powered by goodbeer.dk
36 Ølanmeldelser
Side 1 af 4 : 1 2 3 4
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: diset orangegylden
Anmeldt af Paulaner
Blide Weihenstephan, det ældste bryggeri på denne jord har indgået et pakt med Sierra Nevada, amerikaneren med noget af den mest morderiske humling, som findes "over there". Hvad skal dette samarbejde ikke ende med? Tja mod min forventning en perfekt Hvede IPA. En Hvedeøl, hvor hvedens fulde udtryk kommer til orde med en fuldtonet frugt, lys karamel, banan, citrus og koriander. Men også en krop som samtidigt sekunderes af en bredsprektret urtefrisk humling. En humling som både er kraftig og til dels overdøvende. Tingene spillet dog godt sammen, men dog ikke helt så optimalt, som det sker i fx Schneiders Festwiesse og Hopfenweisse. Men det fede cremede udtryk står udmærket med en god mundfylde og en fin eftersmag, hvor både humlen og hveden kommer til orde.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: klar gylden
Anmeldt af Paulaner
Højt varigt hvidt skum og sød duft af banan og hvede. Smagen har de samme elementer og er fyldig sødlig til sød. Grundlæggende er der her Hefe Weissens normale karakteristika af banan, koriander osv.  En svag aromatisk humle giver modspil. Kristall er, som jeg tidligere skrevet, for mig en kastreret Hefe Weisse. Kastreret i form af filtrering, hvor øllet ganske vist bliver krystalklart, men samtidigt mister størstedelen af den gærsmag, der giver en normal Hefe-Weisse sin fylde. Denne var en af de få hvedeøl fra de store Münchener bryggerier, som jeg mangler i at komplettere min trofæsamling af anmeldelser fra området. Jeg greb den derfor straks, da jeg faldt over den i en lille butik mellem Südtirols bjerge. Jeg har tidligere smagt Kristall fra både Paulaner, Franziskaner og Schneider. Den sidste slår dem alle med sin fyldige meget saftige smag. Weihenstephaneren ikke helt på højde og må nøjes med en fin andenplads. En andenplads blev det også til Kristallweissbier direkte smagt op imod Weihenstephaners egen Hefe-Weisse. Men det er nok lige så meget et spørgsmål om personlig smag. Bedømt på typens egne præmisser bliver det til 8 glas.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys klar gylden
Anmeldt af Munken
Så skulle jeg blive den første til at anmelde denne øl fra verdens ældste bryggeri

Købt i systembolaget i Malmø og smagt for et par uger siden side om side med en benediktiner fra Rema 1000. Flot duft, pænt skum og en glød der lover en god tørstslukker. Og det bliver holdt. De krydrede banantoner er markant til stede, så der er ingen tvivl om identiteten som weissbier. Faktisk er det mere udpræget end hos benediktineren, der til gengæld har en mere fyldig maltside. I denne er der ikke megen fylde. Det er en let, men aromatisk sag, men så meget bedre tørstslukker, og jeg tror den nu er nummer et på min liste til netop det formål på en varm dag. 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørk
Anmeldt af tux
Har en klassisk hvedeølsmag, der er dog en meget mere mørk maltprofil.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gyldenbrun dis
Anmeldt af Munken
Genanmeldelse:
ØV, så HAVDE jeg anmeldt denne øl engang før. Men hvilken øl: Måske er det den moderate sødme, der får de mørke nuancer til at folde sig behageligt ud. Hvis man er træt af de alt for tydelige juleøl, så kan man drikke denne, som på mange måder er en bedre juleøl end de fleste. Der er ikke langt til Scneider Weisses Aventinus - det er næsten en aventinus med mindre alkohol. En simpelthen fantastisk godbid, som klæder den kolde årstid, og jeg har været for fedtet og hæver fra 8.75 til hele 9.5. Simpelthen den (for mig) bedste øl jeg har smagt siden i sommers - og det siger alligevel en del.

19/11-2011: Så tog jeg alligevel hul på denne efter weissbier-fanatikeren Paulaners mening bedste dunkelweisse. ER den så bedre end Keiler? Jeg ved det ikke, men god er den, så lad mig bare holde mig lidt under P. Den er lysere, mildere, mere cremet og tættere på en normal hefe weiss end på en almindelig dunkel. Begge 2 er super kvalitet, må lige hen og hæve Keiler lidt efter en tår mere.. Hvis økonomien og tiden tillod det, ville begge have fast plads i min kælder


Munken's ølanmeldelse nr. 75
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rødgylden
Anmeldt af Sarek
Efter at have skaffet et par stykke i Netto til spotpris 18 kr. (10 kroner mere end jeg normalt vil give, da jeg bor tæt på grænsen. Men hvad gør man ikke for at fastholde og øge udbuddet i de danske supermarkeder), skulle der vælges glas da jeg ikke har et weihenstepha-glas. Valget stod mellem Maisel, Erdinger og Schneider Aventinus.

Maisel er opret næsten lige glas hvor weissbier-glassets karakteristiske kuppel på toppen af glasset kun lige anes. Erdinger er helt typerigtig men mit blev Aventinus der har en større åbening, som jeg tror er bedre til en forhåbentlig smagfuld øl.

Yes. Det er en rigtig lækker hvedeøl. Gode fyldige smagsnoter af nelliker og banan. Rigtig god mundfylde.
Smager som en weissbier skal smage bare mere fyldig.

Jeg skal smage en Paulaner bagefter. Jeg er bange for at Paulaner for en gangs skyld vil falde igennem. Tongue Out

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset gylden
Anmeldt af Teejay
Selvom skumkronen er tyk og fyldig stiger der en liflig aroma af banan og frisk hvede fra øllet. Smagen er banan, moden frugt og en særdeles fyldig smag af hvede. Lidt krydrede koriander sætter en fin kant for dens ellers sødlige maltfylde, og dens lette og næsten anonyme humlebitterhed giver en lang harmonisk eftersmag. Alkoholen er forholdsvis høj, men sættes i baggrunden af dens krydrede sødlige fylde. Nu er det jo nærmest umuligt at bidrage med flere roser til denne fornemme hvedebock når eksperterne udi det tyske øl allerede har anmeldt den, men jeg vil erklære mig enig i Sarek's, Munken's og Paulaner's flotte anmeldelser. Det er en skøn sommerlig hvedebock som bør nydes tilbagelænet i ro og mag.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: uklar gylden
Anmeldt af tux
Jeg er fortsat ikke fan af hvedeøl selvom jeg er blevet bedre til det.
Den er frisk, ikke alt for meget syrlighed, og en god lang finish i eftersmagen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Brun
Anmeldt af Teejay
Efter min gode oplevelse med Weihenstephaner Hefeweiss er jeg nærmest tvunget til også at følge op med samme bryggeris Dunkel hefe. Samme gode friske aroma af banan og hvedemalt møder mig med forventning om ligeså god og fyldig smag. Banansmagen er umiskendelig og tilkendegiver en weissbier der ikke er for sød, men stadig hører til den smagsfulde og lette øltype som en hvedeøl skal være, også selvom den er mørk. En lille smule brændt maltkarakter med meget lette karamel- og chokoladenoter forkæler ganen. En lille smule citrus i eftersmagen holder den i en flot balance så sødmen ikke får for stort overtag. Nu er dunkel weissbiers ikke netop en af de øltyper jeg har allerflest præferencer indenfor, men jeg erkender blankt at denne er meget velsmagende og svær at overgå. Jeg giver den et modigt 8-tal med fare for at blive irettesat af de virkelige kendere af tyske weissbiers, som også bidrager med anmeldelser her på Goodbeer.dk. Og ja, jeg kan sagtens overtales til en genanmeldelse på et senere tidspunkt.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Diset bleg orangegylden.
Anmeldt af Paulaner
2 år gammel anmeldelse med en lille tilføjelse:

Flot sne-gnistrende knitrende hvidt weissbier skum, hvis holdbarhed virkelig slider på tålmodigheden, for man vil jo også gerne komme til øllet, Fristende duft af banan og grøn hvede med et strejf af syrlig annanas. Smagen, hvor hvedemaltens blødhed i den grad spiller første violin sammen med de grønne hvedetoner, er domineret af banan i en grad, at man næsten smager trådene langs frugtens side. Smagen er fyldig og lækker med typens sædvanlige humling, nelliker og koriandertoner i lidt afdæmpet grad, som til sidst slutter af i kombination med et spændende drys friskkværnet peber. Hvor de forskellige smagsindtryk dog her i dette mesterværk stemmer fornemt sammen. Ikke den mest fyldige, men en utrolig lækker Hefe Weisse, som i den grad har fortjent førstepladsen for typen på ratebeers tyske top ti liste. Perfekt simpelthen!

Og så skylder jeg vist efterhånden et svar på, hvad min så ofte anvendte smagsbeskrivelse grøn hvede betyder. Det er smagen af bløde hvedekerner med deres indhold af mælkehvid saft fra umodne hvedeaks, som nyligt plukket tygges i kanten af en grøn hvedemark en varm sommerdag. Er man opvokset på landet, så kender man både smagen og oplevelsen. Naturindtrykket huskes ligesom den herlige saftige lidt bananprægede smag, som disse bløde grønne kerner har. Jo, barndommen kan så sandelig rumme andet end traumer! Det skulle da lige være med mindre, man da kan betegne en senere solid og vedvarende kærlighed til Weissbier som et traume.Smile

 

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 4 : 1 2 3 4

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!