powered by goodbeer.dk
Øl: Volpina Rossa Doppio Malto
Land: Italien
Dato: 18/05-2010
Bruger: Teejay
Alkohol : 6.50 %
 
Kommerciel beskrivelse mangler
Der er 2 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: Rødbrun
Anmeldt af Teejay
Volpina er en red ale, men med sine 6.5 pct. er den nok lidt stærk for typen. Amerikanerne elsker at kalde disse, lidt grænsesøgende ale typer, for strong ales og det nok også mere dækkende, for en red ale skal/bør nødvendigvis ikke være stærkere end 5-5.5 pct.

Jeg har bryggeriet Amarcord mistænkt for at være et af de hersens 'moderne' mikrobryggerier hvor enhver øltype skal udpines enten med høj styrke eller afsindig meget humle. Jeg tror det er noget man forsøger for at bryde med den almindelige opfattelse af øl, og nogen gange går det da også rimeligt, og ovenikøbet, meget godt. Volpina er efter min opfattelse resultatet af en red ale som er blevet alt for oppisket. Den har en god karameliseret maltfylde og en flot skumkrone, men så ophører dens karakter som red ale desværre også. Alkoholen (selvom det 'kun' er 6.5 pct.) skærer lidt i helhedsindtrykket og kunne sagtens have være neddæmpet i stil med de klassiske irske red ales, hvor man istedet oplever en let cremet og blød maltfylde. Samtidig har den en alt for dominerende humletilsætning som lidt ødelægger det faktum at det skal være en red ale. Jeg kan da bestemt godt lide øllet, og jeg kan faktisk rigtig godt lide dens nære bånd til bockøllet. Men nu er det jo en red ale, og det var en red ale jeg havde forventet da jeg åbnede flasken. Den holder ikke helt hvad den lover, og det er synd for den har gode momenter. Så til alle de unge rebelske brygmestre der findes derude i verden vil jeg blot sige: Lad være at revolutionere ølverdenen med høj styrke og overdreven humle. Find ned til kernen i de klassiske øltyper og bryg dem med omsorg og kærlighed, så får vi ølelskere hvad vi forventer. Hvis I gerne vil lege med stærkt øl og kaste humle i grams, så kald dog øllet for Volpina Extreme Hop Red Strong Ale eller sådan noget. Så ved vi jo hvad der venter!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: rødbrun
Anmeldt af Paulaner
Da jeg ikke er tilstrækkeligt bevandret i Red Ale kan denne anmeldelse nok virke famlende på typekendere. Farven er flot rødbrun med glimt, der slår smut i glasset. En rigtig knibsk italiensk donna, som også ligger i nok så udfordrende positur på etiketten i lidt karikeret plakatstil. Nå, men videre til skummet som er let beige og indbydende. Duften anslår karameltoner, så smagsløgene allerede inden første slurk indstiller sig på Bock. For her er jo både karamel, lidt lys sirup og rugbrød. Mundfølelsen er sødlig og let til middelfyldig. Alt sammen mainstream mht. til Bock men ikke helt i tråd med hvordan en Red Ale er defineret. I hvert fald her på Goodbeer. Humlingen er langt kraftigere i normalt for en Bock, og fremstår som en blanding af bitter- og aromahumle. Bitterhumlen slår straks til i eftersmagen og erstattes så gradvist af aromahumlen, der (heldigvis) igen så tillader karamellen at komme til orde lidt til sidst. Volpina er noget anderledes øl. Charmerende som kun en italiener kan være, og både etiketterne og de fyldige feminint svulmende svingpropflasker fra Amarcord er jo i den grad herlige.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!