powered by goodbeer.dk
Øl: Willemoes Stout
Land: Danmark
Dato: 19/09-2004
Bruger: gbjensen
Alkohol : 6.50 %
 
Brygget af malt, humle, gæret med overgær. Tilsat brun farin, kuldioxid (E290), Farvestof (E150c), Lakrids, Antioxidant (E300).
Der er 8 anmeldelser til denne øl
Nr:
Bryggeri / Øl
Dato
Farve / udseende: sort
Anmeldt af tux
en lidt kedelig stout, den har da smagen af chokolade og brændte noter, men den mangler dybte,mog er lidt tynd i fylden.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: sort som kul
Anmeldt af Paulaner
Tja jeg er bestemt ikke Stout eller Porter fan, men når øllene koster 10 kr. i COOP, så har man råd til at lade glorien pudse som den, der forsøger at bekæmpe fordomme og flytte grænser. Som humlekujon falder jeg ikke for stærke smagsindtryk mht. bitterhed, tobak og røg, men er til blide runde feminine nuancer og fløjlsbløde indtryk. Folk er hårde ved denne øl. Jeg synes faktisk, den har, hvad en Stout skal have. Flot sort farve, fint brunt skum, der hænger i klatter i glasset længe efter opskænkningen og en fin typisk lakridsagtig Stout duft. Alle indtryk i smagen er runde og harmoniske: lakrids, kaffe, lidt lakridskaramel og et strejf af røg. Hertil kommer en behersket humling og en god eftersmag hvor lakridskaramellen spiller førsteviolin, men også en god portion bitterhed danner klangbund. Den har dog sin begrænsning i fylden og er langt fra den bedste Stout, jeg har smagt. Under alle omstændigheder en fin blid introduktion til typen. Mundfølelsen er sødlig-sød: ikke for meget og ikke for lidt. Willemoes/Vestfyen er ikke blandt mine bryggerifavoritter, og Bryggeriet har heller ikke her leveret nogen topøl, men en rimelig Stout i den lidt bedre del af middelvaren. Drik den ikke under 10 grader, hvis du vil have nuancerne med!
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af Sarek

En helt i gennem sort øl. Holdte glasset op mod en arkitektlampe og kunne ikke se "lyset" gennem øllet. Pænt brunt skum der dog forsvinder. Dufter af kaffe og chokolade og det går igen i smagen. God balance mellem det søde og det bitre, og der er en letdrikkelighed som mange stouts mangler. Slet ikke dårligt, men det er smagt før, nemlig i Mors Stout fra Refsvindige, som denne øl er en klon af.

Efter at Refsvindinge fik stor (og velfortjent) succes med Ale nr. 16 og Mors Stout, måtte de øge kapaciteten og for at følge med efterspørgelsen fik de brygget øl på Vestfyen. Og kort efter at de første øl var blevet leveret fra Vestfyen præsenterende Vestfyen deres Willemoes Serie med en Stout og en Ale. Gæt hvorfra de har ladet sig inspireret?

Nå ja kapitalismen er brutal, men Willemoes Stouten smager faktisk godt, og havde Refsvindinge fået brygget deres øl på et andet bryggeri havde Vestfyen scoret et til to point mere.

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort eller meget mørkebrun
Anmeldt af Teejay

Meget skummende under ophældning og flot skumkrone til slut. Stærk aromatisk karamel med snert af alkohol og kaffe. Smagen er lidt røget og har tydelige spor efter lakrids og kaffe. Karamel kommer på banen afslutningsvis sammen med lidt alkohol. En drikkevenlig stout der stort set er anonym og lidt kedelig. Jeg er sagtens istand til at nyde den, og drikker den sikkert også gerne en anden gang. Men det helt store hit er den altså ikke!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Næsten sort
Anmeldt af Bransmark

Jeg må simplethen lade være, at falde for Super Brugsens tilbud på Willemoes øl, for jeg bliver altid skuffet. Denne stout er flot i farven, men det er så også det bedste man kan sige. Mere sød end lakridset, ingen røg, hverken humlet eller specielt maltet smag. Ved blindsmagning, ville jeg nok ikke engang gætte, at der er tale om en stout. Utroligt at den kan smage sprittet, når den har en alkoholstyrke på 6 % - men det er lykkes for Vestfyen at få den til det - flot.

Går straks ud i køleskabet efter en Imperial Stout fra Amager Bryghus - er 100 % sikker på at den er bedre!

Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: brun/sort
Anmeldt af nn1
Er anmeldt af en tidligere bruger, der har tildelt denne øl 4.00 glas
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Sort
Anmeldt af gbjensen
En næsten sort og skummene væske kommer der ud af flasken, når denne øl skænkes. Brug et stort glas, for den skummer kraftigt og er lang tid om at "sætte" sig. Det første syns indtryk er som det skal være, nu skal der duftes til øllet: dufter humlet med antydning af lakrids og karamel. Hvordan mon den så smager ? Jo den er som en stout skal være: Kraftig, maltet med spor af brændt karamel og lakrids. Kroppen er stor og fyldig og kan give god anledning til at tænke på kaffe, for den har det over sig både i smag og udseende. Det er en rigtig god stout ! Passer fint til kraftig og røget kød eller fisk.
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:
Farve / udseende: Mørk uden af være sort
Anmeldt af Jan R
Hældt op i "det danske ølglas" fra Holmegård, dannes et flot, brunlig skum, der dog ikke holder længe. Duften afslører at der er tale om en porter/stout, uden at den er markant. Farven er mørk uden at være sort. Smagen har en god balance mellen sødt og bittert, men efter min mening lidt for afdæmpet og smagen aftager ret hurtigt. Generelt en udmærket stout, i den lidt mildere ende af skalaen - et godt sted at starte, hvis man ikke tilligere har stiftet bekendskab med denne øltype.

Jan R's første ølanmeldelse
Anmeld Øl
Se anmeldelser af:

I Databasen: 12204 Anmeldelser af 267300 øl fra 247 lande og 12869 bryggerier. Billeder: 102381


Hvis du ikke kan huske dit login, f.eks dit password, så kan du få dit brugernavn og passwordtilsendt via e-mail. Skriv den email adresse du brugte da du oprettede din profil:
email:

Bliv medlem af www.goodbeer.dk

www.goodbeer.dk er et online mødested for alle der elsker en god øl og gerne vil dele øloplevelsen med andre.
Et medlemskab er er gratis og alle kan oprette en profil, både de glade ølelskere, ølbryggere med mere.

Men for at det skal virke i praktis, er der nogle fælles regler som alle skal overholde.

For at kunne komme med inputs, af den ene eller anden art skal du lade dig registrere / oprette en profil som indeholder:

  • Dit navn: Kun synlig for webmaster
  • Din adresse: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Din email: Kun synlig for andre brugere, hvis du giver din tilladelse.
  • Personlig beskrivelse: Kun synlig for andre brugere
  • Det er kun dit brugernavn, der er synligt for alle.

Alle, der respektere den til en hver tid gældende husorden, kan melde sig ind, og skrive nye ølanmeldelser, nyheder, bruge ølforum'et osv. så snart at de har oprettet en profil og aktiveret den. ( for at kontrollere at email adressen findes udsendes der en aktiverings email med et link.

Der er ingen smag eller holdning der er bedre end andre, om du er til den ene eller anden type øl, har ingen betydning for medlemsskabet. Men vær saglig og skriv i et pænt sprog (så din mor vil være dig bekendt).

Nedlad ikke andres indlæg, men kom med din egen vurdering i stedet for.

Som medlem af sitet www.goodbeer.dk kan du have en af følgende statuser og dermed følgende muligheder

  • Guest: endnu ikke optaget medlem. Kan ikke komme med indlæg af nogen art.
  • User: Optaget medlem, kan skrive nye ølanmeldelser og nyheder, komme med indlæg i ølforum
  • Super: Kan det samme som en User + oprette bryggerier, øl og uploade billeder. Som super bruger kan du også rette i øl og bryggeri data som en anden bruger har oprettet, f.eks. tilføje nye billeder.
  • Master: Kan opgradere, eller degradere andre brugere, rette og slette indlæg der ikke lever op til denne her husorden.

Alle brugere (fra User til Master) kan rette i egne indlæg (ølanmeldelser, ølforum indlæg og nyheder)

Hvis du ønsker at skifte bruger level, så skriv en kort email om hvorfor.

Hver gang du kommer med et nyt indlæg får du tildelt nogle point, afhængig af din indsats:

  • Ny ølanmeldelse: 25 point.
  • Upload af et nyt billede: 25 point.
  • Nye øl eller bryggerier: 10 point.
  • Nyheder, indlæg i ølforum: 5 point.
  • Rettelser til ølanmeldelser, øl, bryggerier mm.: 5 point.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret de af brugerne oprettede bryggerier, øl, billeder, anmeldelser mm. bl.a. fordi at goodbeer er en relations database og data kan ofte ikke fjernes uden at får indflydelse mange steder.

Goodbeer.dk forbeholder sig ret til at slette og redigere anmeldelser der strider imod denne husordens øvrige regler om sobert sprogbrug og/eller nedgørelse af andre anmeldere og/eller anmeldelser. Redigering og sletning af anmeldelser kan ellers kun blive foretage af den oprettende bruger, med mindre forhold som ovenfor beskrevet gør sig gældende.

Venlig hilsen

webmaster / Lars Jensen

10 Glas: Uha! Det er jo den øl, jeg vil kalde en perfekt øl. Vi taler altså om total nydelse - eller som Monrad og Rislund ville sige: "En oral orgasme!" Jeg har smagt øl, der kan få mig til at miste opmærksomheden med alt andet i en tid, for mine smagsløg stjæler den.

9 Glas: Giver jeg en øl der er over al forventning. Grænsene til det perfekte.

8 Glas: Gives til en meget god øl. Vi har fat i en med karakter og ånd. Den er mere end bare en øl. Den har en lille oplevelse med sig. Det er den man lige skal smage igen, FØR man sætter glasset ned. Her smiler jeg også gerne. Den køber jeg helt sikkert igen. Den skal andre prøve, for det er en øl efter min smag.

7 Glas: Gives for en der vil lidt mere. Den har karakter og ånd. Den har det der skal til, men kunne godt yde mere. Jeg vil med sikkerhed lade andre smage for at høre deres mening. Den får gerne et anerkendende nik.

6 Glas: Gives for en øl jeg godt vil smage igen. Den er ikke dårlig, men den savner spændingsmomenter. Det kan være en lidt kedelig øl, uden de store udfordringer, eller det kan være en øl, der faktisk ikke er god i helhedsindtrykket, men har gode momenter.

5 Glas: Gives for en øl, der falder igennem. Den vil jeg nok ikke investere i igen sådan lige foreløbig. Den er ok, og den skal ikke længere ned end 5, fordi det kan være min smag eller situationen, der fælder den - f.eks. hvis man har spist krydret mad eller lige har ædt en Piratos.

4 Glas: Gives en øl, der faktisk ikke smager godt. Den har bare et eller andet over sig, der gør, at den ikke dumper. Det kan være duft, smag, udseende el.lign. Jeg vil bestemt ikke anbefale en der får 4. Men selvfølgelig er smagsløg jo forskellige.

3 Glas: Gives til en øl, jeg kraftigt vil fraråde alle at købe. Det er mere end en skuffelse. Det er spild af penge i den grad. En øl der burde tages af markedet, da den er en skændsel.

2 Glas: Uha! Det er ikke godt. Her har jeg måtte stå af, spytte ud eller noget der er være.

0-1 Glas: Gives til en øl der ikke er der! Hvordan kan det lade sig gøre? Jo altså ud over dem man sidder og venter på forgæves, så er der faktisk øl på markedet, som koster noget, har kapsel på og kan drikkes, men bagefter er man i tvivl om det bare var et fatamorgana/en drøm. Nej den skinbarlige sandhed er at man er blevet snydt og har betalt for vand med alkohol!