powered by goodbeer.dk
6 Ølanmeldelser
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: brun
Anmeldt af Paulaner
La Guénel har et kraftigt lyst brunt skum og krydret frugtig duft af bl.a kanel. Julekrydderiet går igen i malten, som er præget af mørke modne bær, tørret mørk frugt, kanel og lidt kardemomme. Mundfølelsen er middelfyldig med lidt vandige toner trods procenterne. En julet juleøl, som dog ikke har de kraftige belgiske juleøls herlige gærfede fylde. Den skjuler procenterne godt og afsluttes af en lidt enstonig moderat bitter humling. Etiketten er sjov og original og leder - trods juletræet - tankerne lidt hen på halloween.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset gylden
Anmeldt af Paulaner
Denne er den tredje øl fra bryggeriet, som jeg nu har smagt. Den er for mig den ubetinget bedste. Det drejer sig om en Hvedeøl. Noget jeg næppe selv havde gættet. Her er fint hvidt skum og humlekrydret maltduft. Smagen er meget a la en Blond. Der en del frugtnoter af melon og lidt orangeskal tilsat lys karamel, som alt sammen præsenteres i en gærrund lækker helstøbt ramme. Hertil kommer en lidt IPA agtig humling. Men den er ganske blid og med små bredspektrede urteagtige noter. En øl, som er perfekt til et ostebord, som det var tilfældet her hos mig.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af tux
Lidt sødlig i smagen. Lidt tynd i det også.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: diset lys brun
Anmeldt af Paulaner
Flygtigt lysebrunt skum. Svag duft af æble og malt. Lidt kønsløs smag af maltbolsje og æble med et strejf af hyldeblomst. Hverken meget malt eller humlepræg og i det hele taget ikke det store at skrive hjem om. Som en sommerdrik med lidt ølsmag og næsten ingen eftersmag. Velafbalanceret i sine svage noget kønsløse indtryk, men afgjort ikke en øl jeg vil investere i igen.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: kulsort
Anmeldt af Paulaner

Flot mørkebrunt skum og duft af stout og mørkbrændt malt. Smagen signalerer også med brask og bram stout/porter i starten med stor mundfylde og noter af tjæret tovværk, engelsk lakrids, kaffe og mørk chokolade men alle indtrykkene klinger forholdsvis hurtigt lidt mere blidt over i schwarzbier i form af svesker, ristet malt og tyrkisk peber. Eftersmagen fader forholdsvis hurtigt ud og ender ligeledes mere i schwarzbier end porter. Øllet virker derfor ikke så voldsomt og bidende men i det hele taget ret behageligt i munden.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk, næsten sort
Anmeldt af bokiersgaard

En dejlig øl, jeg fik fat i ved en tilfældighed på Frederiksberg.Jeg har før været heldig med fransk øl af typen biere de garde, men dette var tydeligvis noget andet.

Øllet har fint skum med små, brune bobler. Det forsvinder dog hurtigt. Dufter som en god porter efter min smag: lidt af lakrids. Smagen har også en del til fælles med porter: en del lakrids og lidt sjokolade samt en knivspids røg. Meget afbalanceret, medium fylde og faktisk næsten frisk i smagen. Efterlader ikke meget smag i munden, og er måske god til folk, der synes, at en porter eller stout godt kan være en voldsom oplevelse. Absolut en øl jeg kan anbefale både hvis man kan lide schwartzbier og stout, men også hvis maner til lettere øl med ristede malte.


bokiersgaard's første ølanmeldelse
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 11720 Anmeldelser af 250404 øl fra 247 lande og 12532 bryggerier. Billeder: 95720


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!