powered by goodbeer.dk
Øl: East IPA
Land: New York
Dato: 11/02-2005
Bruger: Storm
Alkohol : 6.90 %
 
Citat fra House of Beer : "Brygning Brooklyn East India Pale Ale er Garrett Olivers fortolkning af en oprindelige engelske india pale ale sådan som den blev brygget i 1840ernes Burton-upon-trent. India pale ale vandt som øltype stor udbredelse i USA op igennem 1990erne, hvor den blev værdsat for sin markante bitterhed og høje alkoholindhold. Det var netop de to ting der muliggjorde rejsen syd om Afrikas horn til de engelske besiddelser i Indien. Selvom Garret havde de oprindelige india pale ales i tankerne, har han trukket meget på de amerikanske humlesorter i udviklingen af øllets udtryk og derfor har Brooklyn East India Pale Ale et særligt træk der adskiller øllet fra britiske india pale ales. Øllet brygges på to-rads pale ale og pilsner malt fra England, samt hvedemalt. Der tilsættes engelsk aromahumle East Kent Goldings kombineret med amerikansk Cascade og Willamette. Det er en øl der er brygget med henblik på at den markante bitterhed i særdeleshed skal træde i karakter og derfor bruges der ganske store mængder humle. Øllet på flaske er filtreret og pasteuriseret."
Der er 9 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: ravfarvet
Anmeldt af Paulaner
En IPA lige ud af landevejen, hverken imponerende i duft, skum, udseende eller smag. Middelfyldig med humlen til den bitre side uden dog at være decideret overdoceret, mens maltsiden bortset fra en anelse frugt ikke byder på de store nuancer. Lidt flad i karboniseringen. Solid, typerigtig og velafbalanceret men ikke særlig ophidsende og lidt fantasiløs i sin type.

 

 
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: ravgylden
Anmeldt af tattooz
Brooklyn har med denne East India Pale Ale, brygget en supergod øl. Den træder straks i karakter når den skænkes, hvor blomsterduften springer en i næsen. Mmmmmm det tegner lovende. Og den er god! Lækker kraftig humling og en god lang bitter eftersmag og en god mæthedsfornemmelse. Flot ravgylden farve og en fin skumkrone. En kraftig og aromatisk spændende øl.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af Teejay

Middel skumkrone. God aroma af humle og blomst. Fyldig smag, hvor humlen giver plads til en diskret blomstret smag. Fyldig smag af citrus sammen med langvarig humlebiterhed. Fin og velsmagende IPA.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Gylden
Anmeldt af Blomme

Kraftigt humlet sag.

Køn gylden farve nærmest rav.

Pænt dog rimelig flygtigt skum.

Skøn duft af citrus og blomster.

Super bitterhed og en lang kraftig humle smag.


Blomme's første ølanmeldelse
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Middel mørk gylden
Anmeldt af Frank

Det første man bemærker ved denne øl er den smukke gyldne farve og en dejlig parfumeret duft, man fornemmer straks at det eren humle stærk øl.

Jeg skal så lige sige at jeg i den sidste uges tid har været virkelig stærk forkølet, så det skal man lige medregne i min bedømmelse.

Ved den første slurk for smagsløgene lige et lille chock, men derefter har de vænnet sig til bitterheden og ølen smager virkelig godt.

Dette er ikke en øl for førstegangs IPA ganer, men mere for den som synes at en IPA altså skal være humle kraftig....

Tror samtidig at det er en god læskende sommerøl, som man dog nok kun skal have en eller to af..

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk gylden
Anmeldt af gbjensen

En kraftig humlet sag, der går imod det meget bitre og for mig er det lige lidt for meget, fristes til at tro at der er kommet en eller to håndfulde humlet for meget i brygget ved en fejl.
Ellers er det en fin øl med hvid skumhat, en behagelig duft af aroma humle. Kroppen er middel, med antydninger af malt, langt, langt under humlen.

Finish er humlet, meget humlet.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rav
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 6.50 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Rav
Anmeldt af Blom

Det er en øl med tre grundtoner: 1) en sødlig let parfumeret duft og smag, der er det første ganen, og tungen registrerer, 2) en tør antydning af brændt karamel, der hurtigt viger plads for 3) en afsluttende humlebitterhed. Det er en rigtig god øl, MEN dens svaghed ligger for mig i den parfumerede smag, der godt kan føles lidt syntetisk, hvis man skal være rigtig grov. Spillet mellem det søde og det bitre, fungerer ikke rigtigt i øllen, selvom den stadig er ganske udmærket.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Lys - ravfarvet
Anmeldt af Storm
Smager super godt, har en stor fylde med en smule sødme i smagen der fremkommer en lang tør og let snerpende efterbitterhed.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12206 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!