordiske historie. Duften under det fristende offwhite skum lovede godt med sine bittersøde frugtige nuancer. Heller ikke smagen skuffede med sin velafbalancerede frugtige syrlige sødme med et strejf af banan, koriander, hvedegær og lyse karameltoner. Hertil kommer mælkebøtteblomstens bidrag med en behersket let bitter-besk sødlig blomstertone, der straks fik minder frem fra duften og smagen af den hvide mælkebøttesaft, der farvede fingrede brune og sved lidt i munden, når man som barn bandt mælkebøttekranse. Jalunki er en helstøbt frisk sommer Hefe Weisse, som er helt sin egen og alle indtryk sidder perfekt sammen i skabet. Kreatøren Max præsenterede yderligere to forskellige Hvedeøl af Bock styrke på 8 %, som forskellige gærtyper havde givet hver sit helt forskellige udtryk.  Grundelementerne i disse øl var appelsinskal og skovmærke. Også her var der både harmoni, saft og kraft tilsat en fin bryggerintuition og tæft for jonglering med råvarer fra naturen. Begge var yderst helstøbte og velafbalancerede - en decideret fornøjelse at drikke og det mest spændende Hvedeøl, jeg hidtil har fået i Danmark.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
En Doppelbock med typens traditionelle smagsindtryk af mørk karamel, kandis, rugbrødstoner og lidt sirup. Men trods de hele 8 %  nedtonet uden at gå all in mht. Doppelbockens  normale saft, fylde og fedme. Øllet er sådan set velsmagende, men Tanmarkar But gør trods sin runde lidt flødeprægede mundfølelse på nogle områder et  lidt kraftløst stedvist vandigt indtryk. Humlen er typerigtigt afdæmpet men også uden den sædvanlige aromatiske traditionelle bayerske karakter. Den grannåle prægede bitre karakter, som er valgt her, står fin til en IPA. Men en sådan humling passer for mig som en spurv i tranedans i en Bock, hvor bitterheden disharmonerer med typerigtigheden og medvirker til et ujævnt helhedsindtryk. Retfærdigvis skal dog siges, at bitterheden delvist legitimeres af etikettens påskrift forårsbryg, en øl som normalt indebærer en lidt højere IBU.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
IPA typen røber sig straks i den grannålebitre duft fra glasset. Bitterhumle er normalt døvende for mine ret følsomme smagsløg. Men da jeg fik at vide at bitterheden her ikke var så dominerende, bad jeg alligevel om en prøve. Anbefalingen holdt stik og grannålene trak sig efter et indledende hårdt hug tilbage og lod maltsiden af lyse karamelindtryk komme til orde i munden. Alt i alt samlet vurderet hos mig - trods en udmærket balance i de forskellige smagsindtryk - ikke nogen uforglemmelig eller stor IPA. Hertil har den for lidt at byde på som specialøl. Fylden er for svag og nuancerne på både malt- og især humlesiden er for enstonige.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Jelling Bryghus' Pilsner står står ophældt med hvidt skum og grønsagspræget duft. Smagen er frisk sødlig-syrlig med en for en Pilsner god fylde og brede smagsindtryk af saft og kraft i urteagtige grønsagsprægede nuancer. Humlingen er behersket og primært lidt blomsterpræget aromatisk. En fin lidt anderledes pilsner, som er sin egen. Gnyble smager af noget, og indbyder ikke (i modsætningen til den danske standard Pilsner) til blot at blive skyllet ned.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset lys brun
Anmeldt af Paulaner
Jelling Bryghus' Brown Ale faldt desværre ikke i min smag. Poppo fremstår diset og lysebrun i glasset under det lyse beige skum. Øllet dufter af gær og krydrede sødlige karameltoner. Smagen har lidt vandige indtryk af mørk karamel, ristet malt med et strejf af kandis – kort sagt lidt over i Bock præget. Men overgæring spores hurtigt i gærsmagen.  Gær, masser af gær, alt for meget gær. Gærtonerne bliver sødlige og slår hos mig over i en lidt kvalmende fedme, der bliver for meget allerede efter et halvt glas. Humlingen fremtræder meget lig den, som bryggeriet bruger i Doppelbocken Tanmarker But. Grannålebitterheden er - skønt behersket - for mig i sit udtryk forkert og disharmonisk i denne type.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sortbrun
Anmeldt af Paulaner
Normalt er jeg ikke nogen stor fan af hårdtslående Imperial Stouts, men som ølanmelder og gæst ved Jelling Bryghus' hyggelige generalforsamlingsaften skulle Husets flagskab naturligvis smages. Beskrivelsen fristede med de tilsatte enebær og porse i pagt med bryghusets vikingehistoriske forankring. Et moment af tilsætning af nordisk natur i øllet, som jeg altid finder atmosfæreskabende. Øllet er på Ratebeer fuldkommen misvisende sat til skallede 6.5 %. Men Jellings Jernbyrd holder altså her til orientering hele 10 %,  og konceptet kan i den grad bære det. Trods styrken er øllet rundt og silkeblødt (omend varmende i munden). De traditionelle Stout elementer af kaffe, røg og chokolade plus et strejf af anis (ikke den sædvanlige engelske lakrids) suppleres af en fin helstøbt sammensmeltning af enebær, porse og traditionel humle. Ingredienser, der på spændende vis stod perfekt op imod den runde maltside. En flot Stout, som jeg vurderer blandt de bedste, jeg hidtil har smagt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux
En stout i den tynde ende. Den har smagen af stout, og lidt brændthed, men efter min smag skal der være mere tyngde i en stout, men det må være smag og behag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En spændende øl, der smager af lidt gærrester, og en del sommeragtige noter af blomster. En del humle i eftersmagen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En lidt tam pilsner, der mangler den skarpe humlede pilsnersmag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 3 : 1 2 3

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!