powered by goodbeer.dk
20 Ølanmeldelser
Side 1 af 2 : 1 2
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: sort
Anmeldt af reneac
En dejlig rigtig sort øl, med en en masse ristethed i smagen, og virkelig en der næsten kraser i halsen, ikke en øl for alle, men smager fantatisk for dem der er til den slags øl
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Teejay
Smagt på ølfestivalen 2017: En heftig Imperial Stout med stor og fyldig aroma af kaffe, brændt malt, alkohol og rosiner. Smagen er helt fra starten fyldig og mættende og byder på dejlig smag af kaffe, chokolade og tørrede frugter. Alkoholen prikker en del i mundhulen og frigør en svag varme. Den vil uden tvivl kunne langtidslagres og blive mere blød og rund med årene. Lagringen på egetræ bidrager til en smag af træ og skovbund og giver en meget delikat, men også påtrængende, Imperial Stout.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødlig
Anmeldt af Munken
Jeg har nu smagt 3 hindbærøl på stribe! Denne amerikanske Founders samt Timmermans og Lindemans belgiske lambics. Ja, nogen skal jo gøre det grove ;)

De er ret forskellige! Denne her er klart tættest på ØL af de 3, hvor de andre 2 var tættere på cider og ren frugtsaft. Hindbærsmagen går dog fint igennem, men syrligheden og frugten er holdt i skak af ægte maltfylde, så det bliver en slags blandingsprodukt. Jeg har lidt svært ved at bestemme mig til, hvilken af de 3, jeg selv ville vælge på en varm sommerdag. Måske ville jeg simpelthen vælge en weissbier Cool

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: mørkebrun
Anmeldt af Munken
Med en ibu på 50 skulle man ikke tro, det var noget jeg ville købe, og det er da også et fejlkøb på den måde, at jeg i skyndingen tog fejl af scottish ale og scotch ale. Sidstnævnte er mere bitter og stærkere. Faktisk er skotsk øl jo netop lavet uden - eller med meget lidt humle, fordi det ikke gror deroppe, så det er lidt underligt med den navngivning. Nå, men siden det nu er en Founders, kunne det ikke gå galt, og det gjorde det heller ikke: En dejlig fed sødlig karamelmalt med divserse mørke nuancer afbalncerede humlen glimrende, og den mindede mig lidt om deres Breakfast Stout i sin fylde og måske også den afsluttende humle. En smule for meget til mig, men uigendrivelig kvalitet og noget jeg gerne tager med engang imellem. Fundet i en stor Superbest, men de fleste butikker har kun bryggeriets Pale Ale for tiden, hvilket jo er helt tosset her om vinteren.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af tux
En rigtig IPA, den er meget humlet og frugagtig i det. Lige som den skal være. 

 

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af baaj
Svag humlet duft

Hvidt skum

Belgiskt sødme med en besk eftersmag (ingen humle)

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Teejay
Jeg føler at jeg er bagud med en masse ting. Til eksempel er jeg bagud med en masse arbejdsopgaver inden jeg rejser til Bornholm om en uge. Stokroserne i min have er allerede sprunget ud selvom jeg først havde regnet med at det vill ske senere på sommeren. Imorgen fejrer amerikanerne uafhængighedsdagen, så denne anmeldelse af endnu en amerikansk IPA er måske min eneste chance på at være lidt på forkant med blot én ting.

Centennial er humletypen som er anvendt i denne IPA. Det er en bitterhumle som bidrager med en god smag af enebær og grannåle og som udsender en fin aroma af blomst og frugt. I Founders Centennial IPA finder man en frisk maltet smag af karamel, fin varig skumkrone som ikke overdriver voldsomt og naturligvis en skøn humlet smag af førnævnte smagsnuancer. IBU'en på 65 er ikke voldsomt for en IPA, men tilstrækkeligt til at levne en velsmagende smag af lyst brød, karamel og appelsinskal. En vingummiagtig sødme (de grønne pærer fra Haribo Matador-Mix) popper lidt sporadisk op i baggrunden og det skal opfattes positivt i forhold til min beskrivelse, for det modvirker den bitre humlebitterhed som mange humlefobikere skræmmes af. Hvorfor nævner jeg det? Det er jo ligegyldigt hvad andre synes om IPA som øltype, bare jeg kan lide dem. Men det er nok fordi jeg meget gerne ser at andre ølanmeldere opdager IPA'ens kvaliteter. Jeg afskyede selv IPA'er engang, men gentagne tvungne smagninger har langsomt ændret på det og jeg ved at I andre 'skabs-IPA--fan' findes derude.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys gylden
Anmeldt af Teejay
Pale Ale betyder sædvanligvis meget humle og tillægsordet dry hopped (tørhumlet) betyder endnu mere humlesmag. Tørhumling betyder at man først tilsætter humle i.f.m. gæringen så man bevarer mest muligt af de aromatiske olier som ellers ville fordampe under mæskning. Så en Dry Hopped Pale Ale må forventes at være en ekstra humlet Pale Ale, men hvorfor så egentlig ikke bare kalde det en IPA?

Denne Pale Ale har skøn citrusagtig aroma og smagen er meget kortvarigt maltet. Dens humlede smag varierer over lidt eksotisk frugt som fersken og passionsfrugt, men dens hovedtema på humlesiden er mest fyrrenåle. Skumkronen er flot og delvist vedvarende, og jeg vil tilslutte mig Paulaners anmeldelse om at denne Pale Ale er mere humlet end godt er. Lidt mere maltfylde havde helt sikkert givet et mere nuanceret smagsbillede og et helhedsindtryk i retning af en typerigtigt Pale Ale. Paulaner har allerede forudset min pointgivning, som er et glas mere end hans egen vurdering, men jeg vil også benytte lejligheden til at nævne at lidt mere malt og lidt mindre humle sikkert også havde hævet min pointgivning væsentligt. Men så havde man nok ikke kaldet den for Dry Hopped! Ergo er tørhumling blot endnu en af ølverdenens forsøg på at sælge gamle øltyper på nye flasker.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: lys gylden
Anmeldt af Paulaner
Smagt ved en ølsmagning i Løvbjerg, hvor jeg trøstigt turde give mig i kast med Founders Pale Ale efter at have haft en god oplevelse med deres All Day IPA. Resultatet var en humlet øretæve, som straks bragte mig ned på jorden. Tørhumlet ser jeg nu mens jeg efterrationaliserer på bryggeriets hjemmeside. En deklaration som normalt får mine faresignaler til at rejse sig, fordi netop de humlede øl som har denne betegnelse efter min erfaring har den allermest stikkende grannålebeske bitterhed. En fordom eller erfaring, som igen holdt stik. Det pæne var skummet som var behersket og hvidt plus den gyldne farve. Humlingen var til den ret så bitre side og dræbte lynhurtigt alle maltens nuancer. Et sikkert hits til IPA-fans som roligt kan lægge et glas til min bedømmelse, idet der også var nuancer i øretæven, men altså ikke for mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: gylden
Anmeldt af Paulaner
Svagt  hvidt skum og festfyrværkeri af humleduft.  Og ja smagen er bedst beskrevet af Teejay. Jeg vil indskrænke mig til at skrive en utrolig kraftig nuanceret humling med et utal af aromatiske og ret så spændende eksotiske krydrede nuancer. Humlingen falder for mig her på den rigtige side af hegnet, idet den lader maltsidens lyse let sødlige karameltoner komme til orde. Og ja, Teejays bedømmelse angående den værste humlefobiker vil jeg ved selvsmag også gerne bekræfte, selv om jeg øjner Munkens forræderstempel i horisontenWink.  Bedømt for undertegnede udelukkende på IPA præmisset  bliver det også til 9 glas for mit vedkommende. Min personlige overligger er hermed hævet et glas som en engangsforestilling – altsåInnocent. Til gengæld fik den efterfølgende test af Founders Pale Ale mig ned på jorden igen med sin stikkende smagsløgsdræbende grannåle beske bitterhed. Jeg tilstår mig igen forvirret over de humleglade amerikanere. 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Side 1 af 2 : 1 2

I Databasen: 11262 Anmeldelser af 215486 øl fra 246 lande og 11869 bryggerier. Billeder: 84839


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!